16.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/1

(1)

Virksomheder ekspanderer i stigende omfang ud over nationale grænser og udnytter de muligheder, det indre marked byder på. Grænseoverskridende grupper og mange omstruktureringer, f.eks. fusioner og spaltninger, omfatter selskaber fra forskellige medlemsstater. Der er derfor en stigende efterspørgsel efter adgang til oplysninger om selskaber i en grænseoverskridende sammenhæng. Officielle oplysninger om selskaber er imidlertid ikke altid umiddelbart tilgængelige på tværs af grænserne.

(2)

Rådets ellevte direktiv 89/666/EØF af 21. december 1989 om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler (3) opstiller en fortegnelse over dokumenter og oplysninger, som selskaberne skal gøre tilgængelige i deres filials register. Registrene har dog ikke nogen retlig forpligtelse til at udveksle data vedrørende udenlandske filialer. Dette medfører retsusikkerhed for tredjeparter, idet et selskabs filial fortsat vil kunne operere, selv om selskabet er slettet i registret.

(3)

Operationer som f.eks. grænseoverskridende fusioner har gjort dagligt samarbejde mellem selskabsregistre til en nødvendighed. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (4) skal registrene samarbejde på tværs af grænserne. Der findes dog ikke etablerede kommunikationskanaler, som kan fremskynde procedurerne, hjælpe med at løse sprogproblemer og øge retssikkerheden.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/101/EF af 16. september 2009 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 54, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (5) sikrer bl.a., at dokumenter og oplysninger i registret gøres tilgængelige i papirform eller elektronisk form. Borgere og selskaber er dog stadig nødt til at søge land for land i registret, især fordi det nuværende frivillige samarbejde mellem registrene har vist sig ikke at være tilstrækkeligt.

(5)

I Kommissionens meddelelse om en akt for det indre marked blev sammenkoblingen af centrale registre og handels- og selskabsregistre identificeret som en nødvendig foranstaltning til skabelse af et mere erhvervsvenligt retligt og skattemæssigt miljø. Sammenkoblingen skulle bidrage til at fremme det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne ved at reducere de administrative byrder og øge retssikkerheden og dermed bidrage til at komme ud af den globale økonomiske og finansielle krise, hvilket er et af de prioriterede mål i Europa 2020-dagsordenen. Den skulle også forbedre kommunikationen på tværs af grænserne mellem registre gennem anvendelse af innovationerne inden for informations- og kommunikationsteknologi.

(6)

I konklusionerne fra Rådets samling den 25. maj 2010 om sammenkobling af selskabsregistre blev det bekræftet, at en bedre adgang til ajourførte og pålidelige oplysninger om selskaber vil kunne fremme større tillid til markedet og være med til at sætte skub i opsvinget og konkurrenceevnen for europæiske virksomheder.

(7)

Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 7. september 2010 om sammenkobling af selskabsregistre (6), at projektets nyttevirkning med hensyn til den videre integration af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde kun kan udnyttes, hvis alle medlemsstaterne deltager i netværket.

(8)

I henhold til den flerårige handlingsplan for 2009-2013 vedrørende europæisk e-justice (7) skal der udvikles en europæisk e-justice-portal (»portalen«) som en europæisk elektronisk kvikskranke for retsinformation, retslige og administrative myndigheder, registre, databaser og andre tjenester, og sammenkoblingen af centrale registre og handels- og selskabsregistre anses for vigtig.

(9)

Adgangen på tværs af grænserne til forretningsoplysninger om selskaber og deres filialer oprettet i andre medlemsstater kan kun forbedres, hvis alle medlemsstaterne muliggør, at elektronisk kommunikation kan finde sted mellem registre, og overfører oplysninger til de enkelte brugere på en standardiseret måde ved hjælp af identisk indhold og interoperable teknologier i hele Unionen. Registrenes interoperabilitet bør sikres af medlemsstaternes registre (»nationale registre«) ved hjælp af tjenester, der bør udgøre grænseflader til den europæiske centrale platform (»platformen«). Platformen bør være et centraliseret sæt it-redskaber, der integrerer tjenester og bør danne en fælles grænseflade. Denne grænseflade bør bruges af alle nationale registre. Platformen bør også yde tjenester, der udgør en grænseflade til portalen, som fungerer som europæisk elektronisk kvikskranke, og til de valgfrie adgangspunkter, som medlemsstaterne har oprettet. Platformen bør kun betragtes som et instrument til sammenkobling af registre og ikke som en særskilt enhed, der har status som en juridisk person. På grundlag af unikke identifikatorer bør platformen kunne formidle oplysninger fra de enkelte medlemsstaters registre til andre medlemsstaters kompetente registre i standardmeddelelsesformat (en elektronisk form for meddelelser, der udveksles mellem it-systemer, som f.eks. xml) og på det relevante sprog.

(10)

Formålet med dette direktiv er ikke at oprette en centraliseret registerdatabase, der lagrer betydningsfulde oplysninger om selskaber. På tidspunktet for gennemførelsen af systemet til sammenkobling af centrale registre og handels- og selskabsregistre (»registersammenkoblingssystemet«), bør kun det sæt data, der er nødvendigt for, at platformen fungerer korrekt, fastlægges. Omfanget af disse data bør navnlig omfatte operationelle data, ordbøger og ordlister. Det bør fastsættes under hensyntagen til behovet for at sikre en effektiv drift af registersammenkoblingssystemet. Disse data bør bruges til at gøre det muligt for platformen at udøve sine funktioner og bør aldrig gøres offentligt tilgængelige i direkte form. Desuden bør platformen hverken ændre indholdet af de data om selskaber, der er lagret i de nationale registre, eller de oplysninger om selskaber, der overføres gennem registersammenkoblingssystemet.

(11)

Da målet med dette direktiv ikke er at harmonisere de nationale systemer for centrale handels- og selskabsregistre, har medlemsstaterne ikke pligt til at ændre deres interne registersystem, navnlig med hensyn til forvaltning og lagring af data, gebyrer, brug og offentliggørelse af oplysninger til nationale formål.

(12)

Inden for rammerne af dette direktiv vil portalen ved hjælp af platformen behandle forespørgsler fra individuelle brugere vedrørende de oplysninger om selskaber og deres filialer oprettet i andre medlemsstater, der er lagret i de nationale registre. Dette vil gøre det muligt at præsentere resultaterne af søgningerne på portalen, herunder de forklarende beskrivelser på alle de af Unionens officielle sprog, der angiver de tilgængelige oplysninger. For at øge beskyttelsen af tredjeparter i andre medlemsstater bør basisoplysninger om retsgyldigheden af dokumenter og oplysninger, som er offentliggjort i medfør af medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med direktiv 2009/101/EF, være tilgængelige på portalen.

(13)

Det bør være muligt for medlemsstaterne at indføre et eller flere valgfrie adgangspunkter, som kan have en indflydelse på brugen og driften af platformen. Kommissionen bør derfor underrettes om deres oprettelse og om alle væsentlige ændringer i driften heraf, navnlig deres lukning. Sådan underretning bør på ingen måde begrænse medlemsstaternes beføjelser med hensyn til oprettelsen og driften af de valgfrie adgangspunkter.

(14)

Selskaber og deres filialer i andre medlemsstater bør have en unik identifikator, der gør en utvetydig identifikation af dem mulig inden for Unionen. Denne identifikator er bestemt til at blive anvendt til kommunikation mellem registrene gennem registersammenkoblingssystemet; selskaber og filialer bør derfor ikke være forpligtede til at angive den unikke identifikator i de breve eller bestillingssedler, der er nævnt i direktiv 89/666/EØF og 2009/101/EF. De bør fortsat anvende deres nationale registreringsnummer til deres egne kommunikationsformål.

(15)

Det bør være muligt at etablere en klar forbindelse mellem registret for et selskab og registrene for dets filialer i andre medlemsstater, der består i udveksling af oplysninger om indledning og afslutning af likvidations- eller konkursbehandling i selskabet og om selskabets sletning fra registret, hvis dette får juridiske konsekvenser i den medlemsstat, hvor selskabets register er. Selv om medlemsstaterne bør kunne bestemme, hvilke procedurer de vil anvende med hensyn til filialer registreret på deres område, bør de som minimum sikre, at afviklede selskabers filialer slettes i registret hurtigst muligt, i givet fald efter likvidation af den pågældende filial. Denne forpligtelse bør ikke gælde for filialer af selskaber, der er blevet slettet i registret, men som har en juridisk efterfølger, f.eks. i forbindelse med enhver ændring i selskabets juridiske form, en fusion eller spaltning eller en grænseoverskridende flytning af dets vedtægtsmæssige hjemsted.

(16)

Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på en filial, der er oprettet i en medlemsstat af et selskab, som ikke henhører under retsreglerne i en medlemsstat som omhandlet i artikel 7 i direktiv 89/666/EØF.

(17)

Direktiv 2005/56/EF bør ændres for at sikre, at kommunikationen mellem registre finder sted gennem registersammenkoblingssystemet.

(18)

Medlemsstaterne bør sikre, at alle ændringer af oplysninger indført i registrene vedrørende selskaber indebærer en ajourføring af disse oplysninger uden unødig forsinkelse. Ajourføringen bør normalt offentliggøres inden 21 dage efter modtagelsen af den fuldstændige dokumentation vedrørende disse ændringer, herunder lovlighedskontrollen i henhold til national lovgivning. Denne tidsfrist på 21 dage bør forstås således, at medlemsstaterne har pligt til at gøre en rimelig indsats for at overholde den frist, der er fastsat i dette direktiv. Den bør ikke finde anvendelse på de regnskabsdokumenter, som selskaber har pligt til at fremlægge for hvert regnskabsår. Denne undtagelse er berettiget, fordi de nationale registre er overbelastede i rapporteringsperioderne. I henhold til de generelle retsprincipper, der er fælles for alle medlemsstaterne, bør tidsfristen på 21 dage suspenderes i tilfælde af force majeure.

(19)

Skulle Kommissionen beslutte at lade en tredjepart udvikle og/eller drive platformen, bør dette ske i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (8). Det bør sikres, at medlemsstaterne i passende omfang inddrages i denne proces, ved at fastsætte tekniske specifikationer med henblik på den offentlige udbudsprocedure ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (9).

(20)

Skulle Kommissionen beslutte at lade en tredjepart drive platformen, bør der sikres kontinuitet i tjenesterne fra registersammenkoblingssystemet og et passende offentligt tilsyn med platformens funktion. Der bør ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 vedtages nærmere regler for den operationelle drift af platformen. Medlemsstaterne bør under alle omstændigheder inddrages i hele systemets funktion gennem en regelmæssig dialog mellem Kommissionen og medlemsstaternes repræsentanter om spørgsmålene vedrørende driften af registersammenkoblingssystemet og videreudviklingen heraf.

(21)

Sammenkoblingen af centrale registre og handels- og selskabsregistre nødvendiggør koordinering af nationale systemer med forskellige tekniske karakteristika. Dette indebærer vedtagelse af tekniske foranstaltninger og specifikationer, der skal tage hensyn til forskelle mellem registrene. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at behandle disse tekniske og operationelle spørgsmål. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

(22)

Dette direktiv bør ikke begrænse medlemsstaternes ret til at opkræve gebyrer for adgang til oplysninger om selskaber gennem registersammenkoblingssystemet, hvis sådanne gebyrer kræves i henhold til national lovgivning. Tekniske foranstaltninger og specifikationer for registersammenkoblingssystemet bør derfor gøre det muligt at indføre bestemmelser om betalinger. I denne henseende bør dette direktiv ikke foregribe specifikke tekniske løsninger, eftersom bestemmelserne om betalinger bør fastsættes på det tidspunkt, hvor der vedtages gennemførelsesretsakter, under hensyntagen til bredt tilgængelige onlinebetalingsfaciliteter.

(23)

Det kunne være relevant for tredjelande fremover at have mulighed for at deltage i registersammenkoblingssystemet.

(24)

En rimelig løsning med hensyn til finansieringen af registersammenkoblingssystemet indebærer, at både Unionen og dens medlemsstater deltager i finansieringen af dette system. Medlemsstaterne bør bære den finansielle byrde forbundet med tilpasning af deres nationale registre til systemet, mens de centrale elementer — platformen og portalen, der fungerer som europæisk elektronisk kvikskranke — bør finansieres over en relevant budgetpost på Unionens almindelige budget. For at supplere visse ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår opkrævning af gebyrer for modtagelse af selskabsoplysninger. Dette berører ikke de nationale registres mulighed for at opkræve gebyrer, men det kan medføre et ekstra gebyr til samfinansiering af platformens vedligeholdelse og funktion. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(25)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (11), finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger, herunder elektronisk fremsendelse af personoplysninger i medlemsstaterne. Enhver behandling af personoplysninger, som foretages af medlemsstaternes registre, Kommissionen og i givet fald en tredjepart, der er involveret i platformens drift, bør finde sted i overensstemmelse med disse retsakter. De gennemførelsesretsakter, der skal vedtages i forbindelse med registersammenkoblingssystemet, bør om nødvendigt sikre en sådan overholdelse, navnlig ved at fastsætte de relevante opgaver og ansvarsområder, der påhviler alle de berørte deltagere, og de organisatoriske og tekniske regler, der gælder for dem.

(26)

Registersammenkoblingssystemet kræver, at medlemsstaterne foretager de nødvendige tilpasninger, der især består i udvikling af en grænseflade, der forbinder de enkelte registre med platformen, så systemet bliver operationelt. Dette direktiv bør derfor fastsætte en udskudt frist for medlemsstaternes gennemførelse og anvendelse af bestemmelserne vedrørende dette systems tekniske drift. Denne frist bør ligge efter Kommissionens vedtagelse af alle gennemførelsesretsakterne vedrørende de tekniske foranstaltninger og specifikationer for registersammenkoblingssystemet. Tidsfristen for gennemførelsen og anvendelsen af dette direktiv for så vidt angår den tekniske drift af registersammenkoblingssystemet bør være tilstrækkelig til, at medlemsstaterne kan gennemføre de nødvendige retlige og tekniske tilpasninger for at sikre, at dette system er fuldt operationelt inden for en rimelig tidsramme.

(27)

Ifølge den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (12), har medlemsstaterne forpligtet sig til i begrundede tilfælde at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Lovgiver finder fremsendelse af sådanne dokumenter velbegrundet i forbindelse med nærværende direktiv.

(28)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 8, hvori det fastsættes, at enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågældende.

(29)

Målene med dette direktiv, nemlig forbedring af adgangen til selskabsoplysninger på tværs af grænserne, sikring af, at ajourførte oplysninger opbevares i filialernes registre, og eta-blering af klare kommunikationskanaler mellem registre ved grænseoverskridende registreringer kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(30)

Direktiv 89/666/EØF, 2005/56/EF og 2009/101/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(31)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og afgav udtalelse den 6. maj 2011 (13) —

1)

I artikel 1 tilføjes følgende stykker:

»3.   De i artikel 2, stk. 1, omhandlede dokumenter og oplysninger skal være offentligt tilgængelige gennem det system for sammenkobling af centrale registre og handels- og selskabsregistre, der er oprettet i henhold til artikel 4a, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/101/EF af 16. september 2009 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 54, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (14) (»registersammenkoblingssystemet«). Artikel 3b og artikel 3c, stk. 1, i nævnte direktiv finder tilsvarende anvendelse.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at filialer har en unik identifikator, der gør en utvetydig identifikation af dem mulig i kommunikationen mellem registre gennem registersammenkoblingssystemet. Denne unikke identifikator skal som minimum indeholde elementer, der gør det muligt at identificere registermedlemsstaten, det oprindelige nationale register og filialnummeret i dette register og eventuelt elementer, der forhindrer identifikationsfejl.

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 5a

1.   Et selskabs register skal gennem registersammenkoblingssystemet straks stille oplysninger til rådighed om indledning og afslutning af likvidations- eller konkursbehandling i selskabet og om selskabets sletning fra registret, hvis dette får juridiske konsekvenser i den medlemsstat, hvor selskabets register er.

2.   En filials register skal gennem registersammenkoblingssystemet sikre, at oplysningerne, som omhandlet i stk. 1, modtages hurtigst muligt.

3.   Udvekslingen af oplysninger, som omhandlet i stk. 1 og 2, skal være gebyrfri for registrene.

4.   Medlemsstaterne fastlægger den procedure, der skal følges ved modtagelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2. Sådanne procedurer skal sikre, at filialer af selskaber, der er blevet afviklet eller på anden måde slettet i registret, ligeledes slettes af registret hurtigst muligt.

5.   Stk. 4, andet punktum, finder ikke anvendelse på filialer af selskaber, der er blevet slettet i registret som følge af en ændring i det pågældende selskabs juridiske form, en fusion eller spaltning eller en grænseoverskridende flytning af dets vedtægtsmæssige hjemsted.«

3)

Følgende afdeling indsættes:

»AFDELING IIIA

DATABESKYTTELSE

Artikel 11a

Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med nærværende direktiv er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (15).

1)

Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

Registrering

Lovgivningen i hver af de medlemsstater, som de fusionerende selskaber var underlagt, fastlægger i overensstemmelse med artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/101/EF af 16. september 2009 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 54, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (16), for sit territoriums vedkommende de nærmere regler for offentliggørelse af gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion i det offentlige register, hvor hvert af disse selskaber er forpligtet til at deponere sine akter.

Det register, hvor det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, er registreret, underretter gennem systemet med sammenkobling af centrale registre og handels- og selskabsregistre, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 4a, stk. 2, i direktiv 2009/101/EF straks det register, hvor hvert af disse selskaber var forpligtet til at deponere sine akter, om, at den grænseoverskridende fusion har fået virkning. Slettelsen i det gamle register foretages i givet fald først ved modtagelse af denne underretning, men ikke før.

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 17a

Databeskyttelse

Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med nærværende direktiv er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (17).

1)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 2a

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver ændring i de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 2, indføres i det kompetente register, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, første afsnit, og normalt offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3 og 5, inden 21 dage efter modtagelsen af den fuldstændige dokumentation vedrørende ændringerne, herunder i givet fald den lovlighedskontrol, der kræves i henhold til national lovgivning for henlæggelse i aktmappen.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på de regnskabsdokumenter, der er omhandlet i artikel 2, litra f).«

2)

I artikel 3, stk. 1, indsættes følgende afsnit:

»Medlemsstaterne sikrer, at selskaber har en unik identifikator, der gør en utvetydig identifikation af dem mulig i kommunikationen mellem registre gennem systemet med sammenkobling af centrale registre og handels- og selskabsregistre (»registersammenkoblingssystemet«), jf. artikel 4a, stk. 2. Denne unikke identifikator skal mindst indeholde elementer, der gør det muligt at identificere registermedlemsstaten, det oprindelige nationale register og selskabsnummeret i dette register og eventuelt elementer, der forhindrer identifikationsfejl.«

3)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 3a

1.   Medlemsstaterne sikrer, at der stilles ajourførte oplysninger til rådighed, der forklarer de nationale retsregler, i henhold til hvilke tredjeparter i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, 6 og 7, kan påberåbe sig de oplysninger og hver dokumenttype, der er nævnt i artikel 2.

2.   Medlemsstaterne tilvejebringer de krævede oplysninger med henblik på offentliggørelse på den europæiske e-justice-portal (»portalen«) i overensstemmelse med portalens regler og tekniske krav.

3.   Kommissionen offentliggør disse oplysninger på portalen på alle Unionens officielle sprog.

Artikel 3b

1.   Elektroniske kopier af de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 2, skal ligeledes gøres offentligt tilgængelige gennem registersammenkoblingssystemet.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 2, er tilgængelige gennem registersammenkoblingssystemet i standardmeddelelsesformat og er tilgængelige elektronisk. Medlemsstaterne sikrer ligeledes, at minimumssikkerhedsstandarder for dataoverførsel overholdes.

3.   Kommissionen leverer en søgetjeneste på alle Unionens officielle sprog til søgning på selskaber, der er registreret i medlemsstaterne, med henblik på gennem portalen at stille følgende til rådighed:

Artikel 3c

1.   De gebyrer, der opkræves for adgang til de dokumenter og oplysninger, som er omhandlet i artikel 2, gennem registersammenkoblingssystemet, må ikke overstige de dermed forbundne administrative omkostninger.

2.   Medlemsstaterne sikrer gratis adgang til følgende oplysninger gennem registersammenkoblingssystemet:

Foruden disse oplysninger kan medlemsstaterne vælge at give gratis adgang til yderligere dokumenter og oplysninger.

Artikel 3d

1.   Et selskabs register skal gennem registersammenkoblingssystemet straks stille oplysninger til rådighed om indledning og afslutning af likvidations- eller konkursbehandling i selskabet og om selskabets sletning fra registret, hvis dette får juridiske konsekvenser i den medlemsstat, hvor selskabets register er.

2.   En filials register skal gennem registersammenkoblingssystemet sikre at oplysningerne, som omhandlet i stk. 1, modtages hurtigst muligt.

3.   Udvekslingen af oplysninger, som omhandlet i stk. 1 og 2, skal være gebyrfri for registrene.«

4)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 4a

1.   Der oprettes en europæisk central platform (»platformen«).

2.   Registersammenkoblingssystemet består af:

3.   Medlemsstaterne sikrer interoperabilitet mellem deres registre i registersammenkoblingssystemet via platformen.

4.   Medlemsstaterne kan oprette valgfrie adgangspunkter til registersammenkoblingssystemet. De underretter hurtigst muligt Kommissionen om oprettelsen af sådanne adgangspunkter og om alle væsentlige ændringer i driften heraf.

5.   Adgang til oplysninger fra registersammenkoblingssystemet sikres gennem portalen og gennem de valgfrie adgangspunkter oprettet af medlemsstaterne.

6.   Oprettelsen af registersammenkoblingssystemet berører ikke gældende bilaterale aftaler, der er indgået mellem medlemsstater vedrørende udvekslingen af oplysninger om selskaber.

Artikel 4b

1.   Kommissionen træffer afgørelse om at udvikle og/eller drive platformen enten selv eller gennem en tredjepart.

Beslutter Kommissionen at udvikle og/eller drive platformen gennem en tredjepart, sker valget af tredjepart og Kommissionens håndhævelse af aftalen med denne tredjepart i overensstemmelse med Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (18).

2.   Beslutter Kommissionen at lade en tredjepart udvikle platformen, fastlægger den ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tekniske specifikationer med henblik på udbudsproceduren samt varigheden af den aftale, der skal indgås med tredjeparten.

3.   Beslutter Kommissionen at lade en tredjepart drive platformen, vedtager den ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nærmere regler for den operationelle drift af platformen.

Den operationelle drift af platformen skal navnlig omfatte:

Kommissionen fører tilsyn med platformens funktion.

4.   Gennemførelsesretsakterne i stk. 2 og 3 vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 4e, stk. 2.

Artikel 4c

Ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtager Kommissionen følgende:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 4e, stk. 2.

Kommissionen vedtager disse gennemførelsesretsakter senest den 7. juli 2015.

Artikel 4d

1.   Oprettelsen og den fremtidige udvikling af platformen og de tilpasninger af portalen, der følger af dette direktiv, finansieres over Unionens almindelige budget.

2.   Platformens vedligeholdelse og funktion finansieres over Unionens almindelige budget og kan samfinansieres ved hjælp af gebyrer for adgang til registersammenkoblingssystemet, der opkræves hos dets individuelle brugere. Dette stykke berører på ingen måde gebyrer på nationalt plan.

3.   Ved hjælp af delegerede retsakter og i overensstemmelse med artikel 13a kan Kommissionen vedtage bestemmelser om, hvorvidt platformen skal samfinansieres via opkrævning af gebyrer, og, i givet fald, hvilket beløb der kan opkræves i gebyr fra individuelle brugere i henhold til stk. 2.

4.   Gebyrer, der opkræves i henhold til stk. 2, berører ikke gebyrer, som medlemsstaterne måtte opkræve for adgang til dokumenter og oplysninger, som omhandlet i artikel 3c, stk. 1.

5.   Gebyrer, der opkræves i henhold til stk. 2, opkræves ikke for adgang til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 3c, stk. 2, litra a), b) og c).

6.   Hver medlemsstat dækker udgifterne til tilpasning af sine nationale registre samt til vedligeholdelsen og funktionen heraf som følge af dette direktiv.

Artikel 4e

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (21).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

5)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 7a

Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med nærværende direktiv er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (22).

6)

Følgende kapitel indsættes:

»KAPITEL 4A

DELEGEREDE RETSAKTER

Artikel 13a

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel anførte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4d, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.

3.   Den i artikel 4d, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4d, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«

—

artikel 1, stk. 3 og 4, og artikel 5a i direktiv 89/666/EØF

—

artikel 13 i direktiv 2005/56/EF

—

artikel 3, stk. 1, andet afsnit, artikel 3b, artikel 3c, artikel 3d, samt artikel 4a, stk. 3-5, i direktiv 2009/101/EF.

16.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/10

(1)

Den 18. januar 2012 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 36/2012 (2) for at give de fleste af foranstaltningerne i afgørelse 2011/782/FUSP virkning.

(2)

I lyset af den syriske regerings fortsatte brutale undertrykkelse og krænkelse af menneskerettighederne fastsættes der ved Rådets afgørelse 2012/206/FUSP (3) om ændring af afgørelse 2011/782/FUSP yderligere foranstaltninger, nemlig et forbud eller et krav om forudgående tilladelse til salg, levering, overførsel eller eksport af varer og teknologi, der kan anvendes til intern undertrykkelse, og et forbud mod eksport af luksusvarer til Syrien.

(3)

Da disse foranstaltninger falder ind under anvendelsesområdet for traktaten, er lovgivning på EU-plan nødvendig for deres gennemførelse, navnlig for at sikre, at de økonomiske aktører i alle medlemsstaterne anvender dem ensartet.

(4)

Forordning (EU) Nr. 36/2012 bør derfor ændres for at give de nye foranstaltninger virkning —

1)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 2a

1.   Det er forbudt:

2.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. webstederne opført i bilag III, på betingelser, som de finder hensigtsmæssige, give tilladelse til en transaktion vedrørende udstyr, varer eller teknologi, jf. listen i bilag IA, forudsat at udstyret, varerne eller teknologien er beregnet til fødevarer, landbrug, medicin eller andre humanitære formål.

Artikel 2b

1.   Der kræves forudgående tilladelse til direkte eller indirekte at sælge, levere, overføre eller eksportere det udstyr, de varer og den teknologi, der kan anvendes til intern undertrykkelse eller til fremstilling og vedligeholdelse af produkter, som kan anvendes til intern undertrykkelse, jf. listen i bilag IX, uanset om de har oprindelse i Unionen eller ej, til personer, enheder eller organer i Syrien eller til brug i Syrien.

2.   De kompetente myndigheder i medlemsstaterne, jf. webstederne opført i bilag III, giver ikke tilladelse til salg, levering, overførsel eller eksport af det udstyr, de varer og den teknologi, der er opført i bilag IX, hvis de har rimelig grund til at fastslå, at det udstyr, de varer og den teknologi, som salget, leveringen, overførslen eller eksporten vedrører, skal eller kan anvendes til intern undertrykkelse eller til fremstilling eller vedligeholdelse af produkter, der kan anvendes til intern undertrykkelse.

3.   Tilladelsen udstedes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor eksportøren har hjemsted, efter de detaljerede regler i artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (4). Tilladelsen er gyldig i hele Unionen.

2)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

1.   Det er forbudt:

2.   Uanset stk. 1 finder de forbud, der er omhandlet deri, ikke anvendelse på ydelse af teknisk bistand, finansieringsmidler eller finansiel bistand vedrørende:

når ydelsen deraf forinden er blevet godkendt af den kompetente myndighed i en medlemsstat, der er angivet på webstederne i bilag III.

3.   Uanset stk. 1, litra b), kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. webstederne opført i bilag III, på betingelser, som de finder hensigtsmæssige, give tilladelse til teknisk bistand eller mægling i tilknytning til udstyr, varer eller teknologi, jf. listen i bilag IA, forudsat at udstyret, varerne eller teknologien er beregnet til fødevarer, landbrug, medicin eller andre humanitære formål.

Den pågældende medlemsstat underretter inden fire uger de øvrige medlemsstater og Kommissionen om enhver tilladelse, der er meddelt i medfør af første afsnit.

4.   Der kræves forudgående tilladelse fra den pågældende medlemsstats kompetente myndighed, jf. webstederne opført i bilag III, for ydelsen af følgende:

De kompetente myndigheder giver ikke tilladelse til transaktionerne i første afsnit, hvis de har rimelig grund til at fastslå, at disse transaktioner skal eller kan bidrage til intern undertrykkelse eller til fremstilling og vedligeholdelse af produkter, som kan anvendes til intern undertrykkelse.

3)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 11b

1.   Det er forbudt:

2.   Uanset stk. 1, litra a), finder det forbud, der er omhandlet deri, ikke anvendelse på varer uden erhvervsmæssig karakter, bestemt til personlig brug, indeholdt i rejsendes bagage.«

16.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/38

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1238/95 af 31. maj 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 for så vidt angår fastsættelsen af gebyrer til EF-sortsmyndigheden (2) fastsættes de gebyrer, der skal betales til EF-sortsmyndigheden (»sortsmyndigheden«), og gebyrernes størrelse.

(2)

Sortsmyndighedens reserve er nået op på et niveau, som overstiger det beløb, der er nødvendigt for at fastholde et balanceret budget og sikre dens fortsatte drift. Derfor bør ansøgningsgebyret nedsættes.

(3)

Forordning (EF) nr. 1238/95 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Sortsbeskyttelse —

16.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/39

(1)

Afdeling IIa i del II, afsnit II, kapitel II i forordning (EF) nr. 1234/2007, der er indsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 261/2012 (2), indeholder regler for producent- og brancheorganisationer i mælke- og mejerisektoren.

(2)

Artikel 126a og 126b i forordning (EF) nr. 1234/2007 fastsætter regler for anerkendelse af producentorganisationer og deres sammenslutninger og brancheorganisationer. I henhold til disse artikler skal medlemsstaterne give Kommissionen meddelelse om alle afgørelser om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelser. Som led i forberedelsen af rapporterne til Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til artikel 184, stk. 9, i nævnte forordning skal der foreligge oplysninger om antallet af anerkendte organisationer, deres størrelse udtrykt i mængde råmælk, som produceres af de tilsluttede producenter, samt begrundelse for eventuel nægtelse eller tilbagekaldelse af deres anerkendelse.

(3)

Forordningens artikel 126c fastsætter bestemmelser for kontraktforhandlinger om levering af råmælk. I henhold til nævnte artikel skal meddelelserne indgives af producentorganisationerne og medlemsstaterne.

(4)

Artikel 126d i forordning (EF) nr. 1234/2007 fastslår, at medlemsstaterne skal give Kommissionen meddelelse om de regler, de har vedtaget til regulering af udbuddet af ost, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

(5)

Ifølge artikel 185f i forordning (EF) nr. 1234/2007 skal medlemsstater, der beslutter, at hver leverance af råmælk på deres område fra en landbruger til en virksomhed, der forarbejder råmælk, skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, og/eller beslutter, at første købere skal afgive et skriftligt tilbud om at indgå en kontrakt med landbrugerne om levering af råmælk, meddele Kommissionen, hvilke regler de har fastlagt for kontraktforholdene.

(6)

Der bør fastsættes ensartede regler for indholdet af disse meddelelser og datoen for deres indgivelse.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

a)

antallet af producentorganisationer, sammenslutninger af anerkendte producentorganisationer, herefter omhandlet som "sammenslutninger", og brancheorganisationer, som de har udstedt en anerkendelse til, samt i de relevante tilfælde den årlige salgbare mængde råmælk, som producentorganisationerne og sammenslutningerne har produceret

b)

antallet af ansøgninger om anerkendelse indgivet af producentorganisationer, sammenslutninger og brancheorganisationer, som er blevet nægtet, samt en begrundelse herfor

c)

antallet af anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger og brancheorganisationer, der har fået tilbagekaldt deres anerkendelse, samt en begrundelse herfor.

a)

hvor produktionen af råmælk finder sted, og

b)

hvis det drejer sig om flere medlemsstater, hvor levering til en virksomhed, der forarbejder råmælk, eller en virksomhed, der indsamler råmælk, finder sted.

a)

den samlede mængde råmælk pr. producerende medlemsstat, der er leveret på deres område på basis af kontrakter forhandlet mellem de anerkendte producentorganisationer og sammenslutninger i overensstemmelse med artikel 126c, stk. 2, litra f), i forordning (EF) nr. 1234/2007 i løbet af det foregående kalenderår, som meddelt til de kompetente myndigheder i henhold til nærværende forordnings artikel 2, stk. 3

b)

antallet af tilfælde, hvor de nationale konkurrencemyndigheder har besluttet, at en given forhandling enten skal begynde forfra eller slet ikke bør finde sted, jf. artikel 126c, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1234/2007, samt et kort resumé af beslutningerne.

a)

ostens navn

b)

navnet på den organisation, der anmoder om regulering af udbuddet, og organisationstypen

c)

tiltag til regulering af udbuddet

d)

dato for reglernes ikrafttrædelse

e)

periode for reglernes gyldighed.

a)

hvorvidt medlemsstaten har besluttet, at leverancer af råmælk fra en landbruger til en virksomhed, der forarbejder råmælk, skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne og, hvis det er tilfældet, det eller de trin i leveringen, der er omfattet af en sådan kontrakt, hvis leverancen sker gennem en eller flere virksomheder, der indsamler råmælk, samt den skriftlige kontrakts mindste gyldighedsperiode

b)

hvorvidt medlemsstaten har besluttet, at første køber af råmælk skal afgive et skriftligt tilbud om at indgå en kontrakt med landbrugerne og i de relevante tilfælde den mindste gyldighedsperiode for kontrakten, som tilbuddet skal indeholde.

16.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/41

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

16.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/43

(1)

Ifølge artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 19 00, 1001 11 00, ex 1001 91 20 (blød hvede, til udsæd), ex 1001 99 00 (blød hvede af høj kvalitet, undtagen til udsæd), 1002 10 00, 1002 90 00, 1005 10 90, 1005 90 00, 1007 10 90 og 1007 90 00 lig med interventionsprisen for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for den pågældende sending. Denne told kan dog ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

Ifølge artikel 136, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 skal der med henblik på beregning af importtolden som omhandlet i nævnte artikels stk. 1 regelmæssigt fastsættes repræsentative cif-importpriser for de pågældende produkter.

(3)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 642/2010 er den pris, der skal anvendes ved beregning af importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 19 00, 1001 11 00, ex 1001 91 20 (blød hvede, til udsæd), ex 1001 99 00 (blød hvede af høj kvalitet, undtagen til udsæd), 1002 10 00, 1002 90 00, 1005 10 90, 1005 90 00, 1007 10 90 og 1007 90 00, den daglige repræsentative cif-importpris fastlagt efter metoden i den omhandlede forordnings artikel 5.

(4)

Importtolden bør fastsættes for perioden fra den 16. juni 2012 og gælde, indtil en ny importtold træder i kraft.

(5)

For at sikre at foranstaltningen finder anvendelse så hurtigt som muligt, efter de opdaterede data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —