18.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/1

(1)

Et land, der er omfattet af den generelle toldpræferenceordning (»GSP«), kan anmode om at blive omfattet af supplerende toldpræferencer under den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+). I artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 978/2012 fastsættes der specifikke kriterier for indrømmelse af toldpræferencer under GSP+. Landet bør betragtes som sårbart på grund af mangel på diversificering og utilstrækkelig integration i det internationale handelssystem. Det bør have ratificeret alle de konventioner, der er opført på listen i bilag VIII til forordning (EU) nr. 978/2012, og de seneste tilgængelige konklusioner fra relevante overvågningsorganer bør ikke påpege grov forsømmelighed med den effektive gennemførelse af nogen af disse konventioner. Med hensyn til de relevante konventioner bør landet ikke have taget et forbehold, som er forbudt i henhold til konventionen, eller som udelukkende — for så vidt angår artikel 9 i forordning (EU) nr. 978/2012 — anses for at være uforeneligt med konventionens hensigt og formål. Landet bør uden forbehold acceptere de enkelte konventioners rapporteringskrav og give de bindende tilsagn, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra d), e), og f), i forordning (EU) nr. 978/2012.

(2)

Hvert GSP-begunstiget land, der ønsker GSP+-begunstigelse, skal indgive en anmodning med udførlige oplysninger om ratificeringen af de relevante konventioner, landets forbehold og indsigelser mod disse forbehold fra andre parter i konventionen samt landets bindende tilsagn.

(3)

Kommissionen er blevet tillagt beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at udarbejde og ændre bilag III til forordning (EU) nr. 978/2012 med henblik på at indrømme GSP+-begunstigelse til et anmodende land ved at tilføje det til listen over GSP+-begunstigede lande.

(4)

Den 12. juli 2016 modtog Kommissionen en GSP+-anmodning fra Den Demokratiske Socialistiske Republik Sri Lanka (»Sri Lanka«).

(5)

Kommissionen har gennemgået GSP+-anmodningen fra Sri Lanka i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 978/2012 og har fastslået, at Sri Lanka opfylder kriterierne. Sri Lanka bør derfor indrømmes GSP+-begunstigelse fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse. Bilag III til forordning (EU) nr. 978/2012 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

I henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 978/2012 bør Kommissionen løbende overvåge status for ratificeringen af de relevante konventioner, og den effektive gennemførelse af disse konventioner, samt samarbejdet mellem regeringen i Sri Lanka og de relevante overvågningsorganer —

18.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/3

(1)

Der er en fejl i den polske sprogudgave af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 (2) i bilagets punkt 11.4.3, litra a), for så vidt angår listen over kompetencer, der forudsætter efteruddannelse med bestemte intervaller.

(2)

Der er fejl i den svenske sprogudgave af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 i bilagets punkt 8.1.1.2 og 9.1.1.3 for så vidt angår kravet om fornyet screening, i punkt 8.3.1 for så vidt angår kravet til den måde, hvorpå genstanden leveres, i punkt 9.1.3.5, litra b), første afsnit, for så vidt angår valideringsmetodens anvendelsesområde, i punkt 9.3.1 for så vidt angår kravet til den måde, hvorpå genstanden leveres, og i punkt 11.2.3.1, det indledende punktum, for så vidt angår personer, som er omfattet af de generelle forpligtelser vedrørende uddannelse.

(3)

Den polske og svenske sprogudgave af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 bør derfor berigtiges. De øvrige sprogudgaver er ikke berørt.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Civil Luftfartssikkerhed —

18.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/5

(1)

Ved forordning (EF) nr. 834/2007 fastsættes grundlæggende krav til økologisk produktion af akvakulturdyr, herunder krav til foder. Der er fastsat gennemførelsesbestemmelser til disse krav i Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 (2).

(2)

Ifølge artikel 15, stk. 1, litra d), nr. i), i forordning (EF) nr. 834/2007 skal fisk og krebsdyr fodres med foder, der opfylder deres ernæringsmæssige behov i de forskellige faser af deres udvikling.

(3)

I artikel 25l i forordning (EF) nr. 889/2008 fastsættes specifikke bestemmelser om foder til visse akvakulturdyr, der er nævnt i samme forordnings bilag XIIIa, del 6, 7 og 9. De bestemmelser, der fastsættes i nævnte artikel, har til formål at sikre at det foder, der forekommer naturligt i det omgivende miljø, bliver prioriteret.

(4)

Ifølge artikel 25l, stk. 1, i forordning (EF) nr. 889/2008, skal de pågældende dyr fodres med foder, der forekommer naturligt i damme og søer. Det er tilladt at anvende økologisk foder af vegetabilsk oprindelse eller tang, hvis det naturligt forekommende foder ikke er til stede i tilstrækkelige mængder, jf. artikel 251, stk. 2, i samme forordning. I nævnte forordnings artikel 25l, stk. 3, litra a) og b), fastsættes de maksimale grænser for fiskemel og fiskeolie i foder til gulhalet hajmalle og rejer, hvis det naturligt forekommende foder suppleres.

(5)

Naturligt forekommende foder begrænses eller udelukkes helt på klækningsstadiet. Medlemsstaterne har tilkendegivet over for Kommissionen, at de bestemmelser for foder til rejer af Penaeidae-familien, især kæmpe tigerejer (Penaeus monodon), der er fastsat i artikel 25l, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 889/2008, vil føre til fejlernæring og øget dødelighed, hvis de i klækningsanlæg anvendes på dyr i de første ungstadier.

(6)

Ifølge artikel 25l, stk. 1, i forordning (EF) nr. 889/2008 skal de pågældende dyr fodres med foder, der forekommer naturligt i damme og søer. Bestemmelsen i den nævnte artikel bør udelukkende gælde for de stadier, hvor dyrene holdes i damme og søer og ikke i klækningsanlæg, hvor det naturligt forekommende foder ikke er til stede i tilstrækkelige mængder. Dette er særlig relevant fra den 31. december 2016, da yngel af akvakulturdyr, der ikke er opdrættet efter økologiske produktionsmetoder, efter denne dato ikke længere må bringes ind i en økologisk bedrift, jf. artikel 25e, stk. 3, i forordning (EF) nr. 889/2008. Det var før denne dato tilladt at bringe et vist antal yngel af akvakulturdyr, der ikke er opdrættet efter økologiske produktionsmetoder, ind i en økologisk bedrift.

(7)

Endvidere har ekspertgruppen med henblik på teknisk rådgivning om økologisk produktion (»EGTOP«), som blev oprettet ved Kommissionens afgørelse. 2009/427/EF (3), bekræftet, at de særlige bestemmelser i artikel 25l, stk. 3, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 889/2008 kun er hensigtsmæssige i videreopdrætsfasen (4). Ifølge EGTOP gør de grænseværdier for fiskemel og fiskeolie, der er fastsat i nævnte artikel, det ikke muligt at opfylde de ernæringsmæssige behov, som dyrene har i de første livsstadier i et klækningsanlæg.

(8)

Kommissionen finder, at der er behov for at ændre de nuværende bestemmelser om foder til visse akvakulturdyr, idet det præciseres, at bestemmelserne kun gælder i videreopdrætsfasen. Kommissionen har i sin begrundelse for denne konklusion taget højde for dyrenes ernæringsmæssige behov i de forskellige faser af deres udvikling, jf. artikel 15, stk. 1, litra d), nr. i), i forordning (EF) nr. 834/2007, og har taget artikel 25l i forordning (EF) nr. 889/2008, hvis formål er at sikre en prioritering af det foder, der forekommer naturligt i det omgivende miljø, samt EGTOP's udtalelser, i betragtning.

(9)

Forordning (EF) nr. 889/2008 bør derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forskriftsudvalget for Økologisk Produktion —

18.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/7

(1)

I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)

EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk.1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 (2), enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(3)

Den 10. marts 2016 indgav Polen en ansøgning om godkendelse af anvendelsen af nitritter (E 249-250) som konserveringsmiddel i »golonka peklowana«. Medlemsstaterne fik efterfølgende adgang til ansøgningen i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1331/2008.

(4)

Ifølge ansøgeren er »golonka peklowana« en traditionel polsk kødtilberedning, hvor nitritter — ud over som konserveringsmiddel — anvendes som saltningsmiddel for at opnå de ønskede egenskaber med hensyn til farve, smag og konsistens, som forbrugerne forventer. Forbrugerne skal yderligere varmebehandle »golonka peklowana« før indtagelse.

(5)

Ifølge betragtning 7 i forordning (EF) nr. 1333/2008 bør godkendelse af fødevaretilsætningsstoffer også tage hensyn til andre faktorer af relevans for det spørgsmål, der er under overvejelse, herunder bl.a. traditionelle faktorer. I en række medlemsstater bør visse traditionelle produkter derfor bibeholdes på markedet, hvis anvendelsen af tilsætningsstoffer opfylder de generelle og særlige betingelser i forordning (EF) nr. 1333/2008.

(6)

For at sikre ensartet anvendelse af tilsætningsstoffer, der er omfattet af denne forordning, vil »golonka peklowana« blive beskrevet i den vejledning, hvori fødevarekategorierne i del E i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer er beskrevet (3).

(7)

I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1331/2008 skal Kommissionen indhente en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«), inden den opdaterer EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008, undtagen hvis den pågældende opdatering ikke kan få virkninger for menneskers sundhed. Nitritter er godkendt til anvendelse i kødprodukter generelt, mens anvendelse i tilberedt kød er begrænset til visse traditionelle tilberedninger, og mens der er fastsat særlige bestemmelser for traditionelt saltede kødprodukter. Da ansøgningen om udvidelse af anvendelsen af nitritter er begrænset til en specifik kødtilberedning, der traditionelt er blevet anvendt, forventes udvidelsen ikke at have væsentlig betydning for den samlede eksponering for nitritter. Den udvidede anvendelse af de pågældende tilsætningsstoffer udgør derfor en opdatering af EU-listen, som ikke kan få virkninger for menneskers sundhed, hvorfor det ikke er nødvendigt at anmode om en udtalelse fra autoriteten.

(8)

Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør derfor ændres.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

18.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/10

(1)

I henhold til artikel 80, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1107/2009 finder Rådets direktiv 91/414/EØF (2), for så vidt angår godkendelsesprocedure og -betingelser, anvendelse på aktivstoffer, for hvilke der inden den 14. juni 2011 er truffet en afgørelse i overensstemmelse med direktivets artikel 6, stk. 3. Med hensyn til orthosulfamuron er betingelserne i artikel 80, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1107/2009 opfyldt ved Kommissionens beslutning 2006/806/EF (3).

(2)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF modtog Italien den 4. juli 2005 en ansøgning fra Isagro S.p.A. om optagelse af aktivstoffet orthosulfamuron i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved beslutning 2006/806/EF blev det bekræftet, at dossieret var »komplet« i den betydning, at det principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(3)

For dette aktivstof er virkningerne på menneskers og dyrs sundhed og miljøet blevet vurderet i henhold til bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 4, i direktiv 91/414/EØF for de anvendelsesformål, som ansøgeren har foreslået. Den udpegede rapporterende medlemsstat fremsendte et udkast til vurderingsrapport den 27. juli 2012. I overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 188/2011 (4) blev ansøgeren anmodet om at fremlægge yderligere oplysninger. Italiens evaluering af de supplerende oplysninger, som ansøgeren havde fremlagt, blev fremsendt i form af tillæg til udkastet til vurderingsrapporten og samlet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) i august 2013.

(4)

Udkastet til vurderingsrapporten blev behandlet af medlemsstaterne og autoriteten. Autoriteten forelagde sin konklusion af vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet orthosulfamuron (5) for Kommissionen den 3. september 2013. Autoriteten konkluderede, at de tilgængelige oplysninger vedrørende arten af restkoncentrationer i primærafgrøder og efterfølgende afgrøder i kombination med manglende toksikologiske oplysninger og manglende vurdering af indtaget af en række plantemetabolitter ikke gør det muligt at afslutte vurderingen af risikoen for forbrugerne. Desuden kunne risikovurderingen vedrørende jordbundsorganismer og vandorganismer ikke afsluttes. Autoriteten gav desuden udtryk for betænkeligheder vedrørende en række metabolitter, og vurderingen af eksponeringen for grundvand kunne derfor ikke afsluttes.

(5)

Kommissionen opfordrede ansøgeren til at fremsætte sine bemærkninger til autoritetens konklusion og, i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 188/2011, til udkastet til vurderingsrapporten. Ansøgeren fremsatte sine bemærkninger, og disse er blevet gennemgået nøje.

(6)

Til trods for de argumenter, som ansøgeren fremsatte, kunne de i betragtning 4 omhandlede betænkeligheder imidlertid ikke fjernes.

(7)

Det er således ikke blevet påvist, at det kan forventes, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder orthosulfamuron, på de foreslåede anvendelsesbetingelser generelt opfylder kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF.

(8)

Orthosulfamuron bør derfor ikke godkendes, jf. artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(9)

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, litra b), i direktiv 91/414/EØF fik medlemsstaterne mulighed for midlertidigt at godkende plantebeskyttelsesmidler, der indeholder orthosulfamuron, for en indledende periode på tre år. Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/205/EU (6) gav medlemsstaterne tilladelse til at forlænge midlertidige godkendelser af orthosulfamuron for en periode, der udløber senest den 30. april 2015.

(10)

Da alle eksisterende godkendelser er udløbet, er det ikke nødvendigt med en yderligere periode med henblik på tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder orthosulfamuron.

(11)

Denne forordning er ikke til hinder for, at der kan indgives en ny ansøgning vedrørende orthosulfamuron i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

18.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/12

(1)

Del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (2) indeholder de aktivstoffer, der betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009.

(2)

Godkendelsesperioderne for aktivstofferne bentazon, diquat, DPX KE 459 (flupyrsulfuron-methyl), famoxadon, flumioxacin, metalaxyl-M og pymetrozin blev forlænget ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/549 (3). Godkendelsen af disse stoffer udløber den 30. juni 2017. Der er i henhold til artikel 4 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1141/2010 (4) blevet indgivet ansøgninger om forlængelse af optagelsen af disse stoffer i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (5).

(3)

Godkendelsesperioderne for aktivstofferne carfentrazonethyl, cyazofamid, fenamidon, foramsulfuron, imazamox, isoxaflutol, oxasulfuron, pendimethalin og trifloxystrobin blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/950 (6). Godkendelsen af disse stoffer udløber den 31. juli 2017.

(4)

Godkendelsesperioderne for aktivstofferne alpha-cypermethrin, Ampelomyces quisqualis stamme AQ 10, benalaxyl, bifenazat, bromoxynil, chlorpropham, desmedipham, etoxazol, Gliocladium catenulatum stamme J1446, imazosulfuron, laminarin, methoxyfenozid, milbemectin, phenmedipham og S-metolachlor blev forlænget ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1197/2012 (7). Godkendelsen af disse stoffer udløber den 31. juli 2017.

(5)

Der er i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (8) blevet indgivet ansøgninger om fornyelse af godkendelsen af de i betragtning 3 og 4 opførte stoffer.

(6)

Da vurderingen af stofferne er blevet forsinket af årsager, som ansøgerne ikke har indflydelse på, kan godkendelserne af de pågældende aktivstoffer forventes at ville udløbe, inden der er truffet beslutning om at forny dem. Det er derfor nødvendigt at forlænge deres godkendelsesperioder.

(7)

I betragtning af formålet med artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår tilfælde, hvor Kommissionen vil vedtage en forordning, hvorved godkendelsen af et i nærværende forordnings bilag omhandlet aktivstof ikke forlænges, fordi det ikke opfylder godkendelseskriterierne, fastsætter Kommissionen udløbsdatoen til den seneste af følgende datoer: den dato, der var gældende før nærværende forordnings ikrafttrædelse, eller datoen for ikrafttrædelsen af den forordning, hvorved godkendelsen af aktivstoffet ikke forlænges. For så vidt angår tilfælde, hvor Kommissionen vil vedtage en forordning, hvorved godkendelsen af et i nærværende forordnings bilag omhandlet aktivstof forlænges, vil Kommissionen, afhængigt af omstændighederne, bestræbe sig på at fastsætte den tidligst mulige anvendelsesdato.

(8)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

18.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/16

(1)

Coniothyrium minitans stamme CON/M/91-08 blev ved Kommissionens direktiv 2003/79/EF (2) optaget som et aktivstof i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (3).

(2)

Aktivstoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (4).

(3)

Godkendelsen af aktivstoffet Coniothyrium minitans stamme CON/M/91-08, jf. del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, udløber den 31. oktober 2017.

(4)

Der er i overensstemmelse med artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (5) indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af Coniothyrium minitans stamme CON/M/91-08 inden for den tidsfrist, der er fastsat i nævnte artikel.

(5)

Ansøgeren indsendte de supplerende dossierer, som kræves i henhold til artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012. Den rapporterende medlemsstat fandt, at ansøgningen var fuldstændig.

(6)

Den rapporterende medlemsstat udarbejdede en vurderingsrapport vedrørende fornyelse i samråd med den medrapporterende medlemsstat og forelagde den for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) og Kommissionen den 29. maj 2015.

(7)

Autoriteten fremsendte vurderingsrapporten vedrørende fornyelse til ansøgeren og medlemsstaterne, således at de kunne fremsætte bemærkninger hertil, og videresendte de modtagne bemærkninger til Kommissionen. Autoriteten gjorde også det supplerende sammenfattende dossier tilgængeligt for offentligheden.

(8)

Den 8. juni 2016 meddelte autoriteten Kommissionen sin konklusion (6) om, hvorvidt Coniothyrium minitans stamme CON/M/91-08 kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009. Kommissionen forelagde udkastet til vurderingsrapporten vedrørende fornyelse af godkendelsen af Coniothyrium minitans stamme CON/M/91-08 til Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 6. december 2016.

(9)

Ansøgeren fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til vurderingsrapporten vedrørende fornyelse.

(10)

Det er med hensyn til et eller flere repræsentative anvendelsesformål for mindst et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder Coniothyrium minitans stamme CON/M/91-08, fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt. Godkendelsen af Coniothyrium minitans stamme CON/M/91-08 bør derfor fornys.

(11)

Risikovurderingen vedrørende fornyelse af godkendelsen af Coniothyrium minitans stamme CON/M/91-08 er baseret på et begrænset antal repræsentative anvendelsesformål, hvilket dog ikke begrænser, hvilke anvendelsesformål plantebeskyttelsesmidler, der indeholder Coniothyrium minitans stamme CON/M/91-08, kan godkendes til. Anvendelsen bør derfor ikke fortsat begrænses til anvendelse som fungicid.

(12)

Kommissionen vurderer endvidere, at Coniothyrium minitans stamme CON/M/91-08 er et lavrisikoaktivstof i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 1107/2009. Coniothyrium minitans stamme CON/M/91-08 er ikke et problematisk stof, og det opfylder de betingelser, der er fastsat i punkt 5 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009. Coniothyrium minitans stamme CON/M/91-08 er en vildtypestamme, der forekommer naturligt i miljøet. Det er ikke patogent for mennesker eller dyr. Den yderligere eksponering, som mennesker, dyr og miljø udsættes for ved de anvendelser, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, forventes at være ubetydelig sammenlignet med den forventelige eksponering i naturligt forekommende situationer.

(13)

Godkendelsen af Coniothyrium minitans stamme CON/M/91-08 som et lavrisikostof bør derfor fornys. I henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres.

(14)

I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 sammenholdt med samme forordnings artikel 6 og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden er det imidlertid nødvendigt at fastsætte visse betingelser og begrænsninger.

(15)

I henhold til artikel 20, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 sammenholdt med samme forordnings artikel 13, stk. 4, i bør bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres.

(16)

Godkendelsesperioden for Coniothyrium minitans stamme CON/M/91-08 blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/950 (7) forlænget til den 31. oktober 2017 for at gøre det muligt at afslutte fornyelsesprocessen, inden godkendelsen af aktivstoffet udløber. Da der er blevet truffet afgørelse om fornyelse forud for den forlængede udløbsdato, skal nærværende forordning imidlertid anvendes fra 1. august 2017.

(17)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

18.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/21

(1)

I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 modtog Frankrig den 6. november 2012 en ansøgning fra Arysta Lifescience S.A.S. om godkendelse af aktivstoffet Beauveria bassiana NPP111B005. I henhold til artikel 9, stk. 3, i samme forordning meddelte Frankrig, som rapporterende medlemsstat, den 5. februar 2013 ansøgeren, de øvrige medlemsstater, Kommissionen og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«), at ansøgningen kunne antages.

(2)

Den 7. oktober 2014 indsendte den rapporterende medlemsstat, med kopi til autoriteten, et udkast til vurderingsrapport til Kommissionen, hvori det vurderes, hvorvidt aktivstoffet kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(3)

Autoriteten handlede i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009. I henhold til artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 anmodede den ansøgeren om at forelægge supplerende oplysninger for medlemsstaterne, Kommissionen og autoriteten. Den rapporterende medlemsstats vurdering af de supplerende oplysninger blev den 3. juli 2015 fremlagt for autoriteten i form af et opdateret udkast til vurderingsrapport.

(4)

Den 6. oktober 2015 meddelte autoriteten ansøgeren, medlemsstaterne og Kommissionen sin konklusion (2) om, hvorvidt aktivstoffet Beauveria bassiana stamme NPP111B005 kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009. Autoriteten offentliggjorde konklusionen.

(5)

Den 8. marts 2016 forelagde Kommissionen Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den reviderede vurderingsrapport for Beauveria bassiana stamme NPP111B005 og et udkast til forordning om godkendelse af Beauveria bassiana stamme NPP111B005.

(6)

Ansøgeren fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til den reviderede vurderingsrapport.

(7)

Det er fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt for en eller flere repræsentative anvendelser af mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet, og navnlig de anvendelser, der er undersøgt og udførligt beskrevet i den reviderede vurderingsrapport. Beauveria bassiana stamme NPP111B005 bør derfor godkendes.

(8)

I henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009 sammenholdt med samme forordnings artikel 6 og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden er det imidlertid nødvendigt at fastsætte visse betingelser og begrænsninger.

(9)

I henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (3) derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

18.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/25

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

18.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/27

(1)

I bilag III til direktiv 2008/56/EF fastsættes de vejledende lister over karakteristika, miljøbelastninger og påvirkninger, der henvises til i artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 1 og 3, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1, og artikel 24 i nævnte direktiv.

(2)

På grundlag af den indledende vurdering af deres havområder i henhold til artikel 8, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF og som led i den første fase af gennemførelsen af deres havstrategier underrettede medlemsstaterne i 2012 Kommissionen om en række karakteristika for god miljøtilstand og deres miljømål i overensstemmelse med hhv. artikel 9, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, i direktiv 2008/56/EF. I Kommissionens vurdering (2) af disse rapporter fra medlemsstaterne, som blev foretaget i overensstemmelse med artikel 12 i nævnte direktiv, blev der påpeget et presserende behov for en større indsats, hvis medlemsstaterne og Unionen skal opnå en god miljøtilstand senest i 2020.

(3)

For at sikre, at den anden fase af gennemførelsen af medlemsstaternes havstrategier bidrager yderligere til opnåelsen af målene i direktiv 2008/56/EF og giver mere konsekvente beskrivelser af god miljøtilstand, har Kommissionen i sin rapport om den første fase af gennemførelsen anbefalet, at Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaterne på EU-plan samarbejder om at revidere, styrke og forbedre Kommissionens afgørelse 2010/477/EU (3) inden 2015 med henblik på at tilvejebringe klarere, enklere, mere koncise, mere kohærente og sammenlignelige kriterier for en god miljøtilstand og metodologiske standarder og samtidig gennemgå bilag III til havstrategirammedirektivet, om nødvendigt revidere det og udvikle specifikke retningslinjer for at sikre en mere kohærent og konsekvent tilgang til vurderingerne i den næste gennemførelsesrunde.

(4)

Revisionen af bilag III til direktiv 2008/56/EF er nødvendig som supplement til revisionen af afgørelse 2010/477/EU. Derudover er forholdet mellem bilag III til direktiv 2008/56/EF og de kvalitative deskriptorer til beskrivelse af god miljøtilstand, som er opført i bilag I til nævnte direktiv, kun implicit i direktivet og er derfor ikke tilstrækkeligt klart. Kommissionen forklarede i et internt arbejdsdokument fra 2011 (4) forholdene mellem de kvalitative deskriptorer i bilag I til direktiv 2008/56/EF, elementerne i bilag III til nævnte direktiv og kriterierne og indikatorerne i afgørelse 2010/477/EU, men kunne kun give et delvist svar på grund af deres egentlige indhold. Der er behov for en revision af bilag III til direktiv 2008/56/EF for at tydeliggøre disse forhold yderligere, lette gennemførelsen og dermed styrke forbindelsen mellem økosystemernes elementer samt menneskeskabte belastninger og påvirkninger af havmiljøet på den ene side og deskriptorerne i bilag I i direktiv 2008/56/EF samt resultatet af revisionen af afgørelse 2010/477/EU på den anden side.

(5)

Bilag III til direktiv 2008/56/EF bør indeholde elementer til brug for vurderingen (artikel 8, stk. 1, i nævnte direktiv) med hensyn til god miljøtilstand (artikel 9, stk. 1, i nævnte direktiv), indeholde elementer til brug for overvågningen (artikel 11, stk. 1, i nævnte direktiv) som supplement til vurderingen (f.eks. temperatur og salinitet) og nævne elementer til overvejelse i forbindelse med fastsættelsen af miljømål (artikel 10, stk. 1, i nævnte direktiv). På grund af regionernes forskellige egenskaber vil det være forskelligt fra region til region, hvor relevante disse elementer er. Dermed skal elementerne kun inddrages, hvis de anses for at være »væsentlige egenskaber og karakteristika« eller »væsentlige belastninger og påvirkninger« som nævnt i hhv. artikel 8, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 2008/56/EF, og hvis de forekommer i den pågældende medlemsstats havområder.

(6)

Det er vigtigt at sikre, at de elementer, der er fastsat i bilag III til direktiv 2008/56/EF, er tydeligt knyttet til de kvalitative deskriptorer i bilag I til nævnte direktiv, til de kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder, som Kommissionen har fastsat på grundlag af artikel 9, stk. 3, i direktiv 2008/56/EF, og til deres anvendelse i forbindelse med artikel 8, 9, 10 og 11 i direktiv 2008/56/EF. I denne forbindelse skal disse elementer være generelle og generelt anvendelige i hele Unionen, da mere specifikke elementer kan fastsættes af Kommissionen på grundlag af artikel 9, stk. 3, i direktiv 2008/56/EF eller i forbindelse med beskrivelsen af en række karakteristika for god miljøtilstand i henhold til artikel 9, stk. 1, i nævnte direktiv.

(7)

Tabel 1 og 2 i bilag III til direktiv 2008/56/EF bør tydeliggøres for at give dem en tydeligere tilknytning til økosystemets elementer (tabel 1) samt de belastende elementer og påvirkningerne heraf (tabel 2) og for direkte at knytte elementerne i tabellerne til de kvalitative deskriptorer, der er fastsat i bilag I til nævnte direktiv, og derigennem med de kriterier, som Kommissionen har fastsat på grundlag af artikel 9, stk. 3, i direktiv 2008/56/EF.

(8)

Med henblik på at vejlede vurderingen af havområders anvendelse i henhold til artikel 8, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/56/EF og af menneskelige aktiviteter i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), og den dertil knyttede overvågning i henhold til nævnte direktivs artikel 11 bør tabel 2 udvides, således at den indeholder en vejledende liste over anvendelsesformål og menneskelige aktiviteter for at sikre konsekvens i vurderingen på tværs af havregionerne og subregionerne.

(9)

Bilag III til direktiv 2008/56/EF bør derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelsen fra det forskriftsudvalg, der er nedsat i medfør af artikel 25, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF —

18.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/34

—

der henviser til Formandskonferencens forslag,

—

der henviser til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF af 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse (EU) 2016/1021 af 8. juni 2016 om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse, dets sagsområder, sammensætning og funktionsperiode (2),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 198, stk. 11,

A.

der henviser til, at Undersøgelsesudvalget har anmodet om en forlængelse af sin funktionsperiode for at få mulighed for at gennemføre sit mandat fuldt ud og på korrekt vis, idet der tages hensyn til antallet af dokumenter, der stadig mangler at blive undersøgt, de analyser, der stadig skal foretages, og de berørte parter, der skal høres;

1.

beslutter at forlænge Undersøgelsesudvalgets funktionsperiode med tre måneder;

18.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/35

(1)

Den 18. november 2002 vedtog Kommissionen beslutning 2002/915/EF (2) om indrømmelse af en undtagelse, Danmark havde anmodet om i henhold til direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, hvorved Danmark fik tilladelse til at anvende op til 230 kg kvælstof pr. hektar årligt fra husdyrgødning på visse kvægbrug inden for rammerne af det danske handlingsprogram 1999-2003. Undtagelsen blev forlænget ved Kommissionens beslutning 2005/294/EF (3) i forbindelse med det danske handlingsprogram 2004-2007, ved Kommissionens beslutning 2008/664/EF (4) i forbindelse med det danske handlingsprogram 2008-2012 og ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/659/EU (5) i forbindelse med det danske handlingsprogram 2008-2015.

(2)

Den undtagelse, som blev indrømmet ved gennemførelsesafgørelse 2012/659/EU, omfattede (for perioden 2014/2015) ca. 1 500 kvægbrug, 425 102 dyreenheder og 205 165 hektar agerjord, svarende til 4,0 % af det samlede antal bedrifter, 18,6 % af det samlede antal dyreenheder og 8,2 % af det samlede antal hektar agerjord i Danmark.

(3)

Den 4. februar 2016 forelagde Danmark Kommissionen en anmodning om forlængelse af undtagelsen i henhold til bilag III, punkt 2, tredje afsnit, i direktiv 91/676/EØF.

(4)

Danmark har i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 91/676/EØF iværksat et handlingsprogram for perioden 2016-2018, som udmøntes gennem dele af bekendtgørelse nr. 1324 af 15. november 2016 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., bekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016 af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og bekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017 der er en ny målrettet efterafgrødeordning, som er obligatorisk, jf. lovbekendtgørelsen om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Hertil kommer, at der i den danske lovgivning indføres en ny generel fosforregulering, jf. lovbekendtgørelse om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

(5)

Den danske lovgivning til gennemførelse af direktiv 91/676/EØF omfatter grænseværdier for kvælstoftilførsel. Der er vedtaget lovgivning med henblik på begrænsning af fosforanvendelsen, som træder i kraft i august 2017.

(6)

Af den danske rapport om status og udvikling for vandmiljø og landbrugspraksis vedrørende perioden 2012-2015 fremgår det, at der er et årligt overskud i markbalancen på 80 kg N/ha i 2014 og en samlet kvælstofudledning til havet fra landbruget på ca. 70 % af den samlede udledning i 2012. Ifølge Danmarks skøn skal den landbaserede kvælstofbelastning til kystvande nedbringes fra 56,8 mio. ton til 44,7 mio. ton for at understøtte en god økologisk tilstand.

(7)

Den danske lovgivning bør omfatte en kombination af målrettede ordninger for frivillige og pligtige efterafgrøder for 2017 og 2018. I henhold til denne ordning vil de bindende bestemmelser for efterafgrøder automatisk træde i kraft, hvis det ikke lykkes at opfylde de miljømæssige mål gennem de frivillige aftaler. Arealerne med efterafgrøder skal supplere det nationale krav om pligtige efterafgrøder i henhold til den danske lovbekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Disse foranstaltninger er nødvendige for at sikre, at den nuværende undtagelse ikke fører til en yderligere forringelse af vandkvaliteten.

(8)

Ifølge de oplysninger, som Danmark har forelagt vedrørende den undtagelse, der blev indrømmet ved gennemførelsesafgørelse 2012/659/EU, har undtagelsen ikke ført til en forringelse af vandkvaliteten, når der sammenlignes med arealer, der ikke er omfattet af undtagelsen. Af de data, som Danmark har forelagt om gennemførelsen af direktiv 91/676/EØF i perioden 2012-2015 (6), fremgår det, at hvad angår grundvandet i Danmark, er der ved ca. 16 % af målestationerne målt et gennemsnitligt kvælstofindhold over 50 mg/l, og ved ca. 23 % af målestationerne er der målt et gennemsnitligt kvælstofindhold over 40 mg/l. Overvågningsdata viser, at der er en stabil udviklingstendens i kvælstofindholdet i grundvandet sammenholdt med den foregående rapporteringsperiode (2008-2011). Hvad angår overfladevandet, ses der ved størstedelen af overvågningsstederne for overfladevand et gennemsnitligt kvælstofindhold under 50 mg/l og en stabil udviklingstendens i kvælstofindholdet. I rapporten om perioden 2012-2015 anføres det, at 2 ud af 119 kystvande blev klassificeret som i »god økologisk tilstand«.

(9)

Efter at have gennemgået Danmarks anmodning på grundlag af de elementer, der er beskrevet i bilag III, punkt 2, tredje afsnit, i direktiv 91/676/EØF, er det i lyset af de erfaringer, der er gjort med undtagelserne i beslutning 2002/915/EF, 2005/294/EF og 2008/664/EF og gennemførelsesafgørelse 2012/659/EU, Kommissionens opfattelse, at den mængde husdyrgødning, som Danmark påtænker at anvende, nærmere bestemt 230 kg kvælstof årligt pr. hektar, ikke vil være til hinder for, at målene i direktiv 91/676/EØF kan nås, forudsat at visse skærpede betingelser opfyldes.

(10)

På bedrifter med tilladelse til at anvende husdyrgødning svarende til 230 kg kvælstof årligt pr. hektar ajourføres gødningsplanerne rettidigt for at sikre overensstemmelse med den faktiske landbrugspraksis, og der etableres permanent plantedække af dyrkningsarealet og efterafgrøder for at sikre genvindelse af kvælstoftabet i underliggende jordlag om efteråret og begrænse kvælstoftabet om vinteren.

(11)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (7) danner rammen for en sammenhængende grænseoverskridende tilgang til beskyttelse af vand i områder omkring flodbassiner med det formål at opnå en god tilstand i Europas vandområder senest i 2015. Nedbringelse af næringsstofindholdet er en del af dette mål. Undtagelsen i denne afgørelse indskrænker ikke anvendelsen af bestemmelserne i direktiv 2000/60/EF og udelukker ikke, at der kan blive behov for yderligere foranstaltninger for at opfylde forpligtelser, der følger heraf.

(12)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (8) indeholder generelle bestemmelser for opbygning af en infrastruktur for geografisk information i EU med henblik på EU's miljøpolitik og andre politikområder eller aktiviteter, der kan have indvirkning på miljøet. Hvor det er relevant, bør den geografiske information, der indsamles inden for rammerne af denne afgørelse, være i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte direktiv. For at mindske den administrative byrde og forbedre sammenhængen i data bør Danmark ved indsamlingen af de nødvendige data inden for rammerne af denne afgørelse benytte de oplysninger, der tilvejebringes i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, der er oprettet i henhold til afsnit V, kapitel II, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (9).

(13)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Nitratkomitéen, der er nedsat ved artikel 9 i direktiv 91/676/EØF —

i)

græs

ii)

græsefterafgrøder

iii)

foderroer

iv)

afgrøder udlagt med græs

1)

I august 2017 træder en ny fosforregulering i kraft, hvorved der afhængigt af den geografiske placering og gødningstype fastsættes fosforlofter på forskellige niveauer i hele landet. Lofterne gælder for udbringning af fosfor fra alle gødningstyper: organiske gødningsstoffer, herunder husdyrgødning, afgasset biomasse, afgasset plantebiomasse, spildevandsslam og handelsgødning. De skærpede lofter for fosforudbringning, som gælder for alle gødningstyper, finder anvendelse i afvandingsomåder med fosforfølsomme vandmiljøer.

2)

Der indføres indikator- og overvågningssystemer for at registrere mængden af fosfor, der udbringes på landbrugsarealer i Danmark. Såfremt enten indikator- eller overvågningssystemet viser, at det gennemsnitlige faktiske årlige fosforudbringningsniveau på landbrugsjorden i Danmark muligvis eller faktisk overstiger de niveauer for den gennemsnitlige fosforanvendelse, som skal nås i perioden 2018-2025, vil lofterne for den maksimale fosforudbringning blive nedsat tilsvarende.

3)

En målrettet kombineret ordning for frivillige og pligtige efterafgrøder indføres med den begrundelse, at det er nødvendigt at nedbringe kvælstofindholdet i grundvandsforekomster og kystvande. Under denne ordning træder de bindende bestemmelser for efterafgrøder automatisk i kraft, hvis miljømålsætningerne ikke kan nås gennem de frivillige aftaler.

4)

De efterafgrøder, der etableres inden for rammerne af denne ordning, supplerer det nationale bindende krav om 10 eller 14 % efterafgrøder på bedriftens efterafgrødegrundareal, og kan ikke udlægges på det samme areal, som anvendes til at opfylde kravet om miljømæssigt fokusområde for efterafgrøder.

a)

en sædskifteplan med følgende oplysninger:

b)

antallet af husdyr på bedriften, beskrivelse af opstaldnings- og husdyrgødningsopbevaringssystemerne, herunder opbevaringskapaciteten for husdyrgødning

c)

en beregning af kvælstof- og fosforandelen fra husdyrgødning, der produceres på bedriften

d)

en beskrivelse af en eventuel husdyrgødningsbehandling og forventede egenskaber for den behandlede gødning

e)

oplysning om mængde, type og egenskaber ved den husdyrgødning, som leveres udenfor eller modtages på bedriften,

f)

oplysning om den forventede mængde kvælstof og fosfor, der er nødvendig for afgrøderne på hver enkelt mark

g)

en beregning af, hvor meget kvælstof og fosfor der tilføres med husdyrgødning, for hver mark

h)

en beregning af, hvor meget kvælstof og fosfor der tilføres med handelsgødning, for hver mark

i)

tidspunktet for tilførsel af husdyrgødning og handelsgødning.

a)

kløver i græsmarker med under 50 % kløver og lucerne

b)

lucerne i græsmarker med under 50 % kløver og lucerne

c)

byg og ærter udlagt med græs.

a)

procentdelen af kvægbrug i hver kommune, som er omfattet af tilladelser

b)

procentdelen af husdyr i hver kommune, som er omfattet af tilladelser

c)

procentdelen af landbrugsarealerne i hver kommune, som er omfattet af tilladelser.

a)

kløver eller lucerne i græsmarker

b)

byg og ærter udlagt med græs.

a)

kort for hver kommune, hvoraf fremgår den procentvise andel af kvægbrug, husdyr, landbrugsarealer, der er omfattet af undtagelser, samt kort over den lokale arealanvendelse, jf. artikel 10, stk. 1

b)

resultaterne af overvågningen af grundvandet og overfladevandet hvad angår kvælstof- og fosforkoncentrationen, herunder oplysning om udviklingen i vandkvaliteten, både for landbrug, der er omfattet af en undtagelse, og dem, der ikke er, samt undtagelsens virkning for vandkvaliteten, jf. artikel 10, stk. 2

c)

resultaterne af overvågningen af jorden hvad angår kvælstof- og fosforkoncentrationen i rodzonevandet, både for landbrug, der er omfattet af en undtagelse, og dem, der ikke er, jf. artikel 10, stk. 2

d)

resultaterne af undersøgelserne af den lokale arealanvendelse, sædskifter og landbrugspraksis, jf. artikel 10, stk. 3

e)

resultaterne af modelberegningerne af omfanget af kvælstof- og fosforudvaskning fra landbrug, der er omfattet af en tilladelse, jf. artikel 10, stk. 3

f)

tabeller over den procentvise andel af landbrugsarealer omfattet af en undtagelse, som er udlagt medkløver eller lucerne i græsmarker eller med byg/ærter udlagt med græs, jf. artikel 10, stk. 4

g)

en vurdering af overholdelsen af betingelserne for undtagelsen på basis af kontrol af de enkelte bedrifter og oplysninger om bedrifter, der ikke overholder betingelserne, på basis af de administrative kontroller og markinspektionerne, jf. artikel 11

h)

udviklingen i husdyrantallet og husdyrgødningsproduktionen for hver husdyrkategori i Danmark og på bedrifter, der er omfattet af en undtagelse.

18.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/43

(1)

Ved Kommissionens afgørelse 2010/477/EU (2) har Kommissionen fastlagt de kriterier, som er beregnet til medlemsstaternes anvendelse ved beskrivelsen af en god miljøtilstand for deres havområder og som udgangspunkt for deres vurdering af denne tilstand i den første fase af gennemførelsen af direktiv 2008/56/EF.

(2)

I afgørelse 2010/477/EU anerkendtes det, at der var brug for yderligere videnskabelige og tekniske fremskridt for at støtte videreudviklingen eller revisionen af disse kriterier for visse kvalitative deskriptorer og yderligere udvikling af de metodiske standarder i tæt samordning med etableringen af overvågningsprogrammer. I afgørelsen anførte Kommissionen desuden, at denne revision bør gennemføres så hurtigt som muligt efter afsluttet vurdering i henhold til artikel 12 i direktiv 2008/56/EF og rettidigt med henblik på at støtte en vellykket opdatering af havstrategierne senest i 2018, i henhold til artikel 17 i direktiv 2008/56/EF.

(3)

På grundlag af den indledende vurdering af deres havområder, der er gennemført i henhold til artikel 8, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF, rapporterede medlemsstaterne i 2012 om miljøtilstanden for deres havområder og meddelte Kommissionen deres beskrivelse af en god miljøtilstand og deres miljømål i henhold til henholdsvis artikel 9, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, i direktiv 2008/56/EF. Kommissionen fremhævede i sin vurdering (3) af disse rapporter fra medlemsstaterne, som den gennemførte i henhold til artikel 12 i direktiv 2008/56/EF, at der omgående var behov for en yderligere indsats, hvis medlemsstaterne skal opnå god miljøtilstand inden 2020. Ifølge resultaterne er der behov for i betydelig grad at forbedre kvaliteten af og sammenhængen i medlemsstaternes beskrivelser af en god miljøtilstand. I vurderingen anerkendtes det endvidere, at det regionale samarbejde skal være kernen i gennemførelsen af direktiv 2008/56/EF. Den fremhævede desuden nødvendigheden af, at medlemsstaterne mere systematisk tager udgangspunkt i standarder, der er fastsat på grundlag af den gældende EU-lovgivning eller, hvis sådanne ikke er fastsat, de standarder, der er fastsat i regionale havkonventioner eller andre internationale aftaler.

(4)

For at sikre, at den anden fase af gennemførelsen af medlemsstaternes havstrategier bidrager yderligere til opfyldelsen af målene i direktiv 2008/56/EF og fører til mere konsistente beskrivelser af en god miljøtilstand, anbefalede Kommissionen i sin rapport om den første gennemførelsesfase, at Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaterne samarbejder på EU-niveau om at revidere, styrke og forbedre afgørelse 2010/477/EU med henblik på at tilvejebringe klarere, enklere, mere kortfattede, mere sammenhængende og sammenlignelige kriterier for en god miljøtilstand og metodiske standarder og samtidig gennemgår bilag III til direktiv 2008/56/EF og om nødvendigt reviderer bilaget og udarbejder specifikke retningslinjer for at sikre en mere sammenhængende og konsekvent tilgang til vurderingerne i den næste gennemførelsesfase.

(5)

På grundlag af disse konklusioner blev revisionsprocessen indledt i 2013, da en køreplan bestående af flere faser (tekniske og videnskabelige, høring og beslutningstagning) blev godkendt af det forskriftsudvalg, der er nedsat i henhold til artikel 25, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF. Under denne proces hørte Kommissionen alle berørte parter, herunder de regionale havkonventioner.

(6)

For at lette fremtidig ajourføring af de indledende vurderinger af medlemsstaternes havområder og deres beskrivelse af en god miljøtilstand og for at sikre bedre sammenhæng i gennemførelsen af direktiv 2008/56/EF i hele EU er det nødvendigt at præcisere, revidere eller indføre kriterier, metodiske standarder, specifikationer og standardmetoder til brug for medlemsstaternes anvendelse i forhold til de elementer, der på nuværende tidspunkt er fastsat i afgørelse 2010/477/EU. Som følge deraf bør det antal kriterier, som medlemsstaterne har behov for at overvåge og vurdere, reduceres, og der bør anvendes en risikobaseret tilgang på de tilbageværende kriterier for at give medlemsstaterne mulighed for at målrette deres indsats mod de væsentligste menneskeskabte belastninger i deres havområder. Endelig bør kriterierne og deres anvendelse specificeres yderligere, herunder med bestemmelser om tærskelværdier eller fastsættelse heraf, således at det kan måles, i hvilket omfang der er opnået en god miljøtilstand, på tværs af medlemsstaternes havområder.

(7)

I overensstemmelse med det tilsagn, som Kommissionen afgav i forbindelse med vedtagelsen af meddelelsen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget med titlen »Bedre regulering for bedre resultater — En EU-dagsorden« (4) bør denne afgørelse sikre sammenhængen med den øvrige EU-lovgivning. For at gøre medlemsstaternes beskrivelser af en god miljøtilstand mere konsistente og sammenlignelige på EU-niveau og undgå unødvendige overlapninger bør der tages hensyn til de relevante gældende overvågnings- og vurderingsstandarder og -metoder, der er fastlagt i EU-lovgivningen, herunder Rådets direktiv 92/43/EØF (5), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (6), Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (7), Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 (8), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF (9), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (11).

(8)

Det bør for hver af de kvalitative deskriptorer i bilag I til direktiv 2008/56/EF på grundlag af de vejledende lister i bilag III til nævnte direktiv fastlægges, hvilke kriterier, herunder kriterieelementer og i relevante tilfælde tærskelværdier, som anvendes. Det er hensigten, at tærskelværdier skal bidrage til medlemsstaternes fastlæggelse af en række fælles karakteristika for en god miljøtilstand og lægges til grund for deres vurdering af, i hvilket omfang der er opnået en god miljøtilstand. Der bør også fastlægges metodiske standarder, herunder hvilket geografisk niveau vurderingen skal foretages på, og hvordan kriterierne bør anvendes. Disse kriterier og metodiske standarder har til formål at sikre konsistens og sammenlignelighed på havregionsniveau eller subregionsniveau mellem vurderingerne af, i hvilket omfang der er opnået en god miljøtilstand.

(9)

For at sikre sammenlignelighed mellem oplysningerne i de ajourføringer, som medlemsstaterne foretager efter revision af visse elementer af deres havområdestrategier, og som de har meddelt i henhold til artikel 17, stk. 3, i direktiv 2008/56/EF, bør der fastlægges specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering under hensyntagen til gældende specifikationer og standarder på EU-niveau eller internationalt niveau, herunder på regionalt eller subregionalt niveau.

(10)

Medlemsstaterne bør anvende de kriterier, metodiske standarder, specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering, der fastlægges i denne afgørelse, sammen med de økosystemelementer, menneskeskabte belastninger og menneskelige aktiviteter, der er anført i de vejledende lister i bilag III til direktiv 2008/56/EF, under hensyntagen til den indledende vurdering, der er gennemført i henhold til samme direktivs artikel 8, stk. 1, når de fastlægger rækken af fælles karakteristika for en god miljøtilstand i henhold til nævnte direktivs artikel 9, stk. 1, og når de udarbejder samordnede overvågningsprogrammer i henhold til direktivets artikel 11.

(11)

For at sikre en klar forbindelse mellem fastlæggelsen af rækken af fælles karakteristika for en god miljøtilstand og vurderingen af fremskridtet hen imod opnåelsen heraf bør kriterierne og de metodiske standarder opstilles på grundlag af de kvalitative deskriptorer i bilag I til direktiv 2008/56/EF under hensyntagen til de vejledende lister over økosystemelementer, menneskeskabte belastninger og menneskelige aktiviteter i bilag III til nævnte direktiv. Nogle af disse kriterier og metodiske standarder vedrører navnlig vurderingen af den nuværende miljøtilstand eller af de væsentlige belastninger og påvirkninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 2008/56/EF.

(12)

Hvis der ikke er fastlagt tærskelværdier, bør medlemsstaterne fastlægge tærskelværdier gennem et samarbejde på EU-niveau eller på regionalt eller subregionalt niveau, f.eks. ved at tage udgangspunkt i gældende værdier eller udarbejde nye inden for rammerne af de regionale havkonventioner. I de tilfælde, hvor tærskelværdier fastlægges gennem et samarbejde på EU-niveau (for deskriptorerne vedrørende affald i havet, undervandsstøj og havbundens integritet), vil dette ske inden for rammerne af den fælles gennemførelsesstrategi, som medlemsstaterne og Kommissionen har etableret med henblik på direktiv 2008/56/EF. Når disse tærskelværdier er blevet fastlagt gennem et samarbejde på EU-niveau eller på regionalt eller subregionalt niveau, bliver de først en del af medlemsstaternes række af fælles karakteristika for en god miljøtilstand, når de er indgivet til Kommissionen som et led i medlemsstaterne rapportering i henhold til artikel 17, stk. 3, i direktiv 2008/56/EF. Indtil sådanne tærskelværdier er blevet fastlagt gennem et samarbejde på EU-niveau eller på regionalt eller subregionalt niveau, bør medlemsstaterne kunne anvende nationale tærskelværdier, retningsmæssige tendenser eller belastningsbaserede tærskelværdier som referencer.

(13)

Tærskelværdierne bør i relevante tilfælde afspejle det kvalitetsniveau, der viser betydningen af en negativ virkning for et kriterium, og bør fastlægges i forhold til en referencebetingelse. Tærskelværdier bør være i overensstemmelse med EU-lovgivningen og bør fastlægges på et relevant geografisk niveau med henblik på at afspejle de forskellige biotiske og abiotiske karakteristika i regionerne, subregionerne og underopdelingerne. Dette kan følgelig, selv om fastlæggelsen af tærskelværdier sker på EU-niveau, føre til fastlæggelsen af forskellige tærskelværdier, som er specifikke for en region, subregion eller underopdeling. Tærskelværdierne bør også fastlægges på grundlag af forsigtighedsprincippet og afspejle de potentielle risici for havmiljøet. Ved fastlæggelsen af tærskelværdier bør der tages højde for den dynamiske karakter af havøkosystemer og deres elementer, som kan ændre sig i tid og rum gennem hydrologisk og klimatisk variation, relationer mellem rov- og byttedyr og andre miljøfaktorer. Tærskelværdierne bør også afspejle det forhold, at forringede havøkosystemer kan genoprettes til en tilstand, der afspejler fremherskende fysiografiske, geografiske, klimatiske og biologiske betingelser, i stedet for at vende tilbage til en tidligere bestemt tilstand.

(14)

I henhold til artikel 1, stk. 3, i direktiv 2008/56/EF er der behov for, at det samlede pres fra menneskelige aktiviteter holdes inden for niveauer, der er forenelige med opnåelsen af en god miljøtilstand, således at de marine økosystemers evne til at håndtere menneskeskabte forandringer ikke bringes i fare. Dette kan, hvis det er hensigtsmæssigt, indebære, at tærskelværdierne for visse belastninger og deres miljøvirkninger ikke nødvendigvis opnås i alle dele af medlemsstaternes havområder, forudsat at dette ikke er til hinder for opfyldelsen af målene i direktiv 2008/56/EF, samtidig med at en bæredygtig udnyttelse af havets goder og ydelser muliggøres.

(15)

Der bør fastlægges tærskelværdier, som indgår i den række af fælles karakteristika, som medlemsstaterne anvender til at beskrive en god miljøtilstand i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF, og i hvilket omfang, tærskelværdierne skal nås. Tærskelværdier udgør derfor ikke i sig selv medlemsstaternes beskrivelser af en god miljøtilstand.

(16)

Medlemsstaterne bør angive, i hvilket omfang der er opnået en god miljøtilstand, som den andel af deres havområder, hvor tærskelværdierne er nået, eller den andel af kriterieelementer (arter, forurenende stoffer osv.), som tærskelværdierne er nået for. Når medlemsstaterne vurderer deres havområders tilstand i henhold til artikel 17, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/56/EF, bør de i lyset af havområders ofte langsomme reaktion på forandring angive enhver ændring i tilstanden som bedre, stabil eller værre sammenlignet med den foregående rapporteringsperiode.

(17)

Når tærskelværdier, som er fastlagt i henhold til denne afgørelse, ikke nås for et bestemt kriterium, bør medlemsstaterne overveje at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger eller gennemføre yderligere forskning eller undersøgelser.

(18)

Når det kræves, at medlemsstaterne samarbejder på regionalt eller subregionalt niveau, bør de, hvor det er praktisk og hensigtsmæssigt, anvende de eksisterende regionale institutionelle samarbejdsstrukturer, herunder strukturerne inden for rammerne af de regionale havkonventioner som omhandlet i artikel 6 i direktiv 2008/56/EF. Ligeledes, hvis der ikke foreligger specifikke kriterier, metodiske standarder, herunder for integration af kriterierne, specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering, bør medlemsstaterne, hvor det er praktisk og hensigtsmæssigt, bygge videre på de kriterier, metodiske standarder, specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering, der er udviklet på internationalt, regionalt eller subregionalt niveau, f.eks. inden for rammerne af de regionale havkonventioner eller andre internationale mekanismer. Ellers kan medlemsstaterne vælge at koordinere internt inden for regionen eller subregionen, hvor det er relevant. En medlemsstat kan desuden på grundlag af de særlige forhold i dens havområder beslutte at tage hensyn til yderligere elementer, som ikke er omhandlet i denne afgørelse eller på internationalt, regionalt eller subregionalt niveau, eller at anvende elementerne i denne afgørelse på dens overgangsvande som defineret i artikel 2, stk. 6, i direktiv 2000/60/EF med henblik på gennemførelsen af direktiv 2008/56/EF.

(19)

Medlemsstaterne bør have tilstrækkelig fleksibilitet til på visse betingelser at fokusere på de fremherskende belastninger og deres miljøvirkninger på forskellige økosystemelementer i hver region eller subregion med henblik på at overvåge og vurdere deres havområder på en effektiv måde og at lette prioriteringen af de foranstaltninger, som skal træffes for at opnå en god miljøtilstand. Til dette formål bør medlemsstaterne for det første kunne bestemme, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende visse af kriterierne, hvis dette er begrundet. Medlemsstaterne bør for det andet have mulighed for at beslutte ikke at anvende visse kriterieelementer, at vælge yderligere elementer eller at fokusere på bestemte matricer eller dele af deres havområder, såfremt dette er baseret på en risikovurdering af belastningerne og deres virkninger. Endelig bør der indføres en sondring mellem primære og sekundære kriterier. Mens primære kriterier bør anvendes til at sikre overensstemmelse i hele Unionen, bør der gives fleksibilitet med hensyn til de sekundære kriterier. Medlemsstaterne bør kunne vælge at anvende et sekundært kriterium, hvis det er nødvendigt for at supplere et primært kriterium, eller hvis der for et bestemt kriterium er risiko for, at havmiljøet ikke opnår eller bevarer en god miljøtilstand.

(20)

Kriterierne, herunder tærskelværdierne, de metodiske standarder, specifikationerne og standardmetoderne for overvågning og vurdering, bør baseres på de bedste tilgængelige videnskabelige resultater. Der er imidlertid stadig behov for videnskabelige og tekniske fremskridt for at understøtte udviklingen af nogle af dem, og disse fremskridt bør udnyttes, efterhånden som viden og forståelse bliver tilgængelig.

(21)

Afgørelse 2010/477/EU bør derfor ophæves.

(22)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Forskriftsudvalget —

a)

kriterier og metodiske standarder, som er beregnet til medlemsstaternes anvendelse, når de i henhold til artikel 9, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF fastlægger en række fælles karakteristika for en god miljøtilstand på grundlag af bilag I og III og under hensyntagen til den indledende vurdering, der er gennemført i henhold til samme direktivs artikel 8, stk. 1, med henblik på at vurdere, i hvilket omfang der er opnået en god miljøtilstand, jf. samme direktivs artikel 9, stk. 3

b)

specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering, som er beregnet til medlemsstaternes anvendelse, når de udarbejder samordnede overvågningsprogrammer i henhold til artikel 11 i direktiv 2008/56/EF, jf. samme direktivs artikel 11, stk. 4.

c)

en tidsramme for fastlæggelsen af tærskelværdier, lister over kriterieelementer og metodiske standarder gennem et samarbejde på EU-niveau eller på regionalt eller subregionalt niveau

d)

et krav om meddelelse af kriterieelementer, tærskelværdier og metodiske standarder.

a)

være en del af den række af fælles karakteristika, som medlemsstaterne anvender i deres beskrivelser af en god miljøtilstand

b)

være forenelige med EU-lovgivningen

c)

hvor det er relevant, afspejle det kvalitetsniveau, der viser betydningen af en negativ virkning for et kriterium, og fastlægges i forhold til en referencetilstand

d)

fastlægges på en relevant geografisk vurderingsskala med henblik på at afspejle de forskellige biotiske og abiotiske karakteristika i regionerne, subregionerne og underopdelingerne

e)

fastlægges på grundlag af forsigtighedsprincippet og afspejle de potentielle risici for havmiljøet

f)

være overensstemmende på tværs af forskellige kriterier, når de vedrører det samme økosystemelement

g)

fastsættes under anvendelse af det bedste tilgængelige videnskabelige grundlag

h)

være baseret på langsigtede tidsrækkedata, hvor sådanne foreligger, med henblik på fastlæggelsen af den mest hensigtsmæssige værdi

i)

afspejle økosystemets naturlige dynamik, herunder relationer mellem rov- og byttedyr og hydrologisk og klimatisk variation, idet det også anerkendes, at økosystemet eller dele deraf kan genoprettes, hvis det forringes, til en tilstand, der afspejler fremherskende fysiografiske, geografiske, klimatiske og biologiske betingelser, i stedet for at vende tilbage til en tidligere bestemt tilstand

j)

være i overensstemmelse, hvis det er praktisk muligt og relevant, med de relevante værdier, der er fastsat inden for rammerne af regionale institutionelle samarbejdsstrukturer, herunder dem, der er aftalt inden for rammerne af de regionale havkonventioner.

a)

nationale tærskelværdier, såfremt forpligtelsen til regionalt samarbejde i artikel 5 og 6 i direktiv 2008/56/EF er overholdt

b)

retningsmæssige tendenser for værdierne

c)

belastningsbaserede tærskelværdier som erstatninger.

18.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/75

18.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/76