ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 193 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
59. årgang |
Indhold |
|
I Lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
DIREKTIVER |
|
|
* |
|
|
Berigtigelser |
|
|
* |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Lovgivningsmæssige retsakter
DIREKTIVER
19.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 193/1 |
RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/1164
af 12. juli 2016
om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 115,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
De nuværende politiske prioriteter inden for international beskatning understreger behovet for at sikre, at skatten betales der, hvor overskuddet genereres, og værdien skabes. Det er derfor særdeles vigtigt at genoprette tilliden til retfærdigheden af skattesystemerne og sætte regeringerne i stand til effektivt at udøve deres skattemæssige suverænitet. Disse nye politiske målsætninger er blevet omsat til konkrete henstillinger om tiltag som led i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) initiativ om bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS-initiativet). Det Europæiske Råd hilste dette arbejde velkommen i sine konklusioner fra møderne den 13.-14. marts 2013 og den 19.-20. december 2013. I sin meddelelse af 17. juni 2015 fremlagde Kommissionen som reaktion på behovet for en mere fair beskatning en handlingsplan for et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union. |
(2) |
De endelige rapporter om de 15 OECD-tiltag til bekæmpelse af BEPS blev offentliggjort den 5. oktober 2015. Dette resultat blev hilst velkommen af Rådet i dets konklusioner af 8. december 2015. Rådets konklusioner understregede behovet for at finde fælles, men fleksible, løsninger på EU-plan, som er i overensstemmelse med OECD's konklusioner vedrørende BEPS. Endvidere støttede konklusionerne en effektiv og hurtig koordineret gennemførelse af tiltagene til bekæmpelse af BEPS på EU-plan og fandt, at EU-direktiver, hvor det er hensigtsmæssigt, bør være det foretrukne instrument til gennemførelse af OECD's konklusioner vedrørende BEPS på EU-plan. Af hensyn til et velfungerende indre marked er det afgørende, at medlemsstaterne som minimum opfylder deres forpligtelser vedrørende BEPS, og at de mere generelt iværksætter tiltag til at bekæmpe metoder til skatteundgåelse og sikre en fair og effektiv beskatning i Unionen på en tilstrækkelig sammenhængende og koordineret måde. I et marked med stærkt integrerede økonomier er der behov for fælles strategiske tilgange og koordinerede tiltag for at forbedre det indre markeds funktion og få maksimalt udbytte af BEPS-initiativets positive virkninger. Desuden kan alene en fælles ramme forhindre en fragmentering af markedet og bringe en ende på de nuværende mismatch og markedsforvridninger. Endelig vil nationale gennemførelsesbestemmelser, der følger en fælles linje i hele Unionen, give skattesubjekterne retssikkerhed for, at disse foranstaltninger er forenelige med EU-retten. |
(3) |
Det er nødvendigt at fastsætte regler for at øge det gennemsnitlige niveau af beskyttelse mod aggressiv skatteplanlægning i det indre marked. Eftersom disse regler skal kunne passe ind i 28 forskellige selskabsskattesystemer, bør de være begrænset til generelle bestemmelser, mens gennemførelsen heraf overlades til medlemsstaterne, da de har bedre forudsætninger for at forme reglernes specifikke indhold på en måde, der passer bedst til deres selskabsskattesystemer. Denne målsætning kan nås ved at skabe et minimumsniveau af beskyttelse for de nationale selskabsskattesystemer mod metoder til skatteundgåelse i hele Unionen. For at øge det indre markeds effektivitet som helhed i at bekæmpe metoder til skatteundgåelse er det derfor nødvendigt at koordinere medlemsstaternes reaktion med hensyn til at gennemføre indholdet af OECD's 15 tiltag til bekæmpelse af BEPS. Der bør derfor fastsættes et fælles minimumsniveau af beskyttelse af det indre marked på specifikke områder. |
(4) |
Det er nødvendigt at fastsætte regler, der gælder for alle skattesubjekter, som er selskabsskattepligtige i en medlemsstat. Fordi det ville medføre, at en bredere vifte af nationale skatter skulle omfattes, er det ikke hensigtsmæssigt at udvide dette direktivs anvendelsesområde til at omfatte typer af enheder, der ikke er selskabsskattepligtige i en medlemsstat, dvs. navnlig transparente enheder. Disse regler bør også finde anvendelse på de selskabsskattepligtige skattesubjekters faste driftssteder, som er beliggende i andre medlemsstater. Selskabsskattepligtige skattesubjekter kan være skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat eller være etableret i henhold til en medlemsstats love. Hvis enheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i et tredjeland, har faste driftssteder i en eller flere medlemsstater, bør disse driftssteder også være omfattet af disse regler. |
(5) |
Det er nødvendigt at fastsætte regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i det indre marked og af overførsel af overskud ud af det indre marked. For at bidrage til at nå dette mål er der behov for regler på følgende områder: en begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger, exitbeskatning, en generel regel om bekæmpelse af misbrug, regler om kontrollerede udenlandske selskaber og regler om håndtering af hybride mismatch. Hvis anvendelsen af disse regler giver anledning til dobbeltbeskatning, bør skattesubjekterne indrømmes lettelse i form af et fradrag for den skat, der er betalt i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, alt efter omstændighederne. Reglerne bør derfor ikke alene sigte mod at bekæmpe metoder til skatteundgåelse, men også mod at undgå at skabe yderligere hindringer på markedet såsom dobbeltbeskatning. |
(6) |
For at nedbringe deres samlede skattetilsvar er koncerner i stigende grad involveret i BEPS ved hjælp af overdrevent høje rentebetalinger. Reglen om begrænsning af rentebetalinger er nødvendig for at bekæmpe sådanne metoder, idet den begrænser fradrag for skattesubjektets overstigende låneomkostninger. Der bør derfor fastsættes en sats for fradrag, der tager udgangspunkt i skattesubjektets skattepligtige resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA). Medlemsstaterne kan mindske denne sats eller indføre frister eller begrænse størrelsen af uudnyttede låneomkostninger, som kan fremføres eller tilbageføres, for at sikre et højere beskyttelsesniveau. Da formålet er at fastsætte minimumsstandarder, kunne det være muligt for medlemsstaterne at indføre en alternativ foranstaltning under henvisning til skattesubjektets resultat før renter og skat (EBIT) og fastsat på en sådan måde, at den svarer til den EBITDA-baserede sats. Medlemsstaterne kan ud over reglen om begrænsning af rentebetalinger i dette direktiv også anvende målrettede regler til bekæmpelse af koncernintern lånefinansiering, navnlig regler om tynd kapitalisering. Indtægter, der er fritaget for skat, bør ikke modregnes fradragsberettigede låneomkostninger. Det skyldes, at der ved fastsættelsen af det fradragsberettigede rentebeløb alene bør tages hensyn til skattepligtig indkomst. |
(7) |
Hvis skattesubjektet indgår i en koncern, som indgiver lovpligtige konsoliderede regnskaber, kan der tages højde for den samlede koncerns gæld på verdensplan med henblik på at give skattesubjekterne ret til at fradrage overstigende låneomkostninger på større beløb. Det kan også være hensigtsmæssigt at fastsætte regler for en undtagelse fra bestemmelsen om egenkapitalandel, hvor reglen om begrænsning af rentebetalinger ikke finder anvendelse, hvis selskabet kan påvise, at dets egenkapitalandel i forhold til dets samlede aktiver stort set svarer til eller er højere end koncernens tilsvarende egenkapitalandel. Reglen om begrænsning af rentebetalinger bør gælde i forbindelse med et skattesubjekts overstigende låneomkostninger, uanset om omkostningerne skyldes nationalt stiftet gæld, grænseoverskridende gæld inden for Unionen eller gæld til et tredjeland, eller om de hidrører fra tredjemand, tilknyttede selskaber eller er koncerninterne. Hvis en koncern omfatter mere end én enhed i en medlemsstat, kan medlemsstaten tage hensyn til den samlede situation for alle koncernenheder i selvsamme medlemsstat, herunder et særskilt skattesystem for enheder, for at muliggøre overførsel af overskud eller rentefradragskapacitet mellem enheder i en koncern, såfremt den anvender regler, der begrænser retten til fradrag for rentebetalinger. |
(8) |
For at reducere reglernes administrative byrde og efterlevelsesbyrde uden i væsentlig grad at formindske deres skattemæssige virkning kan det være hensigtsmæssigt at fastsætte en safe harbour-regel om, at nettorenter altid er fradragsberettigede op til et bestemt beløb, hvis dette fører til et højere fradrag end den EBITDA-baserede sats. Medlemsstaterne kan nedsætte de fastsatte beløbstærskler for at sikre et højere beskyttelsesniveau for deres nationale skattegrundlag. Eftersom BEPS i princippet finder sted gennem overdrevent høje rentebetalinger mellem enheder, der er tilknyttede selskaber, er det på grund af de begrænsede risici for skatteundgåelse hensigtsmæssigt og nødvendigt at give mulighed for en eventuel udelukkelse af selvstændige enheder fra anvendelsesområdet for reglen om begrænsning af rentebetalinger. For at lette overgangen til den nye regel om begrænsning af rentebetalinger kan medlemsstaterne fastsætte en bedstefarklausul, som omfatter eksisterende lån, for så vidt deres vilkår ikke efterfølgende ændres, dvs. at bedstefarklausulen i tilfælde af en efterfølgende ændring ikke vil gælde for eventuelle forhøjelser af lånebeløb eller forlængelser af låns løbetid, men vil være begrænset til de oprindelige lånevilkår. Med forbehold af regler for statsstøtte kan medlemsstater også undlade at medtage overstigende låneomkostninger, der er påløbet lån, som anvendes til finansiering af et langsigtet offentligt infrastrukturprojekt, i betragtning af at sådanne finansieringsmuligheder kun udgør en lille eller slet ingen risiko for BEPS. Medlemsstaterne bør i denne forbindelse godtgøre, at finansieringsmuligheder for offentlige infrastrukturprojekter har særlige kendetegn, der berettiger til en sådan behandling i forhold til andre finansieringsmuligheder, der er omfattet af den restriktive regel. |
(9) |
Selv om det er almindeligt accepteret, at finansielle selskaber (dvs. finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber) også bør underlægges begrænsninger af retten til fradrag for rentebetalinger, er det også almindeligt anerkendt, at disse to sektorer har særlige kendetegn, som kræver en mere individuelt tilpasset tilgang. Eftersom drøftelserne på området endnu ikke hverken på internationalt plan eller EU-plan har givet tilstrækkelige resultater, er det indtil videre ikke muligt at fastsætte specifikke regler for finans- og forsikringssektorerne, og medlemsstaterne bør derfor kunne udelukke dem fra anvendelsesområdet for reglerne om begrænsning af rentebetalinger. |
(10) |
Exitskat har til formål at sikre, at en stat, såfremt et skattesubjekt flytter aktiver eller sit skattemæssige hjemsted ud af denne stats skattejurisdiktion, opkræver skat af den økonomiske værdi af enhver kapitalgevinst, der er skabt på dens område, selv om denne gevinst endnu ikke er blevet realiseret på udflytningstidspunktet. Det er derfor nødvendigt at præcisere de tilfælde, hvor skattesubjekter er omfattet af regler om exitskat og beskattes af urealiserede kapitalgevinster, som er opbygget i deres overførte aktiver. Det er også nyttigt at præcisere, at overførsel af aktiver, herunder kontantbeløb, mellem et moderselskab og dets datterselskaber falder uden for anvendelsesområdet for den påtænkte regel om exitbeskatning. For at beregne beløbene er det vigtigt, at markedsværdien af de overførte aktiver på aktivernes udflytningstidspunkt fastslås på grundlag af armslængdeprincippet. For at sikre forenelighed mellem reglen og anvendelsen af kreditmetoden er det hensigtsmæssigt at lade medlemsstaterne tage udgangspunkt i det tidspunkt, hvor retten til at beskatte de overførte aktiver er tabt. Retten til beskatning bør fastsættes på nationalt niveau. Det er også nødvendigt at give den modtagende stat mulighed for at bestride den værdi af de overførte aktiver, som exitstaten har fastsat, når den ikke afspejler en sådan markedsværdi. Medlemsstaterne kan med henblik herpå benytte sig af eksisterende tvistbilæggelsesmekanismer. Det er nødvendigt inden for Unionen at tage anvendelsen af exitbeskatning op til behandling og beskrive betingelserne for, hvornår den er i overensstemmelse med EU-retten. I sådanne situationer bør skattesubjekter have ret til enten at betale den beregnede exitskat øjeblikkeligt eller til at få henstand med betalingen af skatten ved betaling af afdrag over et vist antal år, eventuelt sammen med renter og en garanti. Medlemsstaterne kan med henblik herpå anmode de berørte skattesubjekter om at opgive de nødvendige oplysninger i en erklæring. Der bør ikke opkræves exitskat, når overførslen af aktiver er midlertidig, og hensigten er, at aktiverne skal føres tilbage til den overførende enheds medlemsstat, såfremt overførslen sker med henblik på at opfylde tilsynsmæssige kapitalkrav eller af hensyn til likviditetsstyring, eller når det drejer sig om værdipapirfinansieringstransaktioner eller aktiver stillet som sikkerhed. |
(11) |
Skattesystemer indeholder generelle regler om bekæmpelse af misbrug for at bekæmpe skadelig skattepraksis, som endnu ikke er omfattet af specifikke bestemmelser. Generelle regler om bekæmpelse af misbrug har således til formål at dække huller og bør ikke påvirke anvendelsen af specifikke regler om bekæmpelse af misbrug. Inden for Unionen bør generelle regler om bekæmpelse af misbrug anvendes ved arrangementer, der ikke er reelle; derudover bør skattesubjektet have ret til at vælge den skattemæssigt mest fordelagtige struktur til sin forretningsaktivitet. Det er desuden vigtigt at sikre, at generelle regler om bekæmpelse af misbrug anvendes ensartet i indenlandske sammenhænge, inden for Unionen og over for tredjelande, så anvendelsesområdet og resultaterne af anvendelsen ikke er forskelligt i indenlandske og grænseoverskridende situationer. Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at pålægge sanktioner ved anvendelse af generelle regler om bekæmpelse af misbrug. Når medlemsstaterne vurderer, om et arrangement bør betragtes som ikkereelt, kan de tage hensyn til alle velbegrundede økonomiske årsager, herunder finansiel virksomhed. |
(12) |
Regler om kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-regler) har til formål igen at henføre et kontrolleret datterselskabs lavt beskattede indkomst til moderselskabet. Moderselskabet bliver således skattepligtigt af den henførte indkomst i den stat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende. Afhængigt af den pågældende stats politiske prioriteter kan CFC-reglerne vedrøre hele det lavt beskattede datterselskab, særlige kategorier af indkomst eller blot indkomst, der kunstigt er blevet overført til datterselskabet. For at sikre, at CFC-reglerne er en forholdsmæssigt afpasset reaktion på BEPS-problemerne, er det navnlig afgørende, at medlemsstater, som begrænser deres CFC-regler til indkomst, der kunstigt er blevet overført til datterselskabet, præcist fokuserer på situationer, hvor størstedelen af de beslutningstagende funktioner, der genererede overført indkomst i det kontrollerede selskab, udøves i skattesubjektets medlemsstat. For at begrænse den administrative byrde og efterlevelsesomkostningerne bør det også accepteres, at disse medlemsstater fritager visse enheder med lavt overskud eller lav fortjenstmargen, der medfører lavere risici for skatteundgåelse. Det er i overensstemmelse hermed nødvendigt, at CFC-reglerne udstrækkes til at omfatte overskud fra faste driftssteder, hvor dette overskud ikke er skattepligtigt, eller er skattefritaget i skattesubjektets medlemsstat. Der er imidlertid ingen grund til efter CFC-reglerne at beskatte overskud fra faste driftssteder, som nægtes skattefritagelse efter nationale regler, fordi disse faste driftssteder behandles, som om de var kontrollerede udenlandske selskaber. For at sikre et højere beskyttelsesniveau kan medlemsstaterne sænke tærsklen for kontrol eller anvende en højere tærskel ved sammenligning af den reelt betalte selskabsskat med den selskabsskat, der ville være blevet opkrævet i skattesubjektets medlemsstat. Medlemsstaterne kan i forbindelse med gennemførelse af CFC-reglerne i deres nationale lovgivning anvende en tilstrækkelig høj skattesatsfraktionstærskel. Det er hensigtsmæssigt at tackle sådanne situationer både i tredjelande og i Unionen. Af hensyn til de grundlæggende frihedsrettigheder bør indkomstkategorierne kombineres med en substansundtagelse, der tager sigte på i Unionen at begrænse reglernes virkninger til tilfælde, hvor CFC ikke viderefører en væsentlig økonomisk aktivitet. Det er vigtigt, at skatteforvaltninger og skattesubjekter samarbejder om at samle de relevante oplysninger om faktiske forhold og omstændigheder for at afgøre, om fritagelsesreglen skal finde anvendelse. Det bør være acceptabelt, at medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelse af CFC-reglerne i deres nationale lovgivning anvender hvide, grå eller sorte lister over tredjelande, som er opstillet på grundlag af visse kriterier i dette direktiv og kan omfatte selskabsskatteniveau, eller anvender hvide lister over medlemsstater, som er opstillet på dette grundlag. |
(13) |
Hybride mismatch skyldes forskelle i den retlige kvalificering af betalinger (finansielle instrumenter) eller enheder, og disse forskelle bliver synlige i samspillet mellem retssystemerne i to jurisdiktioner. Sådanne mismatch fører ofte til dobbelte fradrag (dvs. et fradrag i begge stater) eller til, at der gives et fradrag i den ene stat, mens indkomsten ikke medregnes i skattegrundlaget i den anden. For at ophæve virkningerne af hybride mismatch-arrangementer er det nødvendigt at fastsætte regler, hvorved den ene af de to jurisdiktioner i et mismatch bør nægte fradrag for en betaling, der fører til sådan et resultat. I den forbindelse er det nyttigt at præcisere, at foranstaltninger til tackling af hybride mismatch i dette direktiv tager sigte på at tackle mismatchsituationer, der skyldes forskelle i den retlige kvalificering af et finansielt instrument eller en enhed og ikke har til formål at indvirke på de generelle kendetegn ved en medlemsstats skattesystem. Selv om medlemsstaterne inden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) er blevet enige om retningslinjer for skattebehandlingen af hybride enheder og for hybride faste driftssteder i Unionen samt for skattebehandlingen af hybride enheder i forbindelse med tredjelande, er det stadig nødvendigt at vedtage bindende regler. Det er afgørende, at der arbejdes videre med hybride mismatch mellem medlemsstaterne og tredjelande samt med andre hybride mismatch, f.eks. dem, der omfatter faste driftssteder. |
(14) |
Det er nødvendigt at præcisere, at gennemførelsen af dette direktivs regler til bekæmpelse af skatteundgåelse ikke bør berøre skattesubjektets pligt til at overholde armslængdeprincippet eller medlemsstatens ret til at opregulere skattetilsvaret i overensstemmelse med armslængdeprincippet, hvis det er relevant. |
(15) |
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (3). Retten til beskyttelse af personoplysninger i henhold til artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (4) gælder for behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af nærværende direktiv. |
(16) |
Da hovedmålet for dette direktiv er at forbedre det indre markeds modstandsevne som helhed over for grænseoverskridende metoder til skatteundgåelse, kan dette ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved, at medlemsstaterne handler hver for sig. De nationale selskabsskattesystemer er meget forskellige, og selvstændige tiltag fra medlemsstaternes side ville blot gentage den eksisterende fragmentering i det indre marked inden for direkte beskatning. Dette ville således blot videreføre ineffektivitet og forvridninger i samspillet mellem forskellige nationale foranstaltninger. Resultatet heraf vil være manglende koordinering. Eftersom megen ineffektivitet i det indre marked primært giver anledning til problemer af grænseoverskridende karakter, bør foranstaltninger til afhjælpning heraf snarere vedtages på EU-plan. Det er derfor afgørende, at der vedtages løsninger, som fungerer for det indre marked som helhed, og dette kan bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Idet dette direktiv fastsætter et minimumsniveau for beskyttelse af det indre marked, har det udelukkende til formål at sikre det nødvendige minimum af koordinering inden for Unionen, der skal til for at opfylde dets mål. |
(17) |
Fire år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv bør Kommissionen foretage en evaluering af dets gennemførelse og rapportere til Rådet herom. Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Anvendelsesområde
Dette direktiv finder anvendelse på alle skattesubjekter, som er selskabsskattepligtige i en eller flere medlemsstater, herunder faste driftssteder i en eller flere medlemsstater for enheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i et tredjeland.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »låneomkostninger«: renteudgifter af alle former for gæld, andre udgifter, der økonomisk svarer til renter, og udgifter i forbindelse med fremskaffelsen af finansiering som defineret i national ret, herunder, men ikke kun, betalinger til overskudsafhængige lån, imputerede renter på instrumenter som konvertible obligationer og nulkuponobligationer, beløb under alternative finansieringsordninger såsom islamisk finansiering, finansieringsomkostningselementet ved finansielle leasingbetalinger, kapitaliserede renter medtaget i balanceværdien for et tilknyttet aktiv eller nedskrivninger af kapitaliserede renter, beløb, der måles i forhold til finansieringsafkast i henhold til regler for intern afregning, hvor det er relevant, fiktive rentebeløb under afledte finansielle instrumenter eller risikoafdækningsordninger med hensyn til en enheds lån, visse gevinster og tab ved lån i udenlandsk valuta og instrumenter i forbindelse med fremskaffelse af finansiering, garantigebyrer for finansieringsordninger, gebyrer for ordninger og lignende omkostninger i forbindelse med lån af finansielle midler
2) »overstigende låneomkostninger«: det beløb, med hvilket et skattesubjekts fradragsberettigede låneomkostninger overstiger de skattepligtige renteindtægter og anden økonomisk tilsvarende skattepligtig indkomst, som skattesubjektet modtager i henhold til national ret
3) »skatteperiode«: skatteår, kalenderår eller enhver anden passende periode til skattemæssige formål
4) »tilknyttet selskab«:
a) |
en enhed, hvor skattesubjektet har direkte eller indirekte interesse i form af stemmerettigheder eller kapitalejerskab på 25 % eller mere eller har ret til at modtage 25 % eller mere af overskuddet i denne enhed |
b) |
en enkeltperson eller enhed, som har direkte eller interesse i et skattesubjekt i form af stemmerettigheder eller kapitalejerskab på 25 % eller mere eller har ret til at modtage 25 % eller mere af skattesubjektets overskud. |
Hvis en enkeltperson eller enhed har direkte eller indirekte interesse i et skattesubjekt og en eller flere enheder på 25 % eller mere, anses alle berørte enheder, herunder skattesubjektet, for tilknyttede selskaber.
I forbindelse med artikel 9, og hvis mismatchet omfatter en hybrid enhed, ændres denne definition, således at kravet om 25 % erstattes med et krav om 50 %
5) »finansielt selskab«: en af følgende enheder:
a) |
et kreditinstitut eller et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (5) eller en forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (6), eller et administrationsselskab for et institut for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut) som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (7) |
b) |
et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (8) |
c) |
et genforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF |
d) |
en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF (9), medmindre en medlemsstat har besluttet ikke at anvende nævnte direktiv helt eller delvist på denne pensionskasse, jf. nævnte direktivs artikel 5, eller på en repræsentant for den arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasse, jf. nævnte direktivs artikel 19, stk. 1 |
e) |
pensionsinstitutter, som forvalter pensionsordninger, der betragtes som sociale sikringsordninger omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (11) samt alle retlige enheder, der er oprettet med henblik på investering i sådanne ordninger |
f) |
en alternativ investeringsfond (AIF), der forvaltes af en FAIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/61/EU, eller en AIF, der er underkastet tilsyn i henhold til gældende national ret |
g) |
et investeringsinstitut, jf. artikel 1, stk. 2, i direktiv 2009/65/EF |
h) |
en central modpart som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (12) |
i) |
en værdipapircentral som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (13) |
6) »overførsel af aktiver«: en handling, hvorved en medlemsstat mister retten til at beskatte de overførte aktiver, mens aktiverne forbliver under det samme skattesubjekts retmæssige eller økonomiske ejerskab
7) »flytning af skattemæssigt hjemsted«: en handling, hvorved et skattesubjekt ophører med at være skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat, idet det bliver skattemæssigt hjemmehørende i en anden medlemsstat eller i et tredjeland
8) »flytning af en virksomhed, der videreføres af et fast driftssted«: en handling, hvorved et skattesubjekt ophører med at have en skattepligtig tilstedeværelse i en medlemsstat og opnår en sådan tilstedeværelse i en anden medlemsstat eller et tredjeland, uden at skattesubjektet bliver skattemæssigt hjemmehørende i medlemsstaten eller tredjelandet
9) »hybridt mismatch«: en situation mellem et skattesubjekt i en medlemsstat og et tilknyttet selskab i en anden medlemsstat eller et struktureret arrangement mellem parter i medlemsstater, hvor følgende resultat skyldes forskelle i den retlige kvalificering af et finansielt instrument eller en finansiel enhed:
a) |
den samme betaling eller de samme udgifter eller tab fradrages i både den medlemsstat, som betalingen stammer fra, hvor udgifterne er pådraget, eller tabene er lidt, og i en anden medlemsstat (»dobbelt fradrag«), eller |
b) |
en betaling fradrages i den medlemsstat, som betalingen stammer fra, mens samme betaling ikke medregnes skattemæssigt i den anden medlemsstat (»fradrag uden medregning«). |
Artikel 3
Minimumsniveau af beskyttelse
Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelsen af nationale eller aftalebaserede bestemmelser, der har til formål at sikre et højere beskyttelsesniveau for nationale selskabsskattegrundlag.
KAPITEL II
FORANSTALTNINGER TIL BEKÆMPELSE AF SKATTEUNDGÅELSE
Artikel 4
Regel om begrænsning af rentebetalinger
1. Overstigende låneomkostninger er fradragsberettigede i den skatteperiode, hvor de påløber, men kun op til 30 % af skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA).
I forbindelse med denne artikel kan medlemsstaterne også behandle følgende som et skattesubjekt:
a) |
en enhed, der har tilladelse eller er forpligtet til at anvende reglerne på vegne af en koncern som defineret i henhold til national skatteret |
b) |
en enhed i en koncern som defineret i henhold til national skatteret, som ikke skattemæssigt konsoliderer sine medlemmers resultater. |
Under sådanne omstændigheder kan overstigende låneomkostninger og EBITDA beregnes på koncernplan, og de omfatter resultaterne for alle dens medlemmer.
2. EBITDA beregnes ved at lægge beløbene justeret for skat for overstigende låneomkostninger samt beløbene justeret for skat for af- og nedskrivninger til den selskabsskattepligtige indkomst i skattesubjektets medlemsstat. Indkomst, der er fritaget for skat, udelukkes fra et skattesubjekts EBITDA.
3. Uanset stk. 1 kan et skattesubjekt gives ret:
a) |
til fradrag af overstigende låneomkostninger op til 3 000 000 EUR |
b) |
til fuldt fradrag af overstigende låneomkostninger, hvis skattesubjektet er en selvstændig enhed. |
I forbindelse med stk. 1, andet afsnit, gælder beløbet på 3 000 000 EUR for hele koncernen.
I forbindelse med første afsnit, litra b), forstås ved selvstændig enhed et skattesubjekt, der ikke i regnskabsmæssig henseende er en del af en koncern og ikke har noget tilknyttet selskab eller fast driftssted.
4. Medlemsstaterne kan undtage overstigende låneomkostninger fra anvendelsesområdet for stk. 1 i forbindelse med:
a) |
lån, som er optaget inden den 17. juni 2016, men undtagelsen omfatter ikke efterfølgende ændringer af sådanne lån |
b) |
lån, som anvendes til finansiering af et langsigtet offentligt infrastrukturprojekt, hvor den projektansvarlige, låneomkostningerne, aktiverne og indtægterne alle befinder sig i Unionen. |
I forbindelse med første afsnit, litra b), forstås ved langsigtet offentligt infrastrukturprojekt et projekt om levering, opgradering, drift og/eller vedligeholdelse af et stort aktiv, som en medlemsstat anser for at være i offentlighedens interesse.
Hvis første afsnit, litra b), finder anvendelse, udelukkes enhver indkomst fra et langsigtet offentligt infrastrukturprojekt fra skattesubjektets EBITDA, og enhver udelukket overstigende låneomkostning medtages ikke i koncernens overstigende låneomkostninger i forhold til tredjeparter, som er omhandlet i stk. 5, litra b).
5. Hvis skattesubjektet i regnskabsmæssig henseende er medlem af en koncern, kan skattesubjektet gives ret til enten:
a) |
fuldt fradrag af sine overstigende låneomkostninger, hvis det kan påvise, at dets egenkapitalandel i forhold til dets samlede aktiver svarer til eller er højere end koncernens tilsvarende egenkapitalandel, og på følgende betingelser:
eller |
b) |
fradrag af overstigende låneomkostninger til et beløb, der overstiger det beløb, som det i henhold til stk. 1 ville have ret til at fradrage. Denne højere grænse for retten til fradrag af overstigende låneomkostninger vedrører i regnskabsmæssig henseende den koncern, som skattesubjektet er medlem af, og beregnes i to trin:
|
6. Skattesubjektets medlemsstat kan fastsætte regler for enten:
a) |
fremførsel, uden tidsbegrænsning, af overstigende låneomkostninger, som i henhold til stk. 1-5 ikke kan fradrages i den indeværende skatteperiode |
b) |
fremførsel, uden tidsbegrænsning, og tilbageførsel, i højst tre år, af overstigende låneomkostninger, som i henhold til stk. 1-5 ikke kan fradrages i den indeværende skatteperiode, eller |
c) |
fremførsel, uden tidsbegrænsning, af overstigende låneomkostninger og, i højst fem år, af uudnyttet rentefradragskapacitet, som i henhold til stk. 1-5 ikke kan fradrages i den indeværende skatteperiode. |
7. Medlemsstaterne kan undtage finansielle selskaber fra anvendelsesområdet for stk. 1-6, herunder hvis sådanne finansielle selskaber i regnskabsmæssig henseende er en del af en koncern.
8. I forbindelse med denne artikel omfatter koncernen i regnskabsmæssig henseende alle de enheder, der fuldt ud indgår i de konsoliderede regnskaber, som er udarbejdet i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards eller en medlemsstats nationale regnskabssystem. Skattesubjektet kan gives ret til at anvende konsoliderede regnskaber, der er udarbejdet i henhold til andre regnskabsstandarder.
Artikel 5
Exitbeskatning
1. Et skattesubjekt er skattepligtigt af et beløb svarende til markedsværdien af de overførte aktiver på aktivernes udflytningstidspunkt, minus deres skattemæssige værdi, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) |
et skattesubjekt overfører aktiver fra sit hovedsæde til sit faste driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, for så vidt som den medlemsstat, hvor hovedsædet er beliggende, på grund af overførslen ikke længere har ret til at beskatte de overførte aktiver |
b) |
et skattesubjekt overfører aktiver fra sit faste driftssted i en medlemsstat til sit hovedsæde eller et andet fast driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, for så vidt som den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende, på grund af overførslen ikke længere har ret til at beskatte de overførte aktiver |
c) |
et skattesubjekt flytter sit skattemæssige hjemsted til en anden medlemsstat eller til et tredjeland, med undtagelse af de aktiver der i praksis reelt forbliver knyttet til et fast driftssted i den første medlemsstat |
d) |
et skattesubjekt overfører den virksomhed, som dets faste driftssted viderefører, fra en medlemsstat til en anden medlemsstat eller til et tredjeland, for så vidt som den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende, på grund af overførslen ikke længere har ret til at beskatte de overførte aktiver. |
2. Et skattesubjekt gives ret til at få henstand med betalingen af den exitskat, der er omhandlet i stk. 1, ved at betale afdrag over fem år i følgende situationer:
a) |
et skattesubjekt overfører aktiver fra sit hovedsæde til sit faste driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) |
b) |
et skattesubjekt overfører aktiver fra sit faste driftssted i en medlemsstat til sit hovedsæde eller et andet fast driftssted i en anden medlemsstat eller et tredjeland, som er part i EØS-aftalen |
c) |
et skattesubjekt flytter sit skattemæssige hjemsted til en anden medlemsstat eller til et tredjeland, som er part i EØS-aftalen |
d) |
et skattesubjekt overfører den virksomhed, som dets faste driftssted viderefører, til en anden medlemsstat eller et tredjeland, som er part i EØS-aftalen. |
Dette stykke finder anvendelse på tredjelande, som er parter i EØS-aftalen, hvis de har indgået en aftale med skattesubjektets medlemsstat eller med Unionen om gensidig bistand ved inddrivelse af skattekrav svarende til den gensidige bistand, der er omhandlet i Rådets direktiv 2010/24/EU (14).
3. Hvis et skattesubjekt får henstand med betalingen, jf. stk. 2, kan der opkræves renter i overensstemmelse med lovgivningen i skattesubjektets eller det faste driftssteds medlemsstat, alt efter omstændighederne.
Hvis der er en påviselig og reel risiko for manglende inddrivelse, kan skattesubjektet tillige pålægges pligt til at stille sikkerhed som betingelse for at få henstand med betalingen efter stk. 2.
Andet afsnit finder ikke anvendelse, hvis lovgivningen i skattesubjektets eller det faste driftssteds medlemsstat giver mulighed for at opkræve den skyldige skat gennem et andet skattesubjekt, der er medlem af den samme koncern og er skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende medlemsstat.
4. Hvis stk. 2 finder anvendelse, ophæves henstanden øjeblikkeligt, og den skyldige skat kan inddrives i følgende situationer:
a) |
de overførte aktiver eller den virksomhed, der videreføres af skattesubjektets faste driftssted, sælges eller afhændes på anden måde |
b) |
de overførte aktiver overføres efterfølgende til et tredjeland |
c) |
skattesubjektets skattemæssige hjemsted eller den virksomhed, der videreføres af dets faste driftssted, flyttes efterfølgende til et tredjeland |
d) |
skattesubjektet går konkurs eller afvikles |
e) |
skattesubjektet opfylder ikke sine forpligtelser i forbindelse med afdrag og bringer ikke sin situation i overensstemmelse med reglerne inden for et rimeligt tidsrum, der ikke må overstige 12 måneder. |
Litra b) og c) finder ikke anvendelse på tredjelande, som er parter i EØS-aftalen, hvis de har indgået en aftale med skattesubjektets medlemsstat eller med Unionen om gensidig bistand ved inddrivelse af skattekrav svarende til den gensidige bistand, der er omhandlet i direktiv 2010/24/EU.
5. Hvis aktiverne, det skattemæssige hjemsted eller den virksomhed, der videreføres af et fast driftssted, overføres eller flyttes til en anden medlemsstat, anvender denne medlemsstat den værdi, der blev fastslået af skattesubjektets eller det faste driftssteds medlemsstat, som aktivernes skattemæssige indgangsværdi, medmindre denne ikke afspejler markedsværdien.
6. I forbindelse med stk. 1-5 er »markedsværdien« det beløb, et aktiv kan handles for, eller for hvilket gensidige fordringer mellem villige, ikkeforbundne købere og sælgere kan opgøres i en direkte transaktion.
7. Forudsat at aktiverne inden for en periode på 12 måneder skal føres tilbage til den overførende enheds medlemsstat, finder denne artikel ikke anvendelse på overførsler af aktiver i forbindelse med værdipapirfinansiering, aktiver stillet som sikkerhed, eller hvis overførslen af aktiver sker med henblik på at opfylde tilsynsmæssige kapitalkrav eller af hensyn til likviditetsstyring.
Artikel 6
Generel regel om bekæmpelse af misbrug
1. Ved beregning af selskabsskattetilsvaret ser en medlemsstat bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har, at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med gældende skatteret, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.
2. Med hensyn til stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.
3. Hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, jf. stk. 1, beregnes skattetilsvaret i overensstemmelse med national ret.
Artikel 7
Regler for kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-regler)
1. Et skattesubjekts medlemsstat behandler en enhed eller et fast driftssted, hvis overskud ikke er skattepligtigt eller er skattefritaget i den pågældende medlemsstat, som et kontrolleret udenlandsk selskab, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) |
skattesubjektet har, hvis der er tale om enhed, selv eller sammen med sine tilknyttede selskaber en direkte eller indirekte interesse på mere end 50 % af stemmerettighederne eller ejer direkte eller indirekte mere end 50 % af kapitalen eller har ret til at modtage mere end 50 % af overskuddet i denne enhed, og |
b) |
den reelle selskabsskat, som enheden eller det faste driftssted har betalt af sit overskud, er lavere end forskellen mellem den selskabsskat, der ville være blevet pålagt enheden eller det faste driftssted i henhold til det gældende selskabsskattesystem i skattesubjektets medlemsstat, og den reelle selskabsskat, som enheden eller det faste driftssted har betalt af sit overskud. |
I forbindelse med første afsnit, litra b), tages et kontrolleret udenlandsk selskabs faste driftssted, som ikke er skattepligtigt eller er skattefritaget i det kontrollerede udenlandske selskabs jurisdiktion, ikke i betragtning. Endvidere forstås ved selskabsskat, som ville være blevet pålagt i skattesubjektets medlemsstat, den selskabsskat, som beregnes i henhold til reglerne i skattesubjektets medlemsstat.
2. Hvis en enhed eller et fast driftssted behandles som et kontrolleret udenlandsk selskab i henhold til stk. 1, skal medlemsstaten i skattegrundlaget medregne følgende:
a) |
enhedens ikkeudloddede indkomst eller indkomst fra det faste driftssted, der stammer fra følgende kategorier:
Dette litra finder ikke anvendelse, når det kontrollerede udenlandske selskab viderefører en væsentlig økonomisk aktivitet, der understøttes af personale, udstyr, aktiver og lokaler, som det fremgår af de relevante faktiske forhold og omstændigheder. Hvis det kontrollerede udenlandske selskab er hjemmehørende eller beliggende i et tredjeland, der ikke er part i EØS-aftalen, kan medlemsstaterne beslutte at undlade at anvende foregående afsnit, eller |
b) |
enhedens ikkeudloddede indkomst eller indkomst fra faste driftssteder, der hidrører fra arrangementer, der ikke er reelle, og som udelukkende er oprettet med det hovedformål at opnå en skattefordel. I forbindelse med dette litra betragtes et arrangement eller en serie af arrangementer som ikkereelle, i det omfang enheden eller det faste driftssted ikke ville eje aktiverne eller ikke ville have påtaget sig den risiko, der genererer alle eller dele af dens indkomst, hvis den ikke havde været kontrolleret af et selskab, hvor de ledelsesopgaver, som vedrører disse aktiver og risici, varetages og er medvirkende til skabelsen af den kontrollerede enheds indkomst. |
3. Hvis et skattesubjekts skattegrundlag efter reglerne i en medlemsstat beregnes i henhold til stk. 2, litra a), kan medlemsstaten vælge ikke at behandle en enhed eller et fast driftssted som et kontrolleret udenlandsk selskab i henhold til stk. 1, hvis en tredjedel eller mindre af den indkomst, der tilfalder enheden eller det faste driftssted, falder ind under en af kategorierne i stk. 2, litra a).
Hvis et skattesubjekts skattegrundlag efter reglerne i en medlemsstat beregnes i henhold til stk. 2, litra a), kan medlemsstaten vælge ikke at behandle finansielle selskaber som kontrollerede udenlandske selskaber, hvis en tredjedel eller mindre af enhedens indkomst fra kategorierne i stk. 2, litra a), hidrører fra transaktioner med skattesubjektet eller dets tilknyttede selskaber.
4. Medlemsstaterne kan undtage en enhed eller et fast driftssted fra anvendelsesområdet for stk. 2, litra b),
a) |
med et regnskabsmæssigt overskud på højst 750 000 EUR og ikkedriftsmæssige indtægter på højst 75 000 EUR eller |
b) |
hvis regnskabsmæssige overskud udgør højst 10 % af enhedens eller det faste driftssteds driftsomkostninger for den pågældende skatteperiode. |
I forbindelse med første afsnit, litra b), må driftsomkostningerne ikke omfatte omkostninger til varer, der sælges uden for det land, hvor enheden er skattemæssigt hjemmehørende, eller hvor det faste driftssted er beliggende, og betalinger til tilknyttede selskaber.
Artikel 8
Beregning af det kontrollerede udenlandske selskabs indkomst
1. Hvis artikel 7, stk. 2, litra a), finder anvendelse, beregnes den indkomst, der medregnes i skattesubjektets skattegrundlag, i overensstemmelse med selskabsskattereglerne i den medlemsstat, hvor skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende. Enhedens eller det faste driftssteds tab medregnes ikke i skattegrundlaget, men kan fremføres i henhold til national ret og tages med i beregningen i efterfølgende skatteperioder.
2. Hvis artikel 7, stk. 2, litra b), finder anvendelse, begrænses den indkomst, der skal medregnes i skattesubjektets skattegrundlag, til de beløb, der genereres gennem aktiver og risici, som knytter sig til de ledelsesopgaver, der varetages af det kontrollerende selskab. Henføringen af det kontrollerede udenlandske selskabs indkomst beregnes i overensstemmelse med armslængdeprincippet.
3. Den indkomst, der skal medregnes i skattegrundlaget, beregnes i forhold til skattesubjektets interesser i enheden som defineret i artikel 7, stk. 1, litra a).
4. Indkomsten medregnes i den skatteperiode for skattesubjektet, hvor enhedens skatteår ophører.
5. Hvis enheden udlodder overskud til skattesubjektet, og dette udloddede overskud medregnes i skattesubjektets skattepligtige indkomst, fradrages de indkomstbeløb, som tidligere var medregnet i skattegrundlaget i henhold til artikel 7, i skattegrundlaget, når den skyldige skat beregnes for det udloddede overskud, for at sikre, at der ikke sker dobbeltbeskatning.
6. Hvis skattesubjektet afhænder sine interesser i enheden eller i den virksomhed, der udøves af det faste driftssted, og dele af provenuet fra afhændelsen, som tidligere var medregnet i skattegrundlaget i henhold til artikel 7, fradrages det pågældende beløb i skattegrundlaget ved beregningen af den skyldige skat af dette provenu, for at sikre, at der ikke sker dobbeltbeskatning.
7. Skattesubjektets medlemsstat giver mulighed for at fradrage den skat, som enheden eller det faste driftssted har betalt, i skattesubjektets skattetilsvar i det land, hvor det har sit skattemæssige hjemsted eller er beliggende. Fradraget beregnes i overensstemmelse med national ret.
Artikel 9
Hybride mismatch
1. I det omfang et hybridt mismatch fører til dobbelt fradrag, gives fradraget kun i den medlemsstat, som en sådan betaling stammer fra.
2. I det omfang et hybridt mismatch fører til et fradrag uden medregning, nægter betalerens medlemsstat fradrag af en sådan betaling.
KAPITEL III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 10
Evaluering
1. Kommissionen foretager senest den 9. august 2020 en evaluering af dette direktivs gennemførelse, navnlig indvirkningen af artikel 4, og rapporterer til Rådet herom. Kommissionens rapport ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for evalueringen af dette direktivs gennemførelse.
3. De medlemsstater, der er omhandlet i artikel 11, stk. 6, sender inden den 1. juli 2017 Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere effektiviteten af de nationale målrettede regler for forebyggelse af risici for udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS).
Artikel 11
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2018 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2019.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3. Hvor der i dette direktiv nævnes et monetært beløb i euro (EUR), kan medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, vælge at beregne den tilsvarende værdi i national valuta den 12. juli 2016.
4. Uanset artikel 5, stk. 2, kan Estland, så længe det ikke beskatter ikkeudloddet overskud, betragte en overførsel af aktiver af monetær eller ikkemonetær art, herunder kontanter, fra et fast driftssted beliggende i Estland til et hovedsæde eller et andet fast driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, der er part i EØS-aftalen, som overskudsudlodning og opkræve indkomstskat, uden at skattesubjekterne gives ret til at få henstand med betalingen af en sådan skat.
5. Uanset stk. 1 vedtager og offentliggør medlemsstaterne senest den 31. december 2019 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 5. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2020.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
6. Uanset artikel 4 kan medlemsstater, der har nationale målrettede regler for forebyggelse af risici for BEPS den 8. august 2016, som er lige så effektive som reglen om begrænsning af rentebetalinger i dette direktiv, anvende disse målrettede regler indtil udgangen af det første hele skatteår efter datoen for offentliggørelse af aftalen mellem OECD's medlemmer på det officielle websted om en minimumsstandard med hensyn til BEPS-aktion 4, dog senest indtil den 1. januar 2024.
Artikel 12
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 13
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2016.
På Rådets vegne
P. KAŽIMÍR
Formand
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
(4) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1)
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).
(14) Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1).
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
19.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 193/15 |
RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/1165
af 18. juli 2016
om ændring af forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,
under henvisning til Rådets afgørelse 2010/788/FUSP af 20. december 2010 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo og om ophævelse af fælles holdning 2008/369/FUSP (1),
under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 1183/2005 (2) gives afgørelse 2010/788/FUSP virkning, og der indføres visse foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo, herunder ved at indefryse deres aktiver. |
(2) |
Ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2293 (2016) af 21. juni 2016 ændredes kriterierne for, hvilke personer og enheder der skal være omfattet af de restriktive foranstaltninger, der er fastlagt i punkt 9 og 11 i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1807 (2008) og udvidedes bestemmelser vedrørende våbenembargoen. Rådet besluttede ved Rådets afgørelse (FUSP) 2016/1173 (3) at udvide kriteriernes anvendelsesområde tilsvarende. |
(3) |
Det er derfor nødvendigt at indføre lovgivning på EU-plan for at give den virkning, navnlig for at sikre, at de økonomiske aktører i alle medlemsstater anvender den på samme måde. |
(4) |
Forordning (EF) nr. 1183/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1183/2005 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 1b, stk. 1, tilføjes følgende litra:
|
2) |
Artikel 2a, stk. 1, ændres således:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2016.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) EUT L 336 af 21.12.2010, s. 30.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1183/2005 af 18. juli 2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT L 193 af 23.7.2005, s. 1).
(3) Rådets afgørelse (FUSP) 2016/1173 af 18. juli 2016 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (se side 108 i denne EUT).
19.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 193/17 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/1166
af 17. maj 2016
om ændring af bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår købsbetingelser for sukkerroer i sukkersektoren fra den 1. oktober 2017
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 125, stk. 4, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 125 i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal sukkerroeavlere og sukkervirksomheder indgå skriftlige brancheaftaler. I bilag XI til nævnte forordning er der fastsat visse købsbetingelser for sukkerroer indtil udgangen af produktionsåret 2016/17, mens betingelserne fra den 1. oktober 2017, hvor kvoteordningen udløber, er fastsat i samme forordnings bilag X. |
(2) |
For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren og sektorens forventede udvikling i perioden efter kvoteordningens udløb bør de i bilag X omhandlede købsbetingelser for sukkerroer ændres. |
(3) |
Fra den 1. oktober 2017 skal roesukkersektoren tilpasse sig kvoteordningens udløb, herunder udløbet af minimumsprisen for sukkerroer og af reguleringen af indenlandske produktionsmængder. Der er derfor behov for en klar retlig ramme for denne overgang fra en stærkt reguleret sektor til en sektor, der er mere liberaliseret. Avlerne og sukkervirksomhederne har anmodet om yderligere retssikkerhed, for så vidt angår de gældende bestemmelser vedrørende ordninger for værdideling, herunder deling af markedsbonusser og -tab på grundlag af relevante markedspriser. |
(4) |
Unionens forsyningskæde for roesukker er kendetegnet ved mange hovedsagelig små sukkerroeavlere og et begrænset antal hovedsagelig store sukkervirksomheder. Eftersom leverandørerne af sukkerroer har brug for at planlægge og organisere deres roeforsyninger til sukkerfabrikkerne i de perioder, hvor sukkerroerne høstes, er det i avlernes interesse at forhandle visse betingelser på plads, for så vidt angår værdidelingsklausuler med henblik på de berørte virksomheders køb af sukkerroer. Dette er et naturligt led i forsyningskæden for sukker, der fortsat vil bestå, uafhængigt af om der findes en kvoteordning eller ej. De værdidelingsklausuler, der er omhandlet i punkt XI i bilag XI til forordning (EU) nr. 1308/2013, gør det i øjeblikket muligt for sukkerroeavlere og sukkervirksomheder at sikre deres forsyninger gennem foruddefinerede købsbetingelser, så de deler de indtægter og udgifter, der genereres af forsyningskæden, på en måde, der er til gavn for sukkerroeavlerne. En anden fordel ved værdideling er, at prissignalerne på markedet sendes direkte til avlerne. |
(5) |
Sektorens forventede udvikling i perioden efter kvoteordningens udløb og de relativt lave sukkerpriser, der er konstateret for nylig, vil næppe føre til, at der kommer nye virksomheder, der forarbejder roesukker, ind på markedet, fordi de investeringer, der er nødvendige for at skabe en facilitet til sukkerforarbejdning, vil kræve, at sukkerprisen er højere end den markedspris, der forudses for de næste produktionsår, for at det kan være rentabelt. Kommissionen forudser, at priserne på mellemlangt sigt snarere vil falde efter kvoteordningens udløb. Den nuværende struktur i EU's sukkerindustri, herunder forholdet mellem sukkerroeavlerne og sukkervirksomhederne, forventes at fortsætte i produktionsårene efter afskaffelsen af kvoteordningen, da tilgangen af nye virksomheder formodentlig vil være meget begrænset. |
(6) |
Såfremt værdidelingsklausulerne ikke opretholdes, kan det bringe sukkerroeavlernes position i fødevarekæden i fare. Hvis sukkerroeavlerne mister muligheden for at forhandle værdidelingsklausuler på plads, kan det, navnlig i en situation med lave priser, stille dem i en økonomisk meget dårlig position. |
(7) |
Begrundelsen for at ændre bilag X til forordning (EU) nr. 1308/2013, så det er muligt at forhandle værdidelingsklausuler på plads, er derfor stadig relevant. Som følge heraf vil der efter den 1. oktober 2017 fortsat være behov for at kunne forhandle sådanne klausuler på plads. |
(8) |
For at lette forhandlingerne om værdidelingsklausulerne bør sådanne forhandlinger kun kunne finde sted mellem en enkeltstående virksomhed og dens nuværende eller potentielle leverandører. |
(9) |
For at sikre en fleksibel forhandlingsprocedure bør indførelsen af en værdidelingsklausul være frivillig. |
(10) |
Bilag X til forordning (EU) nr. 1308/2013 bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I punkt XI i bilag X til forordning (EU) nr. 1308/2013 tilføjes følgende som punkt 5:
»5. |
En sukkervirksomhed og de berørte sukkerroesælgere kan vedtage klausuler om værdideling, herunder deling af markedsbonusser og -tab, der fastsætter, hvordan udviklingen af relevante markedspriser på sukker eller på andre råvaremarkeder skal fordeles mellem dem.« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. maj 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
19.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 193/19 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1167
af 18. juli 2016
om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina, som blev udvidet til at omfatte importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra bl.a. Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea eller ej
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 4, og artikel 13, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
A. GÆLDENDE FORANSTALTNINGER
(1) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 1796/1999 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina. Efter to udløbsundersøgelser i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen »blev antidumpingforanstaltningerne opretholdt ved Rådets forordning (EF) nr. 1858/2005 (3) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 (4). |
(2) |
Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 400/2010 (5) udvidede Rådet antidumpingtolden på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina til også at omfatte importen af samme vare afsendt fra Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea eller ej, efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13. Ved samme forordning blev visse koreanske eksporterende producenter fritaget for de pågældende udvidede foranstaltninger. |
(3) |
De gældende foranstaltninger er en antidumpingtold indført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina, som blev udvidet til også at omfatte importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra bl.a. Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea eller ej, senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/90 (6) (»de gældende foranstaltninger«). Import til Unionen af den undersøgte vare afsendt fra Republikken Korea er pålagt en told på 60,4 %, med undtagelse af varer fremstillet af virksomheder, der er fritaget for told. |
B. SAGSFORLØB
1. Indledning
(4) |
Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) modtog en anmodning om fritagelse for antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som blev udvidet til at omfatte importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea eller ej, i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, og artikel 13, stk. 4. |
(5) |
Anmodningen blev indgivet den 7. september 2015 af Daechang Steel Co. Ltd (»ansøgeren«) — en eksporterende producent af tovværk og kabler af stål i Republikken Korea (»det pågældende land«) — og var begrænset til ansøgeren. |
(6) |
Ansøgeren fremlagde umiddelbare beviser for, at denne ikke eksporterede den undersøgte vare til Unionen i den undersøgelsesperiode, som blev anvendt i den undersøgelse, som førte til de udvidede foranstaltninger (1. juli 2008-30. juni 2009), at denne ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter af den undersøgte vare, som er pålagt den gældende antidumpingtold, at denne ikke har omgået de foranstaltninger, som finder anvendelse på tovværk og kabler af stål med oprindelse i Kina, og at denne har indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen. |
(7) |
Efter at have undersøgt de af ansøgeren fremlagte beviser og efter at have hørt medlemsstaterne og efter at have givet EU-erhvervsgrenen mulighed for at fremsætte bemærkninger indledte Kommissionen undersøgelsen den 26. november 2015 ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/2179 (7). Derudover pålagde Kommissionen i henhold til artikel 3 i nævnte forordning toldmyndighederne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at registrere import af den undersøgte vare afsendt fra Republikken Korea og produceret og solgt til eksport til Unionen af ansøgeren, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 5. |
2. Den undersøgte vare
(8) |
Den undersøgte vare er tovværk og kabler af stål, herunder lukkede tove, med undtagelse af tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm, afsendt fra Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea eller ej (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7312 10 81, ex 7312 10 83, ex 7312 10 85, ex 7312 10 89 og ex 7312 10 98 (Taric-kode 7312108113, 7312108313, 7312108513, 7312108913 og 7312109813). |
3. Rapporteringsperiode
(9) |
Rapporteringsperioden omfattede perioden fra den 1. oktober 2014 til den 30. september 2015. Der blev indsamlet data fra 2008 til udgangen af rapporteringsperioden (»undersøgelsesperioden«). |
4. Undersøgelse
(10) |
Kommissionen underrettede officielt ansøgeren samt repræsentanterne for Republikken Korea om, at der ville blive indledt en fornyet undersøgelse. Interesserede parter blev opfordret til at tilkendegive deres synspunkter og blev underrettet om muligheden for at anmode om en høring. Der blev ikke modtaget anmodninger. |
(11) |
Kommissionen sendte et spørgeskema til ansøgeren og modtog en besvarelse inden for den fastsatte frist. Kommissionen indhentede og efterprøvede på stedet alle de oplysninger, som den anså for nødvendige til den fornyede undersøgelse. Der blev aflagt et kontrolbesøg hos ansøgeren. |
(12) |
Kommissionen undersøgte, om betingelserne for at indrømme en fritagelse i henhold til artikel 11, stk. 4, og artikel 13, stk. 4, var opfyldt, dvs.:
|
C. KONKLUSIONER
(13) |
Undersøgelsen bekræftede, at ansøgeren ikke havde eksporteret den undersøgte vare til Unionen i undersøgelsesperioden for den antiomgåelsesundersøgelse, der førte til de udvidede foranstaltninger, dvs. perioden fra den 1. juli 2008 til den 30. juni 2009. Ansøgerens første eksport af den undersøgte vare fandt sted efter udvidelsen af foranstaltningerne til at omfatte Republikken Korea, nærmere bestemt i anden halvdel af 2015. |
(14) |
Dernæst bekræftede undersøgelsen, at ansøgeren ikke var forretningsmæssigt forbundet med nogen kinesiske eksportører eller producenter, der var omfattet af de antidumpingforanstaltninger, som blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012. |
(15) |
Endvidere bekræftede undersøgelsen, at ansøgeren virkelig er producent af den undersøgte vare og ikke involveret i omgåelsespraksis. Ansøgeren køber indenlandsk produceret valsetråd af stål og bestanddele (såsom zink og bly), men importerer også valsetråd af stål fra Folkerepublikken Kina, som derefter dekaperes, trækkes, galvaniseres, trækkes igen, slås og samles i virksomheden i Republikken Korea. Den færdige vare sælges på hjemmemarkedet og eksporteres også til USA, Asien og Unionen. |
(16) |
Produktionsvirksomheden kan betragtes som en samle- eller færdiggørelsesproces. Artikel 13, stk. 2, i grundforordningen fastlægger, på hvilke betingelser en samleproces anses for at indebære omgåelse af foranstaltningerne. I henhold til nævnte artikels litra b) er det en betingelse, at de pågældende dele udgør mindst 60 % af den samlede værdi af de dele, der indgår i den samlede vare. I løbet af undersøgelsen blev det fastslået, at andelen af kinesiske råvarer anvendt af ansøgeren lå betydelig under tærsklen på 60 %, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b). Procentandelen af anvendte kinesiske dele (råvarer) var på 38 %. Hvis tærsklen overskrides, tilsiger artikel 13, stk. 2, litra b), at det fastslås, om værditilvæksten på 25 % er nået (»værditilvæksttesten«). Tærsklen på 60 % af den samlede værdi af delene var ikke overskredet. Det var derfor ud fra de aktuelle omkostninger i rapporteringsperioden ikke nødvendigt at fastslå, hvorvidt værditilvæksttærsklen på 25 % blev nået, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b). |
(17) |
Ansøgeren indledte produktionen af den undersøgte vare i midten af 2015. På grund af de ekstraordinære produktionsomkostninger i produktionens startfase blev der foretaget en anden beregning ud fra standardproduktionsomkostninger (eksklusive startomkostninger og i forventning om en høj kapacitetsudnyttelsesgrad). Det blev fastslået, at andelen af råvarer med oprindelse i Kina på det tidspunkt udgjorde over 60 % af den samlede værdi af delene i den endelige vare (69 %). Det var derfor nødvendigt at foretage værditilvæksttesten, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2. Testen viste, at værditilvæksten til de importerede dele fra Kina lå betydeligt over tærsklen på 25 % af produktionsomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b). Derfor anses ansøgerens produktionsvirksomhed ikke for at indebære omgåelse i den i grundforordningens artikel 13, stk. 2, fastlagte betydning. |
(18) |
Endelig bekræftede undersøgelsen, at ansøgeren ikke købte den undersøgte færdige vare fra Folkerepublikken Kina med henblik på videresalg eller omladning til Unionen, og at virksomheden kunne retfærdiggøre al sin eksport i rapporteringsperioden. |
(19) |
I lyset af de resultater, der er kommet frem i betragtning 13-18, konkluderer Kommissionen, at ansøgeren opfylder betingelserne for at blive indrømmet en fritagelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, og artikel 13, stk. 4. |
(20) |
Ovenstående resultater blev fremlagt for ansøgeren og EU-erhvervsgrenen, som fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Ansøgeren bemærkede, at denne var enig i Kommissionens konklusioner Der blev ikke modtaget yderligere bemærkninger. |
D. ÆNDRING AF LISTEN OVER VIRKSOMHEDER, DER ER FRITAGET FOR DE GÆLDENDE FORANSTALTNINGER
(21) |
I overensstemmelse med ovenstående konklusioner bør ansøgeren opføres på listen over virksomheder, der er fritaget for den antidumpingtold, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012. |
(22) |
Som fastsat i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 400/2010 er anvendelsen af fritagelsen betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget til nævnte forordning. Hvis en sådan faktura ikke fremlægges, finder antidumpingtolden fortsat anvendelse. |
(23) |
Derudover er fritagelsen for de udvidede foranstaltninger, som importen af kabler og tovværk af stål fremstillet af ansøgeren indrømmes, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 4, fortsat gyldig på betingelse af, at det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder fremgår, at fritagelsen er berettiget. Skulle andet fremgå af nye umiddelbare beviser, kan Kommissionen indlede en undersøgelse for at fastslå, om det er berettiget at trække fritagelsen tilbage. |
(24) |
Fritagelsen for de udvidede foranstaltninger vedrørende importen af tovværk og kabler af stål fremstillet af ansøgeren indrømmes på grundlag af konklusionerne i denne fornyede undersøgelse. Denne fritagelse omfatter derfor alene importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra Republikken Korea og fremstillet af ovennævnte specifikke juridiske enhed. Import af tovværk og kabler af stål, der er fremstillet af enhver anden virksomhed, som ikke specifikt er nævnt i artikel 1, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 ved navn, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, bør ikke nyde godt af fritagelsen og bør være omfattet af den resttold, der blev indført ved nævnte forordning. |
(25) |
Gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012, senest ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/90, bør ændres med henblik på at opføre Daechang Steel Co. Ltd. i tabellen i artikel 1, stk. 4. |
(26) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 1225/2009, artikel 15, stk. 1 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Tabellen i artikel 1, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012, senest ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/90, erstattes af følgende tabel:
Land |
Virksomhed |
Taric-tillægskode |
Republikken Korea |
Bosung Wire Rope Co., Ltd, 568,Yongdeok-ri, Hallim-myeon, Gimae-si, Gyeongsangnam-do, 621-872 |
A969 |
Chung Woo Rope Co., Ltd, 1682-4, Songjung-Dong, Gangseo-Gu, Busan |
A969 |
|
CS Co., Ltd, 287-6 Soju-Dong Yangsan-City, Kyoungnam |
A969 |
|
Cosmo Wire Ltd, 4-10, Koyeon-Ri, Woong Chon-Myon Ulju-Kun, Ulsan |
A969 |
|
Dae Heung Industrial Co., Ltd, 185 Pyunglim — Ri, Daesan-Myun, Haman — Gun, Gyungnam |
A969 |
|
Daechang Steel Co., Ltd, 1213, Aam-daero, Namdong-gu, Incheon |
C057 |
|
DSR Wire Corp., 291, Seonpyong-Ri, Seo-Myon, Suncheon-City, Jeonnam |
A969 |
|
Goodwire MFG. Co. Ltd, 984-23, Maegok-Dong, Yangsan-City, Kyungnam |
B955 |
|
Kiswire Ltd, 20th Fl. Jangkyo Bldg, 1, Jangkyo-Dong, Chung-Ku, Seoul |
A969 |
|
Manho Rope & Wire Ltd, Dongho Bldg, 85-2 4 Street Joongang-Dong, Jong-gu, Busan |
A969 |
|
Line Metal Co. Ltd, 1259 Boncho-ri, Daeji-Myeon, Changnyeong-gun, Gyeongnam |
B926 |
|
Seil Wire and Cable, 47-4, Soju-Dong, Yangsan-Si, Kyungsangnamdo |
A994 |
|
Shin Han Rope Co., Ltd, 715-8, Gojan-Dong, Namdong-gu, Incheon |
A969 |
|
Ssang YONG Cable Mfg. Co., Ltd, 1559-4 Song-Jeong Dong, Gang-Seo Gu, Busan |
A969 |
|
Young Heung Iron & Steel Co., Ltd, 71-1 Sin-Chon Dong,Changwon City, Gyungnam |
A969 |
Artikel 2
Det pålægges herved toldmyndighederne at ophøre med den registrering af importen, der er foretaget i henhold til artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2179. Der vil ikke blive opkrævet antidumpingtold på import, som har været genstand for en sådan registrering.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1796/1999 af 12. august 1999 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Ungarn, Indien, Mexico, Polen, Sydafrika og Ukraine og om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af denne vare med oprindelse i Republikken Korea (EFT L 217 af 17.8.1999, s. 1).
(3) Rådets forordning (EF) nr. 1858/2005 af 8. november 2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Indien, Sydafrika og Ukraine efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96 (EUT L 299 af 16.11.2005, s. 1).
(4) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 af 27. januar 2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Ukraine, som blev udvidet til at omfatte importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra Marokko, Moldova og Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i de lande, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 og om afslutning af udløbsundersøgelsen vedrørende importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Sydafrika i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 36 af 9.2.2012, s. 1).
(5) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 400/2010 af 26. april 2010 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1858/2005 på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea eller ej, og om afslutning af undersøgelsen vedrørende import afsendt fra Malaysia (EUT L 117 af 11.5.2010, s. 1).
(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/90 af 26. januar 2016 om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Ukraine som følge af en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 19 af 27.1.2016, s. 22).
(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2179 af 25. november 2015 om indledning af en fornyet undersøgelse af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina, som blev udvidet til at omfatte importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea, med henblik på at fastslå om der kan indrømmes en undtagelse for disse foranstaltninger til én koreansk eksportør ved at ophæve antidumpingtolden for importen fra denne eksportør og indføre registrering af importen fra samme eksportør (EUT L 309 af 26.11.2015, s. 3).
19.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 193/25 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1168
af 18. juli 2016
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2016.
På Kommissionens vegne
For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
MA |
176,8 |
ZZ |
176,8 |
|
0709 93 10 |
TR |
136,8 |
ZZ |
136,8 |
|
0805 50 10 |
AR |
173,5 |
BO |
223,6 |
|
CL |
210,7 |
|
UY |
201,7 |
|
ZA |
175,8 |
|
ZZ |
197,1 |
|
0808 10 80 |
AR |
191,0 |
BR |
90,8 |
|
CL |
135,5 |
|
NZ |
145,5 |
|
US |
117,0 |
|
UY |
72,1 |
|
ZA |
115,9 |
|
ZZ |
124,0 |
|
0808 30 90 |
AR |
183,1 |
CL |
125,1 |
|
NZ |
155,4 |
|
ZA |
127,8 |
|
ZZ |
147,9 |
|
0809 10 00 |
TR |
193,6 |
ZZ |
193,6 |
|
0809 29 00 |
TR |
280,5 |
ZZ |
280,5 |
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
19.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 193/27 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1169
af 18. juli 2016
om fastsættelse af den fordelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er omfattet af importlicensansøgninger indgivet fra den 1. til den 7. juli 2016 inden for rammerne af de toldkontingenter for hvidløg, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 341/2007
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 188, stk. 1 og 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 341/2007 (2) blev der åbnet årlige toldkontingenter for import af hvidløg. |
(2) |
De mængder, som er omfattet af A-importlicensansøgninger indgivet i de første syv kalenderdage af juli 2016 for delperioden 1. september 2016-30. november 2016 overstiger for visse kontingenters vedkommende de mængder, der står til rådighed. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes A-importlicenser, idet der fastsættes en fordelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om, og som beregnes i henhold til artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (3). |
(3) |
For at sikre at foranstaltningen virker effektivt, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
For de mængder, der er indgivet A-importlicensansøgninger for i henhold til forordning (EF) nr. 341/2007 for delperioden 1. september 2016-30. november 2016, fastsættes de fordelingskoefficienter, der er anført i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2016.
På Kommissionens vegne
For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 341/2007 af 29. marts 2007 om åbning og forvaltning af toldkontingenter og om indførelse af en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater for hvidløg og visse andre landbrugsprodukter importeret fra tredjelande (EUT L 90 af 30.3.2007, s. 12).
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13).
BILAG
Oprindelse |
Løbenummer |
Fordelingskoefficient — ansøgninger indgivet for delperioden 1.9.2016-30.11.2016 (%) |
||
Kina |
||||
|
09.4105 |
99,306141 |
||
|
09.4100 |
0,465017 |
||
Andre tredjelande |
||||
|
09.4106 |
— |
||
|
09.4102 |
— |
AFGØRELSER
19.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 193/29 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/1170
af 12. juli 2016
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det blandede udvalg, der er nedsat ved rammeaftalen mellem Det Europæisk Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Indonesien på den anden side om et omfattende partnerskab og samarbejde, vedrørende vedtagelse af det blandede udvalgs forretningsorden og nedsættelse af specialiserede arbejdsgrupper
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207 og 209 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Indonesien på den anden side (1) om et omfattende partnerskab og samarbejde (»aftalen«) trådte i kraft den 1. maj 2014. |
(2) |
I overensstemmelse med aftalens artikel 41 blev der nedsat et blandet udvalg for bl.a. at sikre, at aftalen fungerer og gennemføres korrekt (»det blandede udvalg«). |
(3) |
For at bidrage til en effektiv gennemførelse af aftalen bør forretningsordenen for det blandede udvalg vedtages. |
(4) |
I henhold til aftalens artikel 41 kan det blandede udvalg nedsætte specialiserede arbejdsgrupper til at bistå det med varetagelsen af sine opgaver. |
(5) |
Derfor bør den holdning, som Unionen skal indtage i det blandede udvalg for så vidt angår vedtagelse af det blandede udvalgs forretningsorden og nedsættelsen af specialiserede arbejdsgrupper, baseres på de udkast til det blandede udvalgs afgørelser, der er knyttet til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til aftalens artikel 41, vedrørende:
a) |
vedtagelse af det blandede udvalgs forretningsorden og |
b) |
nedsættelse af specialiserede arbejdsgrupper, |
baseres på de udkast til det blandede udvalgs afgørelser, der er knyttet til nærværende afgørelse.
2. Unionens repræsentanter i det blandede udvalg kan tiltræde mindre ændringer af udkastene til afgørelser uden at anmode om Rådets godkendelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2016.
På Rådets vegne
P. KAŽIMÍR
Formand
(1) Rammeaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Indonesien på den anden side om et omfattende partnerskab og samarbejde (EUT L 125 af 26.4.2014, s. 17).
UDKAST TIL
AFGØRELSE Nr. 1/2016 TRUFFET AF DET BLANDEDE EU-INDONESIEN-UDVALG
af …
om vedtagelse af dets forretningsorden
DET BLANDEDE EU-INDONESIEN-UDVALG HAR —
under henvisning til rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Indonesien på den anden side om et omfattende partnerskab og samarbejde (1) (»aftalen«), særlig artikel 41, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Aftalen trådte i kraft den 1. maj 2014. |
(2) |
For at bidrage til en effektiv gennemførelse af aftalen bør det blandede udvalg nedsættes snarest muligt. |
(3) |
I henhold til aftalens artikel 41, stk. 5, fastsætter det blandede udvalg selv sin forretningsorden med henblik på aftalens anvendelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Det blandede udvalgs forretningsorden som fastsat i bilaget vedtages herved.
Udfærdiget i …, den …
For det blandede EU-Indonesien-udvalg
Formand
(1) EUT L 125 af 26.4.2014, s. 17.
BILAG
Det blandede udvalgs forretningsorden
Artikel 1
Sammensætning og formandskab
1. Det blandede udvalg, som er nedsat i overensstemmelse med artikel 41 i rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Indonesien på den anden side om et omfattende partnerskab og samarbejde (»aftalen«), varetager sine opgaver som fastsat i aftalens artikel 41.
2. Det blandede udvalg består af repræsentanter for begge parter på det højest mulige niveau.
3. Udvalgets formandskab varetages skiftevist af Republikken Indonesiens udenrigsminister og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. De kan overdrage deres beføjelse til at varetage formandskabet for alle eller en del af det blandede udvalgs møder til en højtstående embedsmand.
Artikel 2
Repræsentation
1. Parterne meddeler hinanden listen over deres repræsentanter i det blandede udvalg (»medlemmerne«). Listen ajourføres af det blandede udvalgs sekretariat.
2. Et medlem, der ønsker at være repræsenteret af en suppleant, meddeler skriftligt formanden navnet på suppleanten, inden det pågældende møde finder sted. Et medlems suppleant udøver alle dette medlems rettigheder.
Artikel 3
Delegationer
1. Medlemmerne af det blandede udvalg kan ledsages af andre embedsmænd. Inden hvert møde underrettes parterne af sekretariatet om den planlagte sammensætning af de delegationer, der deltager i mødet.
2. Når det er hensigtsmæssigt, kan eksperter eller repræsentanter for andre organer efter fælles overenskomst mellem parterne indbydes til at deltage i det blandede udvalgs møder som observatører eller for at orientere om et bestemt emne.
Artikel 4
Møder
1. Det blandede udvalg træder normalt sammen mindst hvert andet år eller efter anden aftale mellem parterne. Formanden indkalder til møderne i det blandede udvalg, som afholdes skiftevist i Indonesien og Bruxelles på en dato, som parterne fastsætter efter fælles overenskomst. Det blandede udvalg kan også afholde ekstraordinære møder efter aftale mellem parterne.
2. Hvis parterne er enige, kan møderne i det blandede udvalg undtagelsesvist også afholdes ved anvendelse af tekniske hjælpemidler som f.eks. video- eller telekonference.
3. Det blandede udvalg træder sammen på det højest mulige niveau som aftalt mellem parterne. Parterne skal bestræbe sig på at sikre deltagelse på ministerniveau, når dette er muligt.
4. Når det blandede udvalgs formandskab varetages på ministerniveau, forberedes dette forinden på et møde på højt embedsmandsniveau.
Artikel 5
Offentlighed
1. Møderne i det blandede udvalg er ikke offentlige, medmindre parterne bestemmer andet. Når en part indgiver oplysninger, der er angivet som fortrolige, til det blandede udvalg, behandler den anden part disse oplysninger fortroligt.
2. Det blandede udvalg kan fremsætte offentlige erklæringer, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt.
Artikel 6
Sekretariat
En repræsentant for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og en repræsentant for Republikken Indonesiens regering fungerer i fællesskab som sekretærer for det blandede udvalg. Al korrespondance til og fra formanden for det blandede udvalg fremsendes til sekretærerne. Korrespondance til og fra formanden for det blandede udvalg kan have enhver skriftlig form, herunder e-mail.
Artikel 7
Dagsordener for møderne
1. Formanden udarbejder en foreløbig dagsorden for hvert møde. Den udsendes sammen med de relevante dokumenter til den anden part normalt senest 15 dage før mødets begyndelse.
2. Formanden kan foreslå, at der deltager eksperter i det blandede udvalgs møder med henblik på at orientere om et bestemt emne på dagsordenen.
3. Det blandede udvalg vedtager dagsordenen ved begyndelsen af hvert møde. Punkter, som ikke optræder på den foreløbige dagsorden, kan optages på dagsordenen, hvis de to parter er enige herom.
4. I særlige tilfælde kan formanden efter aftale med parterne afkorte de frister, der er omhandlet i stk. 1, for at tage hensyn til omstændighederne i en bestemt sag.
Artikel 8
Godkendt protokollat
1. Møderne i det blandede udvalg skal munde ud i et godkendt protokollat.
2. De to sekretærer udarbejder i fællesskab og efter forslag fra værten et udkast til godkendt protokollat normalt senest 30 kalenderdage efter mødedatoen. Udkastet til godkendt protokollat bygger på formandens sammenfatning af de konklusioner, som det blandede udvalg er nået frem til.
3. Det godkendte protokollat godkendes af begge parter senest 45 dage efter mødedatoen eller en anden dato, som aftales mellem parterne. Når der er opnået enighed om protokollatet, underskriver parterne to originaleksemplarer. Hver part modtager et originalt eksemplar.
Artikel 9
Afgørelser og henstillinger
1. Med henblik på gennemførelsen af sine opgaver, jf. aftalens artikel 41, kan det blandede udvalg beslutte at vedtage en afgørelse og/eller henstilling. En sådan afgørelse og/eller henstilling skal forsynes med et løbenummer, datoen for vedtagelsen og en beskrivelse af emnet.
2. Hvor det er påkrævet, kan det blandede udvalg vedtage sine afgørelser eller henstillinger ved skriftlig procedure.
3. Uanset artikel 5 kan hver af parterne beslutte at offentliggøre det blandede udvalgs afgørelser og henstillinger i deres respektive officielle tidende.
Artikel 10
Korrespondance
1. Korrespondance stilet til det blandede udvalg sendes til sekretæren for en af parterne, som derpå underretter den anden sekretær.
2. Sekretariatet sørger for, at korrespondance stilet til det blandede udvalg fremsendes til formanden og om nødvendigt rundsendes som dokumenter som omhandlet i artikel 11.
3. Korrespondance fra formanden sendes af sekretariatet til parterne og rundsendes i givet fald som dokumenter som omhandlet i artikel 11.
Artikel 11
Dokumenter
1. Hvis forhandlingerne i det blandede udvalg er baseret på skriftlige dokumenter, nummereres dokumenterne og rundsendes af sekretariatet til medlemmerne.
2. Hver sekretær er ansvarlig for rundsendelse af dokumenterne til de relevante medlemmer af hans eller hendes part i det blandede udvalg og systematisk fremsendelse af kopier til den anden sekretær.
Artikel 12
Udgifter
1. Parterne afholder hver især de udgifter, der påløber som følge af deltagelse i det blandede udvalgs møder, såvel udgifter til personale, rejser og underhold som udgifter til postforsendelser og telekommunikation.
2. Udgifter i forbindelse med tilrettelæggelse af møder og reproduktion af dokumenter afholdes af den part, der er vært for mødet.
Artikel 13
Ændring af forretningsordenen
Hver part kan skriftligt anmode om enhver ændring af forretningsordenen, som kan ændres efter fælles overenskomst mellem parterne i overensstemmelse med artikel 9.
Artikel 14
Specialiserede arbejdsgrupper og andre mekanismer
1. Det blandede udvalg kan nedsætte specialiserede arbejdsgrupper eller oprette andre mekanismer til at bistå det i varetagelsen af sine opgaver. De specialiserede arbejdsgrupper og andre mekanismer rapporterer til det blandede udvalg.
2. Det blandede udvalg kan beslutte at nedlægge eksisterende specialiserede arbejdsgrupper eller andre mekanismer eller nedsætte yderligere specialiserede arbejdsgrupper eller oprette andre mekanismer til at bistå det i udførelsen af dets pligter.
3. De specialiserede arbejdsgrupper og andre mekanismer udarbejder detaljerede rapporter om deres virksomhed til det blandede udvalg på hvert af deres møder.
4. De specialiserede arbejdsgrupper har kun beføjelse til at fremsætte henstillinger til det blandede udvalg.
UDKAST TIL
AFGØRELSE Nr. 2/2016 TRUFFET AF DET BLANDEDE EU-INDONESIEN-UDVALG
af …
om nedsættelse af specialiserede arbejdsgrupper og oprettelse af andre mekanismer
DET BLANDEDE EU-INDONESIEN-UDVALG HAR —
under henvisning til rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Indonesien på den anden side om et omfattende partnerskab og samarbejde (1) (»aftalen«), særlig artikel 41, og artikel 14 i det blandede udvalgs forretningsorden, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Aftalen trådte i kraft den 1. maj 2014. |
(2) |
For at bidrage til en effektiv gennemførelse af aftalen bør dens institutionelle ramme fastlægges snarest muligt. |
(3) |
I henhold til aftalens artikel 41, stk. 3, og artikel 14 i det blandede udvalgs forretningsorden kan det blandede udvalg nedsætte specialiserede arbejdsgrupper og oprette andre mekanismer til at bistå det i varetagelsen af sine opgaver. |
(4) |
For at muliggøre drøftelser på ekspertplan om de centrale områder, som aftalen finder anvendelse på, kan der nedsættes specialiserede arbejdsgrupper og oprettes andre mekanismer. Parterne kan desuden aftale at ændre listen over specialiserede arbejdsgrupper eller andre mekanismer og/eller deres rækkevidde. |
(5) |
I henhold til artikel 9 i forretningsordenen kan det blandede udvalg også vedtage afgørelser ved skriftlig procedure. |
(6) |
Nærværende afgørelse bør vedtages, således at de specialiserede arbejdsgrupper eller mekanismer kan blive operationelle rettidigt — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Eneste artikel
De specialiserede arbejdsgrupper og andre mekanismer, der er anført i bilaget til nærværende afgørelse, nedsættes og oprettes herved.
Udfærdiget i …, den …
For det blandede EU-Indonesien-udvalg
Formand
(1) Rammeaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Indonesien på den anden side om et omfattende partnerskab og samarbejde (EUT L 125 af 26.4.2014, s. 17).
BILAG
Det blandede EU-Indonesien-udvalg
Specialiserede arbejdsgrupper og andre mekanismer
1) |
Specialiseret arbejdsgruppe vedrørende udviklingssamarbejde |
2) |
Specialiseret arbejdsgruppe vedrørende handel og investering |
3) |
Menneskerettighedsdialog |
4) |
Politisk dialog |
5) |
Sikkerhedsdialog |
19.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 193/38 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/1171
af 12. juli 2016
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til ændringer af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, og artikel 114 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994. |
(2) |
I henhold til artikel 98 og navnlig artikel 102 i EØS-aftalen kan Det Blandede EØS-Udvalg beslutte at ændre blandt andet bilag IX til EØS-aftalen, der indeholder bestemmelser om finansielle tjenesteydelser. |
(3) |
Følgende retsakter vedrører finansielle tjenesteydelser og skal indarbejdes i EØS-aftalen:
|
(4) |
Bilag IX til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på de udkast til afgørelser, der er knyttet til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Det Blandede EØS-Udvalg til de foreslåede ændringer af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen, baseres på de udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelser, der er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2016.
På Rådets vegne
P. KAŽIMÍR
Formand
(1) EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.
(2) EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1022/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) for så vidt angår overdragelsen af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 5).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
(9) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn (EUT L 83 af 22.3.2013, s. 1).
(10) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 447/2013 af 15. maj 2013 om indførelse af en procedure for FAIF'er, der vælger at være omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (EUT L 132 af 16.5.2013, s. 1).
(11) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 448/2013 af 15. maj 2013 om indførelse af en procedure for bestemmelse af referencemedlemsstat for ikke-EU-FAIF'er i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (EUT L 132 af 16.5.2013, s. 3).
(12) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 694/2014 af 17. december 2013 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til bestemmelse af typer af forvaltere af alternative investeringsfonde (EUT L 183 af 24.6.2014, s. 18).
(13) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/514 af 18. december 2014 om de oplysninger, der af de kompetente myndigheder skal fremlægges for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i henhold til artikel 67, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (EUT L 82 af 27.3.2015, s. 5).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (EUT L 86 af 24.3.2012, s. 1).
(15) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 826/2012 af 29. juni 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for meddelelses- og offentliggørelseskrav vedrørende korte nettopositioner, de oplysninger, som skal indgives til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om korte nettopositioner, og metoden til beregning af omsætningen for at fastslå, hvilke aktier der er fritaget (EUT L 251 af 18.9.2012, s. 1).
(16) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 827/2012 af 29. juni 2012 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende fremgangsmåden for offentliggørelse af nettopositioner i aktier, formatet for oplysninger, som skal indgives til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed vedrørende korte nettopositioner, typer af aftaler, ordninger og foranstaltninger for i tilstrækkelig grad at sikre, at aktier eller statsobligationer er til rådighed for afvikling, og datoen og perioden for bestemmelse af det primære handelssystem for en aktie i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (EUT L 251 af 18.9.2012, s. 11).
(17) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 918/2012 af 5. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps med hensyn til definitioner, beregning af korte nettopositioner, dækkede credit default swaps på statsobligationer, meddelelsestærskler, likviditetstærskler for suspension af begrænsninger, betydelige fald i værdien for finansielle instrumenter og negative hændelser (EUT L 274 af 9.10.2012, s. 1).
(18) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 919/2012 af 5. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 236/2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for metoden til beregning af faldet i værdien af likvide aktier og andre finansielle instrumenter (EUT L 274 af 9.10.2012, s. 16).
(19) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/97 af 17. oktober 2014 om berigtigelse af delegeret forordning (EU) nr. 918/2012 for så vidt angår meddelelse om betydelige korte nettopositioner i statsobligationer (EUT L 16 af 23.1.2015, s. 22).
(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2011 af 11. maj 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 145 af 31.5.2011, s. 30).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 af 21. maj 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 146 af 31.5.2013, s. 1).
(23) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 272/2012 af 7. februar 2012 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår gebyrer, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) pålægger transaktionsregistre (EUT L 90 af 28.3.2012, s. 6).
(24) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 446/2012 af 21. marts 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indholdet og formatet af de periodiske indberetninger af kreditvurderingsdata, som kreditvurderingsbureauer skal fremlægge for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (EUT L 140 af 30.5.2012, s. 2).
(25) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 447/2012 af 21. marts 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer gennem fastlæggelse af reguleringsmæssige tekniske standarder for overensstemmelsesvurdering af kreditvurderingsmetoder (EUT L 140 af 30.5.2012, s. 14).
(26) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 448/2012 af 21. marts 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for fremlæggelsen af de oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal stille til rådighed i et centralt register oprettet af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (EUT L 140 af 30.5.2012, s. 17).
(27) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 449/2012 af 21. marts 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indgive ved ansøgning om registrering og certificering (EUT L 140 af 30.5.2012, s. 32).
(28) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 946/2012 af 12. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår procedureregler for bøder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed pålægger kreditvurderingsbureauer, herunder bestemmelser om retten til forsvar og midlertidige bestemmelser (EUT L 282 af 16.10.2012, s. 23).
(29) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/245/EU af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 132 af 3.5.2014, s. 65).
(30) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/246/EU af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 132 af 3.5.2014, s. 68).
(31) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/247/EU af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 132 af 3.5.2014, s. 71).
(32) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/248/EU af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 132 af 3.5.2014, s. 73).
(33) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/249/EU af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Hong Kongs retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 132 af 3.5.2014, s. 76).
UDKAST TIL
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …
af …
om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(2) |
Bilag IX til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende indsættes efter punkt 31ed (Kommissionens afgørelse 2010/C-326/07) i bilag IX til EØS-aftalen:
»31f. |
32010 R 1092: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1). Forordningens bestemmelser læses med henblik på denne aftale med følgende tilpasninger:
|
Artikel 2
Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) nr. 1092/2010, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den … eller dagen efter den sidste meddelelse i henhold til EØS-aftalens artikel 103, stk. 1, hvis denne dag falder senere (*).
Artikel 4
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Formand
Sekretærer for Det Blandede EØS-Udvalg
(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1.
(*) Forfatningsmæssige krav angivet.
De kontraherende parters fælles erklæring
til afgørelse nr. […], hvorved forordning (EU) nr. 1092/2010 indarbejdes i EØS-aftalen
De kontraherende parter bemærker, at stater, der ikke er EU-medlemsstater, i henhold til forordning (EU) nr. 1092/2010, kun i et vist omfang kan deltage i Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. I forbindelse med eventuelle fremtidige revisioner af forordning (EU) nr. 1092/2010 vil EU vurdere, hvorvidt EØS-EFTA-staterne kan gives ret til at deltage i et omfang, der svarer til EØS-EFTA-staternes deltagelse i de tre europæiske tilsynsmyndigheder i henhold til Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. …/…, nr. …/… og nr. …/…
UDKAST TIL
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …
af …
om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(2) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1022/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) for så vidt angår overdragelsen af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (2) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(3) |
EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre hilste i deres konklusioner (3) af 14. oktober 2014 vedrørende indarbejdelse af EU's forordninger for ESA'erne i EØS-aftalen den afbalancerede løsning, som de kontraherende parter har fundet, velkommen i betragtning af strukturen og målsætningerne i EU's forordninger for ESA'erne og i EØS-aftalen og de juridiske og politiske begrænsninger i EU og EØS-EFTA-staterne. |
(4) |
EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre understregede, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med EØS-aftalens struktur med to søjler vil træffe afgørelser rettet til henholdsvis EØS-EFTA's kompetente myndigheder eller markedsoperatørerne i EØS-EFTA-staterne. EU's ESA'er vil få kompetence til at gennemføre foranstaltninger af ikkebindende karakter, f.eks. vedtagelse af henstillinger og ikkebindende mægling også over for EØS-EFTA's kompetente myndigheder og markedsoperatører. Høring, koordination eller udveksling af oplysninger mellem EU's ESA'er og EFTA-Tilsynsmyndigheden gennemføres forud for hver parts foranstaltninger. |
(5) |
For at sikre, at EU's ESA'ers ekspertise inddrages i processen, og at der er sammenhæng mellem de to søjler, vil EFTA-Tilsynsmyndighedens individuelle afgørelser og formelle udtalelser rettet til en eller flere individuelle af EØS-EFTA's kompetente myndigheder eller markedsoperatører blive vedtaget på grundlag af udkast udarbejdet af EU's relevante ESA. Herigennem bevares hovedfordelene ved, at tilsynet føres af en fælles myndighed. |
(6) |
Det er de kontraherende parters fælles forståelse, at denne afgørelse gennemfører den aftale, som konklusionerne afspejler, og den bør derfor fortolkes i overensstemmelse med de principper, som konklusionerne repræsenterer. |
(7) |
Bilag IX til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende indsættes efter punkt 31f (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010) i bilag IX til EØS-aftalen:
»31g. |
32010 R 1093: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12) som ændret ved:
Forordningens bestemmelser læses med henblik på denne aftale med følgende tilpasninger:
|
Artikel 2
Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) nr. 1093/2010 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1022/2013, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.
Artikel 3
De kontraherende parter tager de rammer, der er fastlagt i henhold til denne afgørelse og afgørelse [nr. …/… [ESRB],] nr. …/… [EIOPA] og nr. …/… [ESMA], op til fornyet behandling senest inden udgangen af året [fem år efter nærværende afgørelses ikrafttræden] for at sikre, at rammerne fortsat sikrer en effektiv og ensartet anvendelse af fælles regler og tilsyn i hele EØS.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft den … [indsæt datoen efter vedtagelsen] eller dagen efter den sidste meddelelse i henhold til EØS-aftalens artikel 103, stk. 1, hvis denne dag falder senere (*).
Artikel 5
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Formand
Sekretærer for Det Blandede EØS-Udvalg
(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
(2) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 5.
(3) Rådets konklusioner truffet af EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre, 14178/1/14, REV 1.
(*) Forfatningsmæssige krav angivet.
De kontraherende parters fælles erklæring
til afgørelse nr. […], hvorved forordning (EU) nr. 1093/2010 indarbejdes i EØS-aftalen
[til vedtagelse sammen med afgørelsen og offentliggørelse i EUT]
I henhold til artikel 1, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1093/2010, som ændret ved forordning (EU) nr. 1022/2013, vil Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), i det følgende benævnt »myndigheden«, handle uafhængigt, objektivt og på en ikkediskriminerende måde samt udelukkende i Unionens interesse. Efter indarbejdelsen af forordning (EU) nr. 1093/2010 i EØS-aftalen vil de kompetente myndigheder i EFTA-staterne have samme rettigheder som kompetente myndigheder i EU-medlemsstaterne i myndighedens arbejde, men har ikke stemmeret.
Derfor, og med fuld respekt af myndighedens uafhængighed, deler de kontraherende parter i EØS-aftalen den opfattelse, at myndigheden, når den handler i henhold til bestemmelserne i EØS-aftalen, handler i fælles interesse for alle de kontraherende parter i EØS-aftalen.
UDKAST TIL
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …
af …
om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(2) |
EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre hilste i deres konklusioner (2) af 14. oktober 2014 vedrørende indarbejdelse af EU's forordninger for ESA'erne i EØS-aftalen den afbalancerede løsning, som de kontraherende parter har fundet, velkommen i betragtning af strukturen og målsætningerne i EU's forordninger for ESA'erne og i EØS-aftalen og de juridiske og politiske begrænsninger i EU og EØS-EFTA-staterne. |
(3) |
EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre understregede, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med EØS-aftalens struktur med to søjler vil træffe afgørelser rettet til henholdsvis EØS-EFTA's kompetente myndigheder eller markedsoperatørerne i EØS-EFTA-staterne. EU's ESA'er vil få kompetence til at gennemføre foranstaltninger af ikkebindende karakter, f.eks. vedtagelse af henstillinger og ikkebindende mægling også over for EØS-EFTA's kompetente myndigheder og markedsoperatører. Høring, koordination eller udveksling af oplysninger mellem EU's ESA'er og EFTA-Tilsynsmyndigheden gennemføres forud for hver parts foranstaltninger. |
(4) |
For at sikre, at EU's ESA'ers ekspertise inddrages i processen, og at der er sammenhæng mellem de to søjler, vil EFTA-Tilsynsmyndighedens individuelle afgørelser og formelle udtalelser rettet til en eller flere individuelle af EØS-EFTA's kompetente myndigheder eller markedsoperatører blive vedtaget på grundlag af udkast udarbejdet af EU's relevante ESA. Herigennem bevares hovedfordelene ved, at tilsynet føres af en fælles myndighed. |
(5) |
Det er de kontraherende parters fælles forståelse, at denne afgørelse gennemfører den aftale, som konklusionerne afspejler, og den bør derfor fortolkes i overensstemmelse med de principper, som konklusionerne repræsenterer. |
(6) |
Bilag IX til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende indsættes efter punkt 31g (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010) i bilag IX til EØS-aftalen:
»31h. |
32010 R 1094: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48). Forordningens bestemmelser læses med henblik på denne aftale med følgende tilpasninger:
|
Artikel 2
Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) nr. 1094/2010, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.
Artikel 3
De kontraherende parter tager de rammer, der er fastlagt i henhold til denne afgørelse og afgørelse nr. …/… [ESRB], nr. …/… [EBA] og nr. …/… [ESMA], op til fornyet behandling senest inden udgangen af året [fem år efter nærværende afgørelses ikrafttræden] for at sikre, at rammerne fortsat sikrer en effektiv og ensartet anvendelse af fælles regler og tilsyn i hele EØS.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft den … eller dagen efter den sidste meddelelse i henhold til EØS-aftalens artikel 103, stk. 1, hvis denne dag falder senere (*).
Artikel 5
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Formand
Sekretærer for Det Blandede EØS-Udvalg
(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
(2) Rådets konklusioner truffet af EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre, 14178/1/14, REV 1.
(*) [Forfatningsmæssige krav angivet.]
De kontraherende parters fælles erklæring
til afgørelse nr. […], hvorved forordning (EU) nr. 1094/2010 indarbejdes i EØS-aftalen
[til vedtagelse sammen med afgørelsen og offentliggørelse i EUT]
I henhold til artikel 1, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vil Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), i det følgende benævnt »myndigheden«, handle uafhængigt og objektivt og udelukkende i Unionens interesse. Efter indarbejdelsen af denne forordning i EØS-aftalen har de kompetente myndigheder i EFTA-staterne samme rettigheder som kompetente myndigheder i EU-medlemsstaterne i myndighedens arbejde, men har ikke stemmeret.
Derfor, og med fuld respekt af myndighedens uafhængighed, deler de kontraherende parter i EØS-aftalen den opfattelse, at myndigheden, når den handler i henhold til bestemmelserne i EØS-aftalen, handler i fælles interesse for alle de kontraherende parter i EØS-aftalen.
UDKAST TIL
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …
af …
om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(2) |
EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre hilste i deres konklusioner (2) af 14. oktober 2014 vedrørende indarbejdelse af EU's forordninger for ESA'erne i EØS-aftalen den afbalancerede løsning, som de kontraherende parter har fundet, velkommen i betragtning af strukturen og målsætningerne i EU's forordninger for ESA'erne og i EØS-aftalen og de juridiske og politiske begrænsninger i EU og EØS-EFTA-staterne. |
(3) |
EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre understregede, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med EØS-aftalens struktur med to søjler vil træffe afgørelser rettet til henholdsvis EØS-EFTA's kompetente myndigheder eller markedsoperatørerne i EØS-EFTA-staterne. EU's ESA'er vil få kompetence til at gennemføre foranstaltninger af ikkebindende karakter, f.eks. vedtagelse af henstillinger og ikkebindende mægling også over for EØS-EFTA's kompetente myndigheder og markedsoperatører. Høring, koordination eller udveksling af oplysninger mellem EU's ESA'er og EFTA-Tilsynsmyndigheden gennemføres forud for hver parts foranstaltninger. |
(4) |
For at sikre, at EU's ESA'ers ekspertise inddrages i processen, og at der er sammenhæng mellem de to søjler, vil EFTA-Tilsynsmyndighedens individuelle afgørelser og formelle udtalelser rettet til en eller flere individuelle af EØS-EFTA's kompetente myndigheder eller markedsoperatører blive vedtaget på grundlag af udkast udarbejdet af EU's relevante ESA. Herigennem bevares hovedfordelene ved, at tilsynet føres af en fælles myndighed. |
(5) |
Det er de kontraherende parters fælles forståelse, at denne afgørelse gennemfører den aftale, som konklusionerne afspejler, og den bør derfor fortolkes i overensstemmelse med de principper, som konklusionerne repræsenterer. |
(6) |
Bilag IX til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende indsættes efter punkt 31h (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010) i bilag IX til EØS-aftalen:
»31i. |
32010 R 1095: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84). Forordningens bestemmelser læses med henblik på denne aftale med følgende tilpasninger:
|
Artikel 2
Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) nr. 1095/2010, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.
Artikel 3
De kontraherende parter tager de rammer, der er fastlagt i henhold til denne afgørelse og afgørelse nr. …/… [ESRB], nr..…/… [EBA] og nr. …/… [EIOPA], op til fornyet behandling senest inden udgangen af året [fem år efter nærværende afgørelses ikrafttræden] for at sikre, at rammerne fortsat sikrer en effektiv og ensartet anvendelse af fælles regler og tilsyn i hele EØS.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft den … eller dagen efter den sidste meddelelse i henhold til EØS-aftalens artikel 103, stk. 1, hvis denne dag falder senere (*).
Artikel 5
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Formand
Sekretærer for Det Blandede EØS-Udvalg
(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
(2) Rådets konklusioner truffet af EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre, 14178/1/14, REV 1.
(*) [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]
De kontraherende parters fælles erklæring
til afgørelse nr. […], hvorved forordning (EU) nr. 1095/2010 indarbejdes i EØS-aftalen
[til vedtagelse sammen med afgørelsen og offentliggørelse i EUT]
I henhold til artikel 1, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1095/2010 skal Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), i det følgende benævnt »myndigheden«, handle uafhængigt og objektivt og udelukkende i Unionens interesse. Efter indarbejdelsen af denne forordning i EØS-aftalen har de kompetente myndigheder i EFTA-staterne samme rettigheder som kompetente myndigheder i EU-medlemsstaterne i myndighedens arbejde, men har ikke stemmeret.
Derfor, og med fuld respekt af myndighedens uafhængighed, deler de kontraherende parter i EØS-aftalen den opfattelse, at myndigheden, når den handler i henhold til bestemmelserne i EØS-aftalen, handler i fælles interesse for alle de kontraherende parter i EØS-aftalen.
UDKAST TIL
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …
af …
om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(2) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn (2) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(3) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 694/2014 af 17. december 2013 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til bestemmelse af typer af forvaltere af alternative investeringsfonde (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(4) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/514 af 18. december 2014 om de oplysninger, der af de kompetente myndigheder skal fremlægges for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i henhold til artikel 67, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (4) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(5) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 447/2013 af 15. maj 2013 om indførelse af en procedure for FAIF'er, der vælger at være omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (5) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(6) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 448/2013 af 15. maj 2013 om indførelse af en procedure for bestemmelse af referencemedlemsstat for ikke-EU-FAIF'er i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (6) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(7) |
EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre understregede i deres konklusioner (7) af 14. oktober 2014 vedrørende indarbejdelse af EU's forordninger for ESA'erne i EØS-aftalen, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med EØS-aftalens struktur med to søjler vil træffe afgørelser rettet til henholdsvis EØS-EFTA's kompetente myndigheder eller markedsoperatørerne i EØS-EFTA-staterne. EU's ESA'er vil få kompetence til at gennemføre foranstaltninger af ikkebindende karakter, f.eks. vedtagelse af henstillinger og ikkebindende mægling også over for EØS-EFTA's kompetente myndigheder og markedsoperatører. Høring, koordination eller udveksling af oplysninger mellem EU's ESA'er og EFTA-Tilsynsmyndigheden gennemføres forud for hver parts foranstaltninger. |
(8) |
I direktiv 2011/61/EU angives det, i hvilke tilfælde Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) midlertidigt kan forbyde eller begrænse visse finansielle aktiviteter, og der fastsættes betingelser herfor, jf. artikel 9, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (8). Med henblik på EØS-aftalen skal disse beføjelser udøves af EFTA-Tilsynsmyndigheden for så vidt angår EFTA-staterne, jf. punkt 31i i bilag IX til EØS-aftalen og på de deri fastsatte betingelser. For at sikre, at ESMA's ekspertise inddrages i processen, og at der er sammenhæng mellem de to søjler, vil EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelser blive vedtaget på grundlag af udkast udarbejdet af ESMA. Herigennem bevares hovedfordelene ved, at tilsynet føres af en fælles myndighed. Det er de kontraherende parters fælles forståelse, at denne afgørelse gennemfører den aftale, som kom til udtryk i konklusionerne af 14. oktober 2014. |
(9) |
Bilag IX til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende indsættes efter punkt 31bac (Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/2006) i bilag IX til EØS-aftalen:
»31bb. |
32011 L 0061: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1). Direktivets bestemmelser læses med henblik på denne aftale med følgende tilpasninger:
|
31bba. |
32013 R 0231: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn (EUT L 83 af 22.3.2013, s. 1). Den delegerede forordnings bestemmelser læses med henblik på denne aftale med følgende tilpasninger:
|
31bbb. |
32013 R 0447: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 447/2013 af 15. maj 2013 om indførelse af en procedure for FAIF'er, der vælger at være omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (EUT L 132 af 16.5.2013, s. 1). |
31bbc. |
32013 R 0448: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 448/2013 af 15. maj 2013 om indførelse af en procedure for bestemmelse af referencemedlemsstat for ikke-EU-FAIF'er i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (EUT L 132 af 16.5.2013, s. 3). Gennemførelsesforordningens bestemmelser læses med henblik på denne aftale med følgende tilpasning: Uanset bestemmelserne i protokol 1 til denne aftale, og medmindre andet er fastsat i denne aftale, skal udtrykkene »medlemsstat(er)« og »kompetente myndigheder« forstås således, at de ud over deres betydning i forordningen også omfatter henholdsvis EFTA-staterne og deres kompetente myndigheder. |
31bbd. |
32014 R 0694: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 694/2014 af 17. december 2013 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til bestemmelse af typer af forvaltere af alternative investeringsfonde (EUT L 183 af 24.6.2014, s. 18). |
31bbe. |
32015 R 0514: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/514 af 18. december 2014 om de oplysninger, der af de kompetente myndigheder skal fremlægges for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i henhold til artikel 67, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (EUT L 82 af 27.3.2015, s. 5). Den delegerede forordnings bestemmelser læses med henblik på denne aftale med følgende tilpasning: Uanset bestemmelserne i protokol 1 til denne aftale, og medmindre andet er fastsat i denne aftale, skal udtrykkene »medlemsstat(er)« og »kompetente myndigheder« forstås således, at de ud over deres betydning i den delegerede forordning også omfatter henholdsvis EFTA-staterne og deres kompetente myndigheder.« |
Artikel 2
I bilag IX til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:
1. |
Følgende tilføjes i punkt 30 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF), 31eb (Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 1060/2009) og 31i (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010): », som ændret ved:
|
2. |
Følgende led tilføjes i punkt 31d (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF):
|
Artikel 3
Den islandske og den norske udgave af direktiv nr. 2011/61/EU, delegeret forordning (EU) nr. 231/2013, (EU) nr. 694/2014 og (EU) nr. 2015/514 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 447/2013 og (EU) nr. 448/2013, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft den […], forudsat at alle meddelelser er indgivet i henhold til EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*), eller på dagen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. …/… af … (9) [om indarbejdelse af ESMA-forordningen (EU) nr. 1095/2010], hvis denne dato falder senere.
Artikel 5
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Formand
Sekretærer for Det Blandede EØS-Udvalg
(1) EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1.
(2) EUT L 83 af 22.3.2013, s. 1.
(3) EUT L 183 af 24.6.2014, s. 18.
(4) EUT L 82 af 27.3.2015, s. 5.
(5) EUT L 132 af 16.5.2013, s. 1.
(6) EUT L 132 af 16.5.2013, s. 3.
(7) Rådets konklusioner truffet af EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre, 14178/1/14, REV 1.
(8) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
(*) [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]
(9) EUT L ….
UDKAST TIL
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …
af …
om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(2) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 826/2012 af 29. juni 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for meddelelses- og offentliggørelseskrav vedrørende korte nettopositioner, de oplysninger, som skal indgives til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om korte nettopositioner, og metoden til beregning af omsætningen for at fastslå, hvilke aktier der er fritaget (2) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(3) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 827/2012 af 29. juni 2012 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende fremgangsmåden for offentliggørelse af nettopositioner i aktier, formatet for oplysninger, som skal indgives til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed vedrørende korte nettopositioner, typer af aftaler, ordninger og foranstaltninger for i tilstrækkelig grad at sikre, at aktier eller statsobligationer er til rådighed for afvikling, og datoen og perioden for bestemmelse af det primære handelssystem for en aktie i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(4) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 918/2012 af 5. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps med hensyn til definitioner, beregning af korte nettopositioner, dækkede credit default swaps på statsobligationer, meddelelsestærskler, likviditetstærskler for suspension af begrænsninger, betydelige fald i værdien for finansielle instrumenter og negative hændelser (4) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(5) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 919/2012 af 5. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 236/2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for metoden til beregning af faldet i værdien af likvide aktier og andre finansielle instrumenter (5) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(6) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/97 af 17. oktober 2014 om berigtigelse af delegeret forordning (EU) nr. 918/2012 for så vidt angår meddelelse om betydelige korte nettopositioner i statsobligationer (6) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(7) |
EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre understregede i deres konklusioner (7) af 14. oktober 2014 vedrørende indarbejdelse af EU's forordninger for ESA'erne i EØS-aftalen, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med EØS-aftalens struktur med to søjler vil træffe afgørelser rettet til henholdsvis EØS-EFTA's kompetente myndigheder eller markedsoperatørerne i EØS-EFTA-staterne. EU's ESA'er vil få kompetence til at gennemføre foranstaltninger af ikkebindende karakter også over for EØS-EFTA's kompetente myndigheder og markedsoperatører. Høring, koordination eller udveksling af oplysninger mellem EU's ESA'er og EFTA-Tilsynsmyndigheden gennemføres forud for hver parts foranstaltninger. |
(8) |
I forordning (EU) nr. 236/2012 angives det, i hvilke tilfælde Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) midlertidigt kan forbyde eller begrænse visse finansielle aktiviteter, og der fastsættes betingelser herfor, jf. artikel 9, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (8). Med henblik på EØS-aftalen skal disse beføjelser udøves af EFTA-Tilsynsmyndigheden for så vidt angår EFTA-staterne, jf. punkt 31i i bilag IX til EØS-aftalen og på de deri fastsatte betingelser. For at sikre, at ESMA's ekspertise inddrages i processen, og at der er sammenhæng mellem de to søjler, vil EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelser blive vedtaget på grundlag af udkast udarbejdet af ESMA. Herigennem bevares hovedfordelene ved, at tilsynet føres af en fælles myndighed. Det er de kontraherende parters fælles forståelse, at denne afgørelse gennemfører den aftale, som kom til udtryk i konklusionerne af 14. oktober 2014. |
(9) |
Bilag IX til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende indsættes efter punkt 29e (Kommissionens forordning (EF) nr. 1569/2007) i bilag IX til EØS-aftalen:
»29f. |
32012 R 0236: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (EUT L 86 af 24.3.2012, s. 1). Forordningens bestemmelser læses med henblik på denne aftale med følgende tilpasninger:
|
29fa. |
32012 R 0826: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 826/2012 af 29. juni 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for meddelelses- og offentliggørelseskrav vedrørende korte nettopositioner, de oplysninger, som skal indgives til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om korte nettopositioner, og metoden til beregning af omsætningen for at fastslå, hvilke aktier der er fritaget (EUT L 251 af 18.9.2012, s. 1). |
29fb. |
32012 R 0827: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 827/2012 af 29. juni 2012 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende fremgangsmåden for offentliggørelse af nettopositioner i aktier, formatet for oplysninger, som skal indgives til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed vedrørende korte nettopositioner, typer af aftaler, ordninger og foranstaltninger for i tilstrækkelig grad at sikre, at aktier eller statsobligationer er til rådighed for afvikling, og datoen og perioden for bestemmelse af det primære handelssystem for en aktie i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (EUT L 251 af 18.9.2012, s. 11). |
29fc. |
32012 R 0918: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 918/2012 af 5. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps med hensyn til definitioner, beregning af korte nettopositioner, dækkede credit default swaps på statsobligationer, meddelelsestærskler, likviditetstærskler for suspension af begrænsninger, betydelige fald i værdien for finansielle instrumenter og negative hændelser (EUT L 274 af 9.10.2012, s. 1), som ændret ved:
|
29fd. |
32012 R 0919: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 919/2012 af 5. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 236/2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for metoden til beregning af faldet i værdien af likvide aktier og andre finansielle instrumenter (EUT L 274 af 9.10.2012, s. 16).« |
Artikel 2
Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) nr. 236/2012 og delegeret forordning (EU) nr. 826/2012, (EU) nr. 918/2012, (EU) nr. 919/2012 og (EU) 2015/97 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 827/2012, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den […], forudsat at alle meddelelser er indgivet i henhold til EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*), eller på dagen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. …/… af … (9) [om indarbejdelse af ESMA-forordningen (EU) nr. 1095/2010], hvis denne dato falder senere.
Artikel 4
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Formand
Sekretærer for Det Blandede EØS-Udvalg
(1) EUT L 86 af 24.3.2012, s. 1.
(2) EUT L 251 af 18.9.2012, s. 1.
(3) EUT L 251 af 18.9.2012, s. 11.
(4) EUT L 274 af 9.10.2012, s. 1.
(5) EUT L 274 af 9.10.2012, s. 16.
(6) EUT L 16 af 23.1.2015, s. 22.
(7) Rådets konklusioner truffet af EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre, 14178/1/14, REV 1.
(8) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
(*) [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]
(9) EUT L ….
UDKAST TIL
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …
af …
om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(2) |
EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre hilste i deres konklusioner (2) af 14. oktober 2014 vedrørende indarbejdelse af EU's forordninger for ESA'erne i EØS-aftalen den afbalancerede løsning, som de kontraherende parter har fundet, velkommen i betragtning af strukturen og målsætningerne i EU's forordninger for ESA'erne og i EØS-aftalen og de juridiske og politiske begrænsninger i EU og EØS-EFTA-staterne. |
(3) |
EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre understregede, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med EØS-aftalens struktur med to søjler vil træffe afgørelser rettet til henholdsvis EØS-EFTA's kompetente myndigheder eller markedsoperatørerne i EØS-EFTA-staterne. EU's ESA'er vil få kompetence til at gennemføre foranstaltninger af ikkebindende karakter, også over for EØS-EFTA's kompetente myndigheder og markedsoperatører. Høring, koordination eller udveksling af oplysninger mellem EU's ESA'er og EFTA-Tilsynsmyndigheden gennemføres forud for hver parts foranstaltninger. |
(4) |
For at sikre, at EU's ESA'ers ekspertise inddrages i processen, og at der er sammenhæng mellem de to søjler, vil EFTA-Tilsynsmyndighedens individuelle afgørelser og formelle udtalelser rettet til en eller flere individuelle af EØS-EFTA's kompetente myndigheder eller markedsoperatører blive vedtaget på grundlag af udkast udarbejdet af EU's relevante ESA. Herigennem bevares hovedfordelene ved, at tilsynet føres af en fælles myndighed. Disse principper vil navnlig finde anvendelse på ESMA's direkte tilsyn med transaktionsregistre. |
(5) |
Det er de kontraherende parters fælles forståelse, at denne afgørelse gennemfører den aftale, som konklusionerne afspejler, og den bør derfor fortolkes i overensstemmelse med de principper, som konklusionerne repræsenterer. |
(6) |
Bilag IX til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I bilag IX til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:
1. |
Følgende led tilføjes i punkt 16b (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF):
|
2. |
Følgende punkt indsættes efter punkt 31bb (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU):
|
Artikel 2
Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) nr. 648/2012, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den […], forudsat at alle meddelelser er indgivet i henhold til EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*), eller på dagen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. …/… af … (3) [om indarbejdelse af ESMA-forordningen (EU) nr. 1095/2010], hvis denne dato falder senere.
Artikel 4
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Formand
Sekretærer for Det Blandede EØS-Udvalg
(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.
(2) Rådets konklusioner truffet af EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre, 14178/1/14, REV 1.
(*) [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]
(3) EUT L ….
UDKAST TIL
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …
af …
om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2011 af 11. maj 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(2) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 af 21. maj 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (2) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(3) |
EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre hilste i deres konklusioner (3) af 14. oktober 2014 vedrørende indarbejdelse af EU's forordninger for ESA'erne i EØS-aftalen den afbalancerede løsning, som de kontraherende parter har fundet, velkommen i betragtning af strukturen og målsætningerne i EU's forordninger for ESA'erne og i EØS-aftalen og de juridiske og politiske begrænsninger i EU og EØS-EFTA-staterne. |
(4) |
EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre understregede, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med EØS-aftalens struktur med to søjler vil træffe afgørelser rettet til markedsoperatørerne i EØS-EFTA-staterne. EU's ESA'er vil få kompetence til at gennemføre foranstaltninger af ikkebindende karakter også over for EØS-EFTA's kompetente myndigheder og markedsoperatører. Høring, koordination eller udveksling af oplysninger mellem EU's ESA'er og EFTA-Tilsynsmyndigheden gennemføres forud for hver parts foranstaltninger. |
(5) |
For at sikre, at EU's ESA'ers ekspertise inddrages i processen, og at der er sammenhæng mellem de to søjler, vil EFTA-Tilsynsmyndighedens individuelle afgørelser og formelle udtalelser rettet til en eller flere individuelle af EØS-EFTA's kompetente myndigheder eller markedsoperatører blive vedtaget på grundlag af udkast udarbejdet af EU's relevante ESA. Herigennem bevares hovedfordelene ved, at tilsynet føres af en fælles myndighed. Disse principper vil navnlig finde anvendelse på ESMA's direkte tilsyn med kreditvurderingsbureauer. |
(6) |
Det er de kontraherende parters fælles forståelse, at denne afgørelse gennemfører den aftale, som konklusionerne afspejler, og den bør derfor fortolkes i overensstemmelse med de principper, som konklusionerne repræsenterer. |
(7) |
Bilag IX til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende tilføjes i punkt 31eb (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009) i bilag IX til EØS-aftalen:
»— |
32011 R 0513: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2011 af 11. maj 2011 (EUT L 145 af 31.5.2011, s. 30) |
— |
32013 R 0462: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 af 21. maj 2013 (EUT L 146 af 31.5.2013, s. 1). |
Forordningens bestemmelser læses med henblik på denne aftale med følgende tilpasninger:
a) |
Uanset bestemmelserne i protokol 1 til denne aftale, og medmindre andet er fastsat i denne aftale, skal udtrykkene »medlemsstat(er)«, »kompetente myndigheder« og »kompetente sektormyndigheder« forstås således, at de ud over deres betydning i forordningen også omfatter henholdsvis EFTA-staterne, deres kompetente myndigheder og sektorspecifikke kompetente myndigheder. |
b) |
Medmindre andet er fastsat i denne aftale, samarbejder Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og EFTA-Tilsynsmyndigheden, ligesom de udveksler oplysninger og konsulterer hinanden ved anvendelsen af forordningen, navnlig før de gennemfører foranstaltninger. Dette omfatter i særdeleshed pligten til uden unødig forsinkelse at videregive de oplysninger, der er nødvendige for, at hvert af organerne kan udføre sine opgaver i henhold til denne forordning, såsom udarbejdelse af udkast fra ESMA, jf. litra d). Dette omfatter bl.a. oplysninger modtaget af det ene eller det andet organ som følge af ansøgninger om registrering eller svar på anmodninger om oplysninger, der er fremsat til markedsoperatører eller opnået af det ene eller det andet organ i løbet af undersøgelser eller kontrolbesøg på stedet. Uden at denne aftales artikel 109 derved tilsidesættes, videregiver ESMA og EFTA-Tilsynsmyndigheden enhver ansøgning, oplysning, klage eller anmodning til det andet organ, når ansøgningen, oplysningen, klagen eller anmodningen henhører under dette organs kompetence. I tilfælde af uenighed mellem ESMA og EFTA-Tilsynsmyndigheden vedrørende forvaltningen af forordningens bestemmelser indkalder formanden for ESMA og EFTA-Tilsynsmyndighedens kollegium uden unødig forsinkelse til et møde for at nå til enighed under hensyntagen til, hvor meget sagen haster. Hvis der ikke opnås enighed, kan formanden for ESMA eller EFTA-Tilsynsmyndighedens kollegium anmode de kontraherende parter om at indbringe sagen for Det Blandede EØS-Udvalg, som behandler den i overensstemmelse med denne aftales artikel 111, der finder tilsvarende anvendelse. I overensstemmelse med artikel 2 i Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 1/94 af 8. februar 1994 om fastsættelse af Det Blandede EØS-Udvalgs forretningsorden (EFT L 85 af 30.3.1994, s. 60) kan en kontraherende part anmode om øjeblikkelig afholdelse af møder i hastetilfælde. Uanset dette afsnit kan en kontraherende part til enhver tid indbringe sagen for Det Blandede EØS-Udvalg på eget initiativ i overensstemmelse med denne aftales artikel 5 eller 111. |
c) |
Alle henvisninger til de nationale centralbanker i henhold til forordningen finder ikke anvendelse på Liechtenstein. |
d) |
Afgørelser, foreløbige afgørelser, meddelelser, simple anmodninger, tilbagekaldelser af afgørelser og andre foranstaltninger truffet af EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 6, stk. 3, artikel 15, stk. 4, artikel 16, stk. 2 og 3, artikel 17, stk. 2 og 3, artikel 20, artikel 23b, stk. 1, artikel 23c, stk. 3, artikel 23d, stk. 4, artikel 23e, stk. 5, artikel 24, stk. 1 og 4, artikel 25, stk. 1, artikel 36a, stk. 1, og artikel 36b, stk. 1, skal uden unødig forsinkelse vedtages på grundlag af udkast udarbejdet af ESMA på eget initiativ eller efter anmodning fra EFTA-Tilsynsmyndigheden. |
e) |
I artikel 3, stk. 1, litra g), ændres ordet »EU-retten« til ordet »EØS-aftalen«. |
f) |
I artikel 6, stk. 3:
|
g) |
I artikel 8b, stk. 2, ændres ordet »EU-lovgivningen« til ordet »EØS-aftalen«. |
h) |
I artikel 8d, stk. 2, og artikel 18, stk. 3, tilføjes følgende: »ESMA medtager på listen registrerede kreditvurderingsbureauer, der er etableret i en EFTA-stat.« |
i) |
I artikel 9 indsættes ordene »eller EFTA-Tilsynsmyndigheden, for så vidt angår EFTA-staterne« efter ordet »ESMA«. |
j) |
I stk. 10, stk. 6, og bilag III, del I, punkt 52, indsættes ordet », EFTA-Tilsynsmyndigheden« efter ordet »ESMA«. |
k) |
I artikel 11, stk. 2, og artikel 11a, stk. 2, tilføjes følgende afsnit: »ESMA offentliggør oplysninger afgivet af kreditvurderingsbureauer etableret i en EFTA-stat i henhold til denne artikel.« |
l) |
I artikel 14:
|
m) |
I artikel 15:
|
n) |
I artikel 16 indsættes ordene »eller EFTA-Tilsynsmyndigheden, alt efter omstændighederne,« efter ordet »ESMA«. |
o) |
I artikel 17:
|
p) |
I artikel 18:
|
q) |
I artikel 19, stk. 1, tilføjes følgende afsnit: »For så vidt angår kreditvurderingsbureauer, der er etableret i en EFTA-stat, opkræver EFTA-Tilsynsmyndigheden gebyrer på samme grundlag som gebyrer, der pålægges andre kreditvurderingsbureauer i overensstemmelse med denne forordning og Kommissionens forordning omhandlet i stk. 2. De beløb, som EFTA-Tilsynsmyndigheden opkræver i overensstemmelse med dette stykke, skal videregives til ESMA uden unødig forsinkelse.« |
r) |
I artikel 20:
|
s) |
I artikel 21:
|
t) |
I artikel 23 indsættes ordet »EFTA-Tilsynsmyndigheden« efter ordet »ESMA«. |
u) |
I artikel 23a indsættes ordet »eller EFTA-Tilsynsmyndigheden« efter ordet »ESMA«. |
v) |
I artikel 23b:
|
w) |
I artikel 23c:
|
x) |
I artikel 23d:
|
y) |
I artikel 23e:
|
z) |
I artikel 24:
|
za) |
I artikel 25:
|
zb) |
I artikel 26 og artikel 27, stk. 1, indsættes ordet »EFTA-Tilsynsmyndigheden« efter ordet »ESMA«. |
zc) |
I artikel 27, stk. 2, indsættes ordet »eller EFTA-Tilsynsmyndigheden« efter ordet »ESMA«. |
zd) |
I artikel 30:
|
ze) |
I artikel 31:
|
zf) |
I artikel 32:
|
zg) |
I artikel 35a, stk. 6, indsættes ordet »eller EFTA-Tilsynsmyndigheden« efter ordet »ESMA«. |
zh) |
I artikel 36a:
|
zi) |
I artikel 36b:
|
zj) |
I artikel 36c:
|
zk) |
I artikel 36d:
|
zl) |
Artikel 40a finder ikke anvendelse for så vidt angår EFTA-staterne. |
zm) |
I bilag IV, del I, punkt 7, og del II, punkt 3, indsættes ordene »eller EFTA-Tilsynsmyndigheden, alt efter omstændighederne,« efter ordet »ESMA««. |
Artikel 2
Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) nr. 513/2011 og (EU) nr. 462/2013, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den […], forudsat at alle meddelelser er indgivet i henhold til EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*), eller på dagen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. …/… af … (4) [om indarbejdelse af forordning (EU) nr. 1095/2010], hvis denne dato falder senere.
Artikel 4
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Formand
Sekretærer for Det Blandede EØS-Udvalg
(1) EUT L 145 af 31.5.2011, s. 30.
(2) EUT L 146 af 31.5.2013, s. 1.
(3) Rådets konklusioner truffet af EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre, 14178/1/14, REV 1.
(*) [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]
(4) EUT L …
Erklæring fra EFTA-staterne
til afgørelse nr. …/…, hvorved forordning (EU) nr. 513/2011 og (EU) nr. 462/2013 indarbejdes i aftalen
Forordning (EF) nr. 1060/2009, som ændret ved forordning (EU) nr. 513/2011 og (EU) nr. 462/2013, regulerer navnlig anvendelsen i reguleringsøjemed af kreditvurderinger, der er udstedt af kreditvurderingsbureauer i tredjelande, fastsætter, under hvilke betingelser Kommissionen kan anerkende de retlige og tilsynsmæssige rammer i et tredjeland som ækvivalente med kravene i forordningen, og giver desuden mulighed for, at ESMA kan certificere foretagender i tredjelande med henblik på at lette anvendelsen af deres kreditvurderinger. Indarbejdelsen af denne forordning i EØS-aftalen berører ikke EØS-aftalens anvendelsesområde for så vidt angår relationer til tredjelande.
UDKAST TIL
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …
af …
om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 272/2012 af 7. februar 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 med hensyn til afgifter, som Det Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) pålægger kreditvurderingsbureauer (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(2) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 446/2012 af 21. marts 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indholdet og formatet af de periodiske indberetninger af kreditvurderingsdata, som kreditvurderingsbureauer skal fremlægge for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (2) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(3) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 447/2012 af 21. marts 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer gennem fastlæggelse af reguleringsmæssige tekniske standarder for overensstemmelsesvurdering af kreditvurderingsmetoder (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(4) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 448/2012 af 21. marts 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for fremlæggelsen af de oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal stille til rådighed i et centralt register oprettet af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (4) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(5) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 449/2012 af 21. marts 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indgive ved ansøgning om registrering og certificering (5) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(6) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 946/2012 af 12. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår procedureregler for bøder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed pålægger kreditvurderingsbureauer, herunder bestemmelser om retten til forsvar og midlertidige bestemmelser (6) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(7) |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/245/EU af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (7) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(8) |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/246/EU af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (8) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(9) |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/247/EU af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (9) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(10) |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/248/EU af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (10) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(11) |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/249/EU af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Hong Kongs retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (11) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(12) |
Bilag IX til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende indsættes efter punkt 31ebd (Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/630/EU) i bilag IX til EØS-aftalen:
»31ebe. |
32014 D 0245: Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/245/EU af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 132 af 3.5.2014, s. 65). |
31ebf. |
32014 D 0246: Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/246/EU af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 132 af 3.5.2014, s. 68). |
31ebg. |
32014 D 0247: Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/247/EU af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 132 af 3.5.2014, s. 71). |
31ebh. |
32014 D 0248: Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/248/EU af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 132 af 3.5.2014, s. 73). |
31ebi. |
32014 D 0249: Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/249/EU af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Hong Kongs retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 132 af 3.5.2014, s. 76). |
31ebj. |
32012 R 0272: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 272/2012 af 7. februar 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 med hensyn til afgifter, som Det Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) pålægger kreditvurderingsbureauer (EUT L 90 af 28.3.2012, s. 6). Den delegerede forordnings bestemmelser læses med henblik på denne aftale med følgende tilpasninger:
|
31ebk. |
32012 R 0446: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 446/2012 af 21. marts 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indholdet og formatet af de periodiske indberetninger af kreditvurderingsdata, som kreditvurderingsbureauer skal fremlægge for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (EUT L 140 af 30.5.2012, s. 2). |
31ebl. |
32012 R 0447: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 447/2012 af 21. marts 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer gennem fastlæggelse af reguleringsmæssige tekniske standarder for overensstemmelsesvurdering af kreditvurderingsmetoder (EUT L 140 af 30.5.2012, s. 14). |
31ebm. |
32012 R 0448: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 448/2012 af 21. marts 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for fremlæggelsen af de oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal stille til rådighed i et centralt register oprettet af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (EUT L 140 af 30.5.2012, s. 17). |
31ebn. |
32012 R 0449: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 449/2012 af 21. marts 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indgive ved ansøgning om registrering og certificering (EUT L 140 af 30.5.2012, s. 32). Den delegerede forordnings bestemmelser læses med henblik på denne aftale med følgende tilpasninger:
|
31ebo. |
32012 R 0946: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 946/2012 af 12. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår procedureregler for bøder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed pålægger kreditvurderingsbureauer, herunder bestemmelser om retten til forsvar og midlertidige bestemmelser (EUT L 282 af 16.10.2012, s. 23). Den delegerede forordnings bestemmelser læses med henblik på denne aftale med følgende tilpasninger:
|
Artikel 2
Den islandske og den norske udgave af delegeret forordning (EU) nr. 272/2012, (EU) nr. 446/2012, (EU) nr. 447/2012, (EU) nr. 448/2012, (EU) nr. 449/2012 og (EU) nr. 946/2012 og gennemførelsesafgørelse 2014/245/EU, 2014/246/EU, 2014/247/EU, 2014/248/EU og 2014/249/EU, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den […], forudsat at alle meddelelser er indgivet i henhold til EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*), eller på dagen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. …/… af … (12) [om indarbejdelse af forordning (EU) nr. 513/2011], hvis denne dato falder senere.
Artikel 4
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Formand
Sekretærer for Det Blandede EØS-Udvalg
(1) EUT L 90 af 28.3.2012, s. 6.
(2) EUT L 140 af 30.5.2012, s. 2.
(3) EUT L 140 af 30.5.2012, s. 14.
(4) EUT L 140 af 30.5.2012, s. 17.
(5) EUT L 140 af 30.5.2012, s. 32.
(6) EUT L 282 af 16.10.2012, s. 23.
(7) EUT L 132 af 3.5.2014, s. 65.
(8) EUT L 132 af 3.5.2014, s. 68.
(9) EUT L 132 af 3.5.2014, s. 71.
(10) EUT L 132 af 3.5.2014, s. 73.
(11) EUT L 132 af 3.5.2014, s. 76.
(*) [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]
(12) EUT L ….
19.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 193/106 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2016/1172
af 18. juli 2016
om ændring af afgørelse 2012/392/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 16. juli 2012 vedtog Rådet afgørelse 2012/392/FUSP (1) om oprettelse af Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger for at støtte kapacitetsopbygningen blandt de nigerske sikkerhedsaktører med henblik på bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet (EUCAP Sahel Niger). |
(2) |
Den 22. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/482/FUSP (2) om forlængelse af missionen indtil den 15. juli 2016. |
(3) |
Den 13. juli 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/1141 (3) om fastlæggelse af et finansielt referencegrundlag indtil den 15. juli 2016. Den 5. oktober 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/1780 (4) om revidering af det finansielle referencegrundlag med henblik på yderligere operationel planlægning. |
(4) |
Efter den strategiske revision anbefalede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité at tilpasse og forlænge mandatet for EUCAP Sahel Niger med to år indtil den 15. juli 2018, og at der bør fastsættes et finansielt referencegrundlag for perioden fra den 16. juli 2016 til den 15. juli 2017. |
(5) |
Ved skrivelse af 19. maj 2016 opfordrede Republikken Nigers regering Den Europæiske Union til at forlænge mandatet for EUCAP Sahel Niger med to år. |
(6) |
Afgørelse 2012/392/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(7) |
EUCAP Sahel Niger vil blive gennemført under forhold, som muligvis vil blive forværret og kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afgørelse 2012/392/FUSP foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 2 affattes således: »Artikel 2 Mål Inden for rammerne af gennemførelsen af Den Europæiske Unions strategi for sikkerhed og udvikling i Sahel, har EUCAP Sahel Niger til formål at sætte de nigerske myndigheder i stand til at fastlægge og gennemføre deres egen nationale sikkerhedsstrategi. EUCAP Sahel Niger har også til formål at bidrage til udviklingen af en integreret, multidisciplinær, sammenhængende, holdbar og menneskerettighedsbaseret tilgang blandt de forskellige nigerske sikkerhedsaktører i bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet. Missionen skal desuden bistå de centrale og lokale nigerske myndigheder og sikkerhedsstyrker med at udvikle politikker, teknikker og procedurer med henblik på bedre kontrol med og bekæmpelse af ulovlig migration.« |
2) |
Artikel 3 affattes således: »Artikel 3 Opgaver 1. Med henblik på at nå de i artikel 2 fastsatte mål skal EUCAP Sahel Niger:
2. EUCAP Sahel Niger fokuserer på de i stk. 1 omhandlede aktiviteter, der bidrager til forbedring af kontrollen med Nigers territorium, herunder i koordination med de nigerske væbnede styrker. 3. EUCAP Sahel Niger må ikke udføre nogen udøvende funktioner.« |
3) |
I artikel 13, stk. 1, tilføjes følgende afsnit: »Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUCAP Sahel Niger for perioden fra den 16. juli 2016 til den 15. juli 2017 udgør 26 300 000 EUR.« |
4) |
Artikel 16, andet afsnit, affattes således: »Den anvendes indtil den 15. juli 2018.« |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Den anvendes fra den 16. juli 2016.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2016.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) Rådets afgørelse 2012/392/FUSP af 16. juli 2012 om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) (EUT L 187 af 17.7.2012, s. 48).
(2) Rådets afgørelse 2014/482/FUSP af 22. juli 2014 om ændring af afgørelse 2012/392/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) (EUT L 217 af 23.7.2014, s. 31).
(3) Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1141 af 13. juli 2015 om ændring af afgørelse 2012/392/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) (EUT L 185 af 14.7.2015, s. 18).
(4) Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1780 af 5. oktober 2015 om ændring af afgørelse 2012/392/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) (EUT L 259 af 6.10.2015, s. 21).
19.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 193/108 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2016/1173
af 18. juli 2016
om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 20. december 2010 vedtog Rådet afgørelse 2010/788/FUSP (1). |
(2) |
Den 23. juni 2016 vedtog De Forenede Nationers Sikkerhedsråd resolution 2293 (2016) om Den Demokratiske Republik Congo. Resolutionen fastsætter visse ændringer af undtagelserne fra våbenembargoen samt af kriterierne for udpegelse for så vidt angår restriktioner vedrørende rejseforbud og indefrysning af midler som krævet af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1807 (2008). |
(3) |
Der er behov for yderligere handling fra Unionens side for at iværksætte disse ændringer — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afgørelse 2010/788/FUSP foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 2, stk. 1, ændres således:
|
2) |
Artikel 3 ændres således:
|
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2016.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) Rådets afgørelse 2010/788/FUSP af 20. december 2010 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo og om ophævelse af fælles holdning 2008/369/FUSP (EUT L 336 af 21.12.2010, s. 30).
19.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 193/110 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/1174
af 15. juli 2016
om vilkår og betingelser for godkendelsen af et biocidholdigt produkt, der indeholder difenacoum, forelagt af Spanien i henhold til artikel 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012
(meddelt under nummer C(2016) 4380)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 36, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Virksomheden Will Kill S.A. (i det følgende benævnt »ansøgeren«) fremsendte den 20. december 2013 en fuldstændig ansøgning til Frankrig (i det følgende benævnt »den berørte medlemsstat«) om gensidig anerkendelse af en godkendelse udstedt af Spanien (i det følgende benævnt »referencemedlemsstaten«) vedrørende et biocidholdigt rodenticidprodukt, der indeholder aktivstoffet difenacoum i en flydende formulering (i det følgende benævnt »det omtvistede produkt«). |
(2) |
Referencemedlemsstaten godkendte det omtvistede produkt til anvendelse mod mus og rotter af arten Rattus norvegicus (i det følgende benævnt »rotter«) indendørs og i og omkring bygninger af erhvervsmæssige brugere, og udendørs udelukkende af uddannede erhvervsmæssige brugere. Det omtvistede produkt leveres i engangsflasker sammen med en rollon-dispenser og en giftstation (i det følgende benævnt »anordningen«) for at undgå primær og sekundær forgiftning. Efter brug skal hele anordningen bortskaffes for at undgå brugereksponering. |
(3) |
I henhold til artikel 35, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012 forelagde den pågældende medlemsstat en række omstridte punkter for koordinationsgruppen og fremførte, at det omtvistede produkt ikke opfylder betingelserne fastsat i artikel 19, stk. 1, litra b), nr. i), iii) og iv), i denne forordning. |
(4) |
Sekretariatet for koordinationsgruppen opfordrede de andre medlemsstater og ansøgeren til at fremsætte skriftlige bemærkninger til sagen. Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien, Nederlandene, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland, Østrig, og ansøgeren fremsatte bemærkninger. De omstridte punkter blev drøftet af medlemsstaternes kompetente myndigheder for biocidholdige produkter på koordinationsgruppens møde den 23. januar og den 17. marts 2015. |
(5) |
Referencemedlemsstaten fremsendte i henhold til artikel 36, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 en detaljeret redegørelse til Kommissionen den 30. juni 2015 for de punkter, som medlemsstaterne ikke kunne nå til enighed om, og begrundelsen for deres uenighed. En kopi af redegørelsen blev også fremsendt til de berørte medlemsstater og ansøgeren. |
(6) |
De udestående indsigelser, der var videregivet til Kommissionen, vedrørte det omtvistede produkts effektivitet mod rotter og mus, som ikke var tilstrækkeligt veldokumenteret ved feltforsøg, den mulige nedsatte effektivitet i medlemsstater med fugtigt klima, hvilket skyldes, at målorganismerne har lettere adgang til vand, anordningens effektivitet som risikobegrænsende foranstaltning med henblik på at undgå udvaskning og en uacceptabel risiko for brugernes sundhed under rengøringen af giftstationen. |
(7) |
I henhold til punkt 12 i bilag VI til forordning (EU) nr. 528/2012 vurderede referencemedlemsstaten på grundlag af feltdata genereret ved anvendelsen af en prototypeanordning og dens ekspertudtalelser, at det omtvistede produkt var tilstrækkeligt effektivt. Denne konklusion var imidlertid betinget af indberetning af feltdata, der underbygger disse resultater. |
(8) |
Referencemedlemsstaten konkluderede, at resultaterne af feltforsøgene, som var indsendt af ansøgeren, dokumenterer et acceptabelt effektivitetsniveau i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i EU-vejledningen om evaluering af effektiviteten af rodenticider (2). |
(9) |
For så vidt angår effektiviteten i fugtige klimaer, viser den indendørs anvendelse af produktet i områder, hvor gnavere har rigelig adgang til fødevarer eller foder, ingen betydelig forskel medlemsstaterne imellem. Når det gælder anvendelse i og omkring bygninger og udendørs, indeholder produktgodkendelsen allerede en betingelse om, at produktets anvendelse skal være begrænset til situationer, hvor det er svært at få adgang til vand. Eftersom produktet var tilstrækkeligt effektivt i feltforsøg i områder med fuld adgang til vand, bør produktgodkendelsen ikke være underlagt restriktioner på grund af særlige vejrforhold. |
(10) |
Referencemedlemsstaten anså anordningen for at være en passende risikobegrænsende foranstaltning med henblik på at forhindre spild og undgå primær og sekundær forgiftning sammenlignet med anvendelsen af det omtvistede produkt i åbne beholdere. Denne konklusion blev bekræftet i feltforsøgene, hvor der kun forekom spild to gange på grund af et uheld med en landbrugsmaskine eller beskadigelse. For at begrænse utilsigtet spild mest muligt bør produktgodkendelsen indeholde supplerende brugsanvisninger som f.eks. fastgørelse af giftstationen på underlaget og en anbefaling om, at giftstationen i tilfælde af utilsigtet spild skal bortskaffes som farligt affald. |
(11) |
Referencemedlemsstaten vurderede sundhedsrisikoen for brugerne af produktet ved hjælp af en model udviklet til lokkemadsformuleringer i fast form og ved hjælp af meget konservative parametre i det værst tænkelige scenarie. Da der blev identificeret en uacceptabel risiko for brugeren, indførtes en risikobegrænsende foranstaltning, der gik ud på, at anordningen skal bortskaffes efter brug for at forhindre enhver potentiel eksponering under rengøringen af giftstationerne. |
(12) |
Der er foretaget en aftalt ændring af produktgodkendelsen efter en ny beregning af risikoen for menneskers sundhed som følge af eksponering for det omtvistede produkt, på grundlag af en produktspecifik hudabsorptionsundersøgelse og nye parametre, der er genereret af ansøgeren, ud fra det omtvistede produkts faktiske anvendelse (f.eks. antallet af stænk, som brugeren kan udsættes for, og dråbernes størrelse). |
(13) |
I betragtning af risikoen for utilsigtede stænk bør godkendelsen omfatte supplerende risikobegrænsende foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør omfatte en begrænsning af anvendelsen til uddannede erhvervsmæssige brugere, og det bør præciseres, at brugerne skal bære beskyttelseshandsker. Eftersom uddannede erhvervsmæssige brugere forventes at følge brugsanvisningen nøje, burde det omtvistede produkt være sikkert for denne brugerkategori på de foreslåede vilkår og betingelser. |
(14) |
For at undgå unødvendigt plastaffald bør godkendelsens nuværende betingelse om, at produktet og rollon-dispenseren skal leveres sammen med giftstationen som en enkelt anordning, og at hele anordningen, herunder giftstationen, skal bortskaffes efter brug, udgå fra godkendelsen. |
(15) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Denne afgørelse finder anvendelse på det produkt, der er identificeret ved nummer ES-0000196-0000, jf. registret over biocidholdige produkter.
Artikel 2
1. Produktet opfylder betingelserne fastsat i artikel 19, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning (EU) nr. 528/2012.
2. Betingelsen om, at produktets anvendelse skal være begrænset til situationer, hvor det er svært at få adgang til vand, udgår fra produktgodkendelsen.
Artikel 3
1. Brugerkategorien for de godkendte anvendelser af produktet begrænses til udelukkende at omfatte uddannede erhvervsmæssige brugere.
2. Produktgodkendelsen omfatter følgende risikobegrænsende foranstaltning: »Anvend kemikalieresistente beskyttelseshandsker under produkthåndteringen (handskematerialet skal præciseres af godkendelsesindehaveren i produktoplysningerne)«.
3. Betingelsen om, at produktet og rollon-dispenseren skal leveres sammen med giftstationen som en enkelt anordning, og at giftstationen skal bortskaffes som en del af hele anordningen efter brug, udgår fra produktgodkendelsen.
4. På de vilkår og betingelser, der er anført i stk. 1, 2 og 3, opfylder produktet betingelserne i artikel 19, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning (EU) nr. 528/2012.
Artikel 4
1. Følgende brugsanvisning indgår i produktgodkendelsen:
— |
»Fastgør giftstationen på underlaget«. |
— |
»I tilfælde af utilsigtet væskespild skal giftstationen bortskaffes som farligt affald«. |
2. På de vilkår og betingelser, der er anført i stk. 1, opfylder produktet de betingelser, der er fastsat i artikel 19, stk. 1, litra b), nr. iv), i forordning (EU) nr. 528/2012.
Artikel 5
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2016.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
(2) Se Technical Notes for Guidance on Product Evaluation. Appendices to Chapter 7. Product Type 14: Efficacy Evaluation of Rodenticidal Biocidal Products, der findes på webstedet http://echa.europa.eu/documents/10162/16960215/bpd_guid_revised_appendix_chapter_7_pt14_2009_en.pdf.
19.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 193/113 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/1175
af 15. juli 2016
om vilkår og betingelser for godkendelsen af et biocidholdigt produkt, der indeholder spinosad, forelagt af Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012
(meddelt under nummer C(2016) 4385)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 36, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Virksomheden Scotts Celaflor GmbH (i det følgende benævnt »ansøgeren«) fremsendte en fuldstændig ansøgning til Tyskland (i det følgende benævnt »den berørte medlemsstat«) den 29. juni 2015 om gensidig anerkendelse af en godkendelse udstedt af Det Forenede Kongerige (i det følgende benævnt »referencemedlemsstaten«) vedrørende et biocidholdigt produkt indeholdende aktivstoffet spinosad, der anvendes som insekticid, i form af en fast lokkemadsformulering i granulatform til direkte anvendelse eller til fortynding og anvendelse som sprøjtevæske (i det følgende benævnt »det omtvistede produkt«). |
(2) |
Referencemedlemsstaten godkendte den 23. april 2015 det omtvistede produkt til anvendelse af den brede offentlighed udendørs mod myrer ved direkte anvendelse på myreboer. Godkendelsen er efterfølgende blevet gensidigt anerkendt af Irland. |
(3) |
I henhold til artikel 35, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012 forelagde den pågældende medlemsstat et omstridt punkt for koordinationsgruppen den 26. oktober 2015 og fremførte, at det omtvistede produkt ikke opfylder betingelserne fastsat i forordningens artikel 19, stk. 1, litra b), nr. iv). |
(4) |
Den berørte medlemsstat finder ikke, at det omtvistede produkt opfylder det krav, der er fastsat i punkt 66 i bilag VI til forordning (EU) nr. 528/2012, da PEC/PNEC-forholdet for jordbunden er større end én, og det omtvistede produkt udgør dermed en uacceptabel risiko for miljøet, om end kun i meget små områder og i meget korte perioder. |
(5) |
Sekretariatet for koordinationsgruppen opfordrede de øvrige medlemsstater og ansøgeren til at fremsætte skriftlige bemærkninger til sagen. Belgien, Frankrig, Nederlandene, Det Forenede Kongerige og ansøgeren fremsatte bemærkninger. Sagen blev også drøftet af medlemsstaternes kompetente myndigheder for biocidholdige produkter på koordinationsgruppens møde den 17. november 2015 og den 20. januar 2016. |
(6) |
Da koordinationsgruppen ikke nåede til enighed, fremsendte referencemedlemsstaten i henhold til artikel 36, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 en detaljeret redegørelse til Kommissionen den 5. februar 2016 for de punkter, som medlemsstaterne ikke kunne nå til enighed om, og begrundelsen for deres uenighed. En kopi af redegørelsen blev også fremsendt til de berørte medlemsstater og ansøgeren. |
(7) |
For så vidt angår den udestående indsigelse, som er videregivet til Kommissionen, hedder det i punkt 66 i bilag VI til forordning (EU) nr. 528/2012, at såfremt PEC/PNEC-forholdet er større end én, skal vurderingsorganet i det enkelte tilfælde tage stilling til, hvilke elementer eller risikobegrænsende foranstaltninger der skal overvejes med henblik på at vurdere, om det biocidholdige produkt er i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, litra b), nr. iv). |
(8) |
Det fremgår af drøftelserne i koordinationsgruppen, at der ikke findes nogen aftalt EU-vejledning, som vurderingsorganet kan anvende ved en sådan stillingtagen. |
(9) |
Af disse drøftelser fremgår det ligeledes, at den uacceptable risiko er begrænset på grund af anvendelsesmønstret for produktet, der kun anvendes på små arealer (f.eks. på myreboer) og forventes nedbrudt inden for kort tid, således at ikke-målarter kan rekolonisere det behandlede område efter brug. |
(10) |
I mangel af aftalt EU-vejledning var referencemedlemsstatens konklusion baseret på de foreliggende oplysninger og på dens ekspertudtalelser, jf. stk. 12 i bilag VI til forordning (EU) nr. 528/2012. |
(11) |
På denne baggrund, og indtil en sådan vejledning er formelt vedtaget, anses konklusionen, som referencemedlemsstaten er nået frem til vedrørende det omstridte punkt, for at være gyldig indtil fornyelsen af produktgodkendelsen. |
(12) |
Det fremgår ligeledes af drøftelserne i koordinationsgruppen, at de nuværende vilkår og betingelser for produktgodkendelsen bør indeholde en bedre beskrivelse af anvendelsesområdet for det omtvistede produkt samt oplysninger om dets anvendelse. Disse vilkår og betingelser bør derfor ændres. |
(13) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Denne afgørelse finder anvendelse på det produkt, der er identificeret ved nummer UK-0008829-0000, jf. registret over biocidholdige produkter.
Artikel 2
Produktet opfylder betingelserne i artikel 19, stk. 1, litra b), nr. iv), i forordning (EU) nr. 528/2012.
Artikel 3
1. Anvendelsesområdet i produktgodkendelsen affattes således: »Udendørs brug (kun til direkte anvendelse på myreboer omkring boliger)«.
2. Sætningen »Må kun anvendes direkte på myreboet« i produktgodkendelsen, der både fungerer som brugsanvisning og risikobegrænsende foranstaltning, affattes således: »Dette biocidholdige produkt må kun anvendes direkte på myreboet. Der må ikke spredes tørt granulat eller hældes væske på hårde overflader eller bar jord, der benyttes som myreveje«.
Artikel 4
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2016.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
19.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 193/115 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/1176
af 18. juli 2016
om afslutning af den delvise interimsundersøgelse vedrørende importen af visse rørfittings af deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Thailand
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), særlig artikel 9, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
(1) |
Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 430/2013 (2) blev der indført antidumpingforanstaltninger over for visse rørfittings af deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Thailand som følge af en undersøgelse i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1225/2009 (»grundforordningen«). |
(2) |
Den 25. november 2015 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en delvis interimsundersøgelse vedrørende importen til Unionen af visse rørfittings af deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i Kina og Thailand på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 3. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (3) (»indledningsmeddelelsen«). |
(3) |
Kommissionen indledte undersøgelsen vedrørende Kina som følge af en anmodning indgivet den 2. marts 2015 af Metpro Limited (»ansøgeren«), en importør af visse rørfittings af deformerbart støbejern med gevind, for så vidt angår importen fra Kina. Ansøgeren anmodede om undersøgelsen med det formål at fastslå, om elektriske installationsrør (rørbøjninger og T-rør) med en standard metrisk gevindstigning på 1,5 mm i henhold til ISO Metric Form BS3643 (»produkt, som potentielt bør udelukkes«) bør udelukkes fra varedækningen i gennemførelsesforordning (EU) nr. 430/2013. Da foranstaltningerne også finder anvendelse på import med oprindelse i Thailand, besluttede Kommissionen på eget initiativ også at indlede en undersøgelse vedrørende importen med oprindelse i Thailand. Anmodningen indeholdt tilstrækkelig dokumentation til at berettige indledningen af undersøgelsen. |
(4) |
I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, kendte EU-producenter, kendte eksporterende producenter i Kina og Thailand og de kinesiske og thailandske myndigheder, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere samt en sammenslutning om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage. |
(5) |
De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. |
2. TILBAGETRÆKNING AF ANMODNINGEN OM UNDERSØGELSE OG AFSLUTNING AF PROCEDUREN
(6) |
Ved brev af 5. april 2016 til Kommissionen trak ansøgeren sin anmodning om undersøgelse tilbage. |
(7) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 11, stk. 5, kan undersøgelsen afsluttes, når ansøgeren trækker sin anmodning tilbage, medmindre afslutningen ikke er i Unionens interesse. |
(8) |
Kommissionen fandt, at undersøgelsen burde afsluttes, for så vidt angår Kina, eftersom undersøgelsen ikke havde afdækket forhold, der tydede på, at en sådan afslutning ikke ville være i Unionens interesse. |
(9) |
For så vidt angår Thailand, bidrog ingen af de kontaktede kendte virksomheder eller thailandske myndigheder med relevante oplysninger til undersøgelsen vedrørende det produkt, der potentielt burde udelukkes, som kunne berettige til at gennemføre undersøgelsen. Ingen af de kontaktede kendte importører meldte om import af det produkt, som potentielt burde udelukkes, fra Thailand. Der fremkom i løbet af undersøgelsen ingen relevante oplysninger, som kunne danne grundlag for at gennemføre en undersøgelse af en varedækning. |
(10) |
Eftersom ansøgeren trak sin anmodning tilbage, for så vidt angår Kina, og eftersom der ikke er yderligere relevante oplysninger, for så vidt angår Thailand, bør undersøgelsen uden videre afsluttes, for så vidt angår Thailand, i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 2, og artikel 11, stk. 5. |
(11) |
De interesserede parter er blevet underrettet herom og har fået mulighed for at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger inden for den fastsatte frist. |
(12) |
Kommissionen konkluderer derfor, at den delvise interimsundersøgelse vedrørende importen af visse rørfittings af deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Thailand bør afsluttes. |
(13) |
Denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til grundforordningens artikel 15, stk. 1 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den delvise interimsundersøgelse vedrørende importen af visse rørfittings af deformerbart støbejern med gevind, med undtagelse af samlinger af kompressionsfittings i henhold til ISO DIN 13 metrisk gevind og runde forgreningsdåser med gevind uden låg af deformerbart støbejern, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7307 19 10 (Taric-kode 7307191010), afsluttes.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.
(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 430/2013 af 13. maj 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Thailand og om afslutning af proceduren for Indonesien (EUT L 129 af 14.5.2013, s. 1).
(3) Meddelelse om indledning af en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Thailand (EUT C 392 af 25.11.2015, s. 14) og berigtigelse til indledningsmeddelelsen (EUT C 52 af 11.2.2016, p. 27).
Berigtigelser
19.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 193/117 |
Berigtigelse til Kommissionens direktiv (EU) 2016/844 af 27. maj 2016 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe
( Den Europæiske Unions Tidende L 141 af 28. maj 2016 )
Side 55, bilaget, punkt 2), litra h), tabel 5.1a), vedrørende bilaget til direktiv 2009/45/EF:
I stedet for:
»Tabel 5.1a)
Brandmodstandsevne for skotter mellem rum, som grænser op til hinanden
Rum |
|
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
(5) |
(6) |
(7) |
(8) |
(9) |
(10) |
(11) |
Kontrolrum |
(1) |
A-0e |
A-0 |
60 |
A-0 |
A-15 |
A-60 |
A-15 |
A-60 |
A-60 |
* |
A-60 |
Gange |
(2) |
|
Ce |
B-0e |
A-0e B-0e |
B-0e |
A-60 |
A-15 |
A-60 |
A-15 A-0d |
* |
A-30 |
Aptering |
(3) |
|
|
Ce |
A-0e B-0e |
B-0e |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-15 A-0d |
* |
A-30 A-0d |
Trapper |
(4) |
|
|
|
A-0e B-0e |
A-0e B-0e |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-15 A-0d |
* |
A-30 |
Tjenesterum (ringe brandrisiko) |
(5) |
|
|
|
|
Ce |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-0 |
Maskinrum af kategori A |
(6) |
|
|
|
|
|
* |
A-0 |
A-0 |
A-60 |
* |
A-60 |
Andre maskinrum |
(7) |
|
|
|
|
|
|
A-0b |
A-0 |
A-0 |
* |
A-0 |
Lastrum |
(8) |
|
|
|
|
|
|
|
* |
A-0 |
* |
A-0 |
Tjenesterum (stor brandrisiko) |
(9) |
|
|
|
|
|
|
|
|
A-0b |
* |
A-30 |
Åbne dæksarealer |
(10) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
A-0 |
Special-lastrum og ro-ro-lastrum |
(11) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
A-30« |
læses:
»Tabel 5.1a)
Brandmodstandsevne for skotter mellem rum, som grænser op til hinanden
Rum |
|
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
(5) |
(6) |
(7) |
(8) |
(9) |
(10) |
(11) |
Kontrolrum |
(1) |
A-0c |
A-0 |
A-60 |
A-0 |
A-15 |
A-60 |
A-15 |
A-60 |
A-60 |
* |
A-60 |
Gange |
(2) |
|
Ce |
B-0e |
A-0a B-0e |
B-0e |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-15 A-0d |
* |
A-30 |
Aptering |
(3) |
|
|
Ce |
A-0a B-0e |
B-0e |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-15 A-0d |
* |
A-30 A-0d |
Trapper |
(4) |
|
|
|
A-0a B-0e |
A-0a B-0e |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-15 A-0d |
* |
A-30 |
Tjenesterum (ringe brandrisiko) |
(5) |
|
|
|
|
Ce |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-0 |
Maskinrum af kategori A |
(6) |
|
|
|
|
|
* |
A-0 |
A-0 |
A-60 |
* |
A-60 |
Andre maskinrum |
(7) |
|
|
|
|
|
|
A-0b |
A-0 |
A-0 |
* |
A-0 |
Lastrum |
(8) |
|
|
|
|
|
|
|
* |
A-0 |
* |
A-0 |
Tjenesterum (stor brandrisiko) |
(9) |
|
|
|
|
|
|
|
|
A-0b |
* |
A-30 |
Åbne dæksarealer |
(10) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
A-0 |
Speciallastrum |
(11) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
A-30« |
Side 56, bilaget, punkt 2), litra i), tabel 5.2a), vedrørende bilaget til direktiv 2009/45/EF:
I stedet for:
»Tabel 5.2a)
Brandmodstandsevne for skotter mellem rum, som grænser op til hinanden
Rum nedenfor↓ |
Rum ovenfor → |
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
(5) |
(6) |
(7) |
(8) |
(9) |
(10) |
(11) |
Kontrolrum |
(1) |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-60 |
Gange |
(2) |
A-0 |
* |
* |
A-0 |
* |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-30 |
Aptering |
(3) |
A-60 |
A-0 |
* |
A-0 |
* |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-30 A-0d |
Trapper |
(4) |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-0 |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-30 |
Tjenesterum (ringe brandrisiko) |
(5) |
A-15 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-0 |
Maskinrum af kategori A |
(6) |
A-60 |
A-60 |
A-60 |
A-60 |
A-60 |
* |
A-60f |
A-30 |
A-60 |
* |
A-60 |
Andre maskinrum |
(7) |
A-15 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-0 |
A-0 |
* |
A-0 |
Lastrum |
(8) |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-0 |
* |
A-0 |
Tjenesterum (stor brandrisiko) |
(9) |
A-60 |
A-30 A-0d |
A-30 A-0d |
A-30 A-0d |
A-0 |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-30 |
Åbne dæksarealer |
(10) |
* |
* |
* |
* |
* |
* |
* |
* |
* |
— |
A-0 |
Special-lastrum og ro-ro-lastrum |
(11) |
A-60 |
A-30 |
A-30 A-0d |
A-30 |
A-0 |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-30 |
A-0 |
A-30« |
læses:
»Tabel 5.2a)
Brandmodstandsevne for skotter mellem rum, som grænser op til hinanden
Rum nedenfor ↓ Rum ovenfor→ |
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
(5) |
(6) |
(7) |
(8) |
(9) |
(10) |
(11) |
|
Kontrolrum |
(1) |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-60 |
Gange |
(2) |
A-0 |
* |
* |
A-0 |
* |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-30 |
Aptering |
(3) |
A-60 |
A-0 |
* |
A-0 |
* |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-30 A-0d |
Trapper |
(4) |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-0 |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-30 |
Tjenesterum (ringe brandrisiko) |
(5) |
A-15 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-0 |
Maskinrum af kategori A |
(6) |
A-60 |
A-60 |
A-60 |
A-60 |
A-60 |
* |
A-60f |
A-30 |
A-60 |
* |
A-60 |
Andre maskinrum |
(7) |
A-15 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-0 |
A-0 |
* |
A-0 |
Lastrum |
(8) |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-0 |
* |
A-0 |
Tjenesterum (stor brandrisiko) |
(9) |
A-60 |
A-30 A-0d |
A-30 A-0d |
A-30 A-0d |
A-0 |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-0 |
* |
A-30 |
Åbne dæksarealer |
(10) |
* |
* |
* |
* |
* |
* |
* |
* |
* |
— |
A-0 |
Speciallastrum |
(11) |
A-60 |
A-30 |
A-30 A-0d |
A-30 |
A-0 |
A-60 |
A-0 |
A-0 |
A-30 |
A-0 |
A-30« |
På side 61, bilaget, punkt 2), litra l), vedrørende punkt .7 i regel 9a i bilag I til direktiv 2009/45/EF:
I stedet for:
».7 Ventilationssystemer til vaskerier på passagerskibe, der kan befordre over 36 passagerer
Aftrækskanaler fra vaskerier og tørrerum af kategori (13) som defineret i regel II-2/B//.2.2 skal være udstyret med:«
læses:
».7 Ventilationssystemer til vaskerier på passagerskibe, der kan befordre over 36 passagerer
Aftrækskanaler fra vaskerier og tørrerum af kategori (13) som defineret i regel II-2/B/4.2.2 skal være udstyret med:«.