24.12.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 348/1

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1340/2008

af 8. december 2008

om handel med visse stålprodukter mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 17, stk. 1, i partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kasakhstan på den anden side (1) er det fastsat, at handelen med visse stålprodukter skal være genstand for en særlig aftale om kvantitative arrangementer.

(2)

Den bilaterale aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstans regering om handel med visse stålprodukter (2), der blev indgået den 19. juli 2005, udløb den 31. december 2006. I 2007 og 2008 regulerede de autonome foranstaltninger indført ved henholdsvis Rådets forordning (EF) nr. 1870/2006 (3) og Rådets forordning (EF) nr. 1531/2007 (4) handelen med visse stålprodukter mellem Det Europæiske Fællesskab og Kasakhstan.

(3)	Indtil den nye aftale er underskrevet og trådt i kraft, eller Kasakhstan er blevet optaget i Verdenshandelsorganisationen (WTO), skal der fastsættes kvantitative lofter fra 2009.

(4)	I betragtning af at de betingelser, som lå til grund for fastsættelsen af de kvantitative lofter for 2007 og 2008, stort set fortsat gælder, er det hensigtsmæssigt at fastsætte de kvantitative lofter for 2009 på samme niveau som i 2007 og 2008.

(5)	Denne ordning må kunne forvaltes i Fællesskabet på en sådan måde, at det letter gennemførelsen af den nye aftale, i og med at der i videst muligt omfang fastsættes tilsvarende bestemmelser.

(6)	Det er nødvendigt at sikre, at de pågældende produkters oprindelse kontrolleres, og at der indføres egnede metoder for et passende administrativt samarbejde med henblik herpå.

(7)	Produkter, der er anbragt i frizone eller indført i henhold til procedurerne for toldoplag, midlertidig indførsel eller aktiv forædling (suspensionsordningen), bør ikke afskrives på de kvantitative lofter for de pågældende produkter.

(8)	For at denne forordning kan anvendes effektivt, skal der indføres et krav om en EF-importlicens for overgang til fri omsætning i Fællesskabet af de pågældende produkter.

(9)

For at sikre at disse kvantitative lofter ikke overskrides, er det nødvendigt at fastlægge en særlig forvaltningsprocedure, hvorefter de kompetente myndigheder i medlemsstaterne ikke udsteder importlicens uden Kommissionens bekræftelse af, at der fortsat er mængder til rådighed af det pågældende kvantitative loft —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Denne forordning finder anvendelse på indførsel i Fællesskabet af de stålprodukter, der er anført i bilag I, og som har oprindelse i Republikken Kasakhstan.

2.   Stålprodukterne klassificeres i produktgrupper, jf. bilag I.

3.   Klassifikationen af produkterne i bilag I baseres på den kombinerede nomenklatur (KN), jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (5).

4.   De i stk. 1 omhandlede produkters oprindelse fastlægges i overensstemmelse med de i Fællesskabet gældende regler.

Artikel 2

1.   Indførsel i Fællesskabet af de stålprodukter, der er anført i bilag I, og som har oprindelse i Republikken Kasakhstan, er undergivet de i bilag V fastsatte kvantitative lofter. Frigivelse til fri omsætning i Fællesskabet af de i bilag I anførte produkter med oprindelse i Republikken Kasakhstan er betinget af, at der forelægges oprindelsescertifikat, jf. bilag II, og en importlicens udstedt af medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med artikel 4.

2.   For at sikre at de mængder, for hvilke der udstedes importlicens, på intet tidspunkt overstiger de samlede kvantitative lofter for hver produktgruppe, udsteder de i bilag IV anførte kompetente myndigheder først importlicens, efter at Kommissionen har bekræftet, at der stadig er disponible mængder til rådighed inden for de kvantitative lofter for den relevante gruppe af stålprodukter for leverandørlandet, for hvilke en importør eller importører har indgivet ansøgning til nævnte myndigheder.

3.   Den tilladte indførsel afskrives på de relevante kvantitative lofter, der er fastsat i bilag V. Et produkt anses for at være afsendt på den dato, hvor det indlades eksporttransportmidlet.

Artikel 3

1.   De kvantitative lofter, der er omhandlet i bilag V, gælder ikke for produkter, som er anbragt i frizoner eller på frilagre eller indført under proceduren for toldoplag, midlertidig indførsel eller aktiv forædling (suspensionsordningen).

2.   Når de i stk. 1 omhandlede produkter efterfølgende frigives til fri omsætning, enten i uforandret stand eller efter bearbejdning eller forarbejdning, finder artikel 2, stk. 2, anvendelse, og de således frigivne produkter afskrives på de relevante kvantitative lofter, der er fastsat i bilag V.

Artikel 4

1.   Med henblik på anvendelsen af artikel 2, stk. 2, underretter de kompetente myndigheder som anført i bilag IV, inden de udsteder importlicenser, Kommissionen om de mængder, for hvilke de har modtaget ansøgning om importlicens, og forelægger de originale eksportlicenser, de har modtaget. Kommissionen bekræfter straks, om der er plads inden for lofterne til indførsel af de mængder, for hvilke der er ansøgt om importlicens, i den rækkefølge medlemsstaternes underretning modtages (efter »først til mølle-princippet«).

2.   De ansøgninger, der indgår i underretningerne til Kommissionen, er gyldige, hvis de hver især indeholder tydelig angivelse af eksportlandet, den pågældende produktkode, den mængde, der skal indføres, eksportlicensens nummer, kontingentåret og den medlemsstat, hvor produkterne skal overgå til fri omsætning.

3.   Kommissionen bekræfter så vidt muligt over for myndighederne hele den mængde, der er angivet i de modtagne ansøgninger for hver produktgruppe.

4.   De kompetente myndigheder underretter straks Kommissionen, efter at de er blevet informeret om mængder, som ikke er blevet udnyttet i løbet af importlicensens gyldighedsperiode. Sådanne uudnyttede mængder overføres automatisk til de resterende mængder af det samlede kvantitative fællesskabsloft for hver varekategori.

5.   De i stk. 1-4 nævnte underretninger formidles elektronisk via det integrerede netværk, der er etableret til dette formål, medmindre det af tvingende tekniske årsager midlertidigt er nødvendigt at benytte andre kommunikationsmidler.

6.   Importlicenserne eller tilsvarende dokumenter udstedes i overensstemmelse med artikel 12-16.

7.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter Kommissionen om enhver annullering af allerede udstedte importlicenser eller tilsvarende dokumenter, hvis de hertil svarende eksportlicenser er blevet trukket tilbage eller annulleret af Republikken Kasakhstans kompetente myndigheder. Bliver Kommissionen eller en medlemsstats kompetente myndigheder af de kompetente myndigheder i Republikken Kasakhstan underrettet om tilbagetrækning eller annullering af en eksportlicens, efter at de pågældende produkter er blevet indført i Fællesskabet, afskrives de pågældende mængder på det relevante kvantitative loft, der er fastsat i bilag V.

Artikel 5

1.   Hvis Kommissionen råder over oplysninger om, at produkter som omhandlet i bilag I med oprindelse i Republikken Kasakhstan er blevet omladet, omdirigeret eller på anden måde indført i Fællesskabet ved omgåelse af sådanne kvantitative lofter, der er omhandlet i artikel 2, og Kommissionen finder, at de nødvendige tilpasninger bør foretages, anmoder den om konsultationer med henblik på at nå til en aftale om en tilsvarende tilpasning af de pågældende kvantitative lofter.

2.   Indtil resultatet af de i stk. 1 omhandlede konsultationer foreligger, kan Kommissionen anmode Republikken Kasakhstan om som en forholdsregel at træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre, at de tilpasninger af de kvantitative lofter, der er opnået enighed om under sådanne konsultationer, foretages.

3.   Er Fællesskabet og Republikken Kasakhstan ikke i stand til at nå til en tilfredsstillende løsning, afskriver Kommissionen, hvis der foreligger klare beviser for omgåelse, de mængder, der svarer til mængden af produkter med oprindelse i Republikken Kasakhstan, på det kvantitative loft.

Artikel 6

1.   Der kræves en eksportlicens, som skal være udstedt af Republikken Kasakhstans kompetente myndigheder, for alle forsendelser af stålprodukter, der er undergivet de i bilag V fastsatte kvantitative lofter, op til nævnte lofter.

2.   Importøren fremlægger originaleksemplaret af eksportlicensen med henblik på at få udstedt den i artikel 12 omhandlede importlicens.

Artikel 7

1.   Eksportlicensen for kvantitative lofter skal svare til den model, der er anført i bilag II, og den skal bl.a. attestere, at den pågældende produktmængde er afskrevet på det kvantitative loft, der er fastsat for den pågældende produktgruppe.

2.   Hver eksportlicens må kun omfatte en af de produktkategorier, der er angivet i bilag I.

Artikel 8

De udførte varer afskrives på de relevante kvantitative lofter, der er fastsat i bilag V, og afsendes i den i artikel 2, stk. 3, omhandlede betydning.

Artikel 9

1.   Der kan ved udfærdigelsen af den i artikel 6 nævnte eksportlicens tages flere kopier, der tydeligt mærkes som sådanne. Eksportlicensen og genparterne heraf samt oprindelsescertifikatet og genparterne heraf udfærdiges på engelsk.

2.   Udfærdiges de i stk. 1 nævnte dokumenter i hånden, benyttes blæk og blokbogstaver.

3.   Til eksportlicenserne eller de tilsvarende dokumenter anvendes format 210 × 297 mm. Der anvendes hvidt, træfrit, skrivefast papir med en vægt på mindst 25 g/m2. Hver del skal være forsynet med guillochetryk i bunden, som gør al forfalskning ved hjælp af mekaniske eller kemiske midler synlig.

4.   Fællesskabets myndigheder accepterer alene originaleksemplaret som værende gyldigt med henblik på indførsel i henhold til bestemmelserne i denne forordning.

5.   Hver eksportlicens eller tilsvarende dokument skal være forsynet med et standardiseret løbenummer, påtrykt eller anført på anden måde, hvorved det kan identificeres.

6.   Dette løbenummer sammensættes således:

—	to bogstaver som betegnelse for eksportlandet: KZ = Republikken Kasakhstan

—

følgende to bogstaver som betegnelse for den forventede bestemmelsesmedlemsstat: BE = Belgien BG = Bulgarien CZ = Tjekkiet DK = Danmark DE = Tyskland EE = Estland IE = Irland GR = Grækenland ES = Spanien FR = Frankrig IT = Italien CY = Cypern LV = Letland LT = Litauen LU = Luxembourg HU = Ungarn MT = Malta NL = Nederlandene AT = Østrig PL = Polen PT = Portugal RO = Rumænien SI = Slovenien SK = Slovakiet FI = Finland SE = Sverige GB = Det Forenede Kongerige

—	et etcifret tal til identifikation af kontingentåret svarende til det sidste ciffer i det pågældende år, f.eks. »9« for 2009

—	et tocifret tal til identifikation af det kontor i eksportlandet, der har udstedt dokumentet

—	et fortløbende femcifret tal fra 00 001 til 99 999, som tildeles den pågældende bestemmelsesmedlemsstat.

Artikel 10

Eksportlicensen kan udstedes efter afsendelsen af de produkter, den vedrører. Dokumentet skal i så fald påtegnes »issued retrospectively«.

Artikel 11

I tilfælde af tyveri, bortkomst eller ødelæggelse af en eksportlicens kan eksportøren hos de kompetente myndigheder, som udstedte dokumentet, anmode om et duplikateksemplar, der udfærdiges på grundlag af de eksportdokumenter, den pågældende er i besiddelse af.

Det således udstedte duplikateksemplar skal være forsynet med påtegningen »duplicate«. Datoen for udstedelsen af originaleksemplaret af eksportlicensen skal være anført på duplikateksemplaret.

Artikel 12

1.   Har Kommissionen i henhold til artikel 4 bekræftet, at den fornødne mængde er til rådighed inden for det pågældende kvantitative loft, udsteder medlemsstaternes kompetente myndigheder en importlicens senest inden fem arbejdsdage, efter at importøren har forelagt originaleksemplaret af den tilsvarende eksportlicens. Eksportlicensen skal være fremlagt senest den 31. marts i året efter det år, i hvilket de af eksportlicensen omfattede varer blev afsendt. Importlicenserne udstedes af de kompetente myndigheder i en hvilken som helst medlemsstat, uanset hvilken medlemsstat der er angivet på eksportlicensen, for så vidt Kommissionen i medfør af artikel 4 har bekræftet, at den ønskede mængde er til rådighed inden for det pågældende kvantitative loft.

2.   Importlicenserne er gyldige i fire måneder fra udstedelsesdatoen. På behørigt begrundet anmodning fra en importør kan en medlemsstats kompetente myndigheder forlænge gyldighedsperioden med højst yderligere fire måneder.

3.   Importlicenserne udfærdiges på den formular, der findes som bilag III, og er gyldige på hele Fællesskabets toldområde.

4.   Importørens erklæring eller ansøgning om importlicens skal indeholde:

a)	eksportørens fulde navn og adresse

b)	importørens fulde navn og adresse

c)	en nøjagtig beskrivelse af varerne og Taric-koden eller -koderne

d)	varernes oprindelsesland

e)	afsendelseslandet

f)	produktgruppe og -mængde

g)	nettovægt efter Taric-position

h)	produkternes værdi cif Fællesskabets grænse efter Taric-position

i)	de pågældende produkters kvalitet som eventuelt sekundavarer eller deklasserede varer

j)	i givet fald betalings- og leveringsdato samt en kopi af konnossement og købekontrakt

k)	eksportlicensens dato og nummer

l)	alle interne koder til administrativ brug

m)	dato og importørens underskrift.

5.   Importørerne er ikke forpligtet til at indføre hele den mængde, der er omfattet af importlicensen, i en enkelt forsendelse.

Artikel 13

Gyldigheden af importlicenser, der udstedes af medlemsstaternes myndigheder, er betinget af gyldigheden af og de anførte mængder i de eksportlicenser, der udstedes af Republikken Kasakhstans kompetente myndigheder, og på grundlag af hvilke importlicenserne er udstedt.

Artikel 14

Importlicenserne eller tilsvarende dokumenter udstedes af medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, uden forskelsbehandling til enhver importør, uanset hvor i Fællesskabet den pågældende er etableret, og under overholdelse af de øvrige betingelser, der kræves ifølge gældende regler.

Artikel 15

1.   Konstaterer Kommissionen, at de samlede mængder, der er omfattet af eksportlicenser udstedt af Republikken Kasakhstan, for en bestemt produktgruppe overstiger det kvantitative loft, der er fastsat for denne produktgruppe, anmodes medlemsstaternes licensudstedende myndigheder omgående om at suspendere al yderligere udstedelse af importlicenser. I sådanne tilfælde indleder Kommissionen straks konsultationer.

2.   En medlemsstats kompetente myndigheder skal afvise at udstede importlicenser for produkter med oprindelse i Republikken Kasakhstan, som ikke er omfattet af eksportlicenser, der er udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6-11.

Artikel 16

1.   De formularer, som de kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal anvende til udstedelsen af de i artikel 12 nævnte importlicenser, skal være i overensstemmelse med den model for importlicens, der er angivet i bilag III.

2.   Formularerne til importlicenser og uddrag heraf udfærdiges i to eksemplarer, hvoraf det første, der benævnes »Indehaverens eksemplar« og bærer nummeret 1, udleveres til ansøgeren, og det andet, der benævnes »Den udstedende myndigheds eksemplar« og bærer nummeret 2, opbevares af den myndighed, der har udstedt licensen. De kompetente myndigheder kan af administrative årsager føje yderligere kopier til eksemplar nr. 2.

3.   Formularerne trykkes på hvidt, træfrit, skrivefast papir med en vægt mellem 55 og 65 g/m2. Deres format er 210 × 297 mm. Linjeafstanden for de maskinskrevne tekster er 4,24 mm (1/6 engelsk tomme). Formularernes rubricering skal nøje overholdes. De to sider af eksemplar nr. 1, der udgør selve licensen, skal desuden forsynes med et rødt guillocheret bundtryk, på hvilket enhver forfalskning med mekaniske eller kemiske midler bliver synlig.

4.   Det påhviler medlemsstaterne at lade blanketterne trykke. Disse kan også trykkes af trykkerier, der er godkendt af den medlemsstat, hvor de er etableret. I sidstnævnte tilfælde skal der findes en henvisning til denne godkendelse på hver formular. Hver formular skal være forsynet med trykkeriets navn og adresse eller med et mærke til dets identifikation.

5.   Ved udstedelsen forsynes importlicenserne og uddragene heraf af de berørte kompetente myndigheder med et udstedelsesnummer. Dette nummer formidles elektronisk til Kommissionen via det integrerede netværk, der er etableret i henhold til artikel 4.

6.   Licenser og uddrag heraf udfærdiges på den udstedende medlemsstats officielle sprog eller et af dens officielle sprog.

7.   I rubrik 10 skal de kompetente myndigheder angive den relevante stålproduktgruppe.

8.   De myndigheder, der foretager udstedelse og afskrivning, skal til afstempling benytte et stempel. De udstedende myndigheders stempel kan dog erstattes af et reliefstempel uden farve kombineret med bogstaver og tal fremstillet ved perforering eller trykning på licensen. De tildelte mængder anføres af den udstedende myndighed ved hjælp af uforfalskelige midler, der gør det umuligt at tilføje tal eller yderligere angivelser.

9.   På bagsiden af eksemplar nr. 1 og eksemplar nr. 2 skal der være en ramme til den afskrivning, som foretages af toldmyndighederne ved opfyldelsen af indførsels- eller udførselsformaliteterne eller af de kompetente administrative myndigheder ved udstedelsen af uddrag. Er der på licenserne eller uddragene heraf ikke tilstrækkelig plads til afskrivningerne, kan de kompetente administrative myndigheder vedhæfte et eller flere forlængelsesblade med samme afskrivningsrubrikker som dem, der findes på bagsiden af eksemplar nr. 1 og eksemplar nr. 2 af licenserne eller uddragene heraf. De afskrivende myndigheder anbringer deres stempel således, at den ene halvdel befinder sig på licensen eller uddraget heraf og den anden halvdel på forlængelsesbladet. Findes der mere end et forlængelsesblad, anbringes der et stempel på lignende måde tværs over hver side og den foregående side.

10.   De af myndighederne i en medlemsstat meddelte licenser og uddrag heraf og anførte angivelser og påtegninger har i hver af de øvrige medlemsstater samme retsvirkninger som dem, der er knyttet til de af medlemsstaternes egne myndigheder udstedte dokumenter og anførte angivelser og påtegninger.

11.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan om fornødent kræve de angivelser, der er anført i licenserne eller uddragene heraf, oversat til vedkommende lands officielle sprog eller et af dets officielle sprog.

Artikel 17

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra den 1. januar 2009. Såfremt Kasakhstan optages i WTO, ophører denne forordning på datoen for optagelsen (6).

---

(1)  EFT L 196 af 28.7.1999, s. 3.

(2)  EUT L 232 af 8.9.2005, s. 64.

(3)  EUT L 360 af 19.12.2006, s. 1.

(4)  EUT L 337 af 21.12.2007, s. 2.

(5)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(6)  Ophørsdatoen offentliggøres af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

---

---

---

---

---

24.12.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 348/19

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1341/2008

af 18. december 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden, for så vidt angår visse indtægtsskabende projekter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 161, tredje afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter høring af Regionsudvalget, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rammebestemmelserne for programmeringsperioden 2007-2013 er kommet i stand efter forhandlinger med det formål at forenkle programmeringen og forvaltningen af fondene, styrke effektiviteten af deres interventioner og lægge større vægt på subsidiaritet i forbindelse med gennemførelsen.

(2)	Der er blevet indført en mere nøjagtig og mere stringent metode baseret på beregning af de maksimale støtteberettigede udgifter til brug ved behandlingen af indtægtsskabende projekter, der er omfattet af artikel 55 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (3).

(3)

Det har vist sig, at anvendelsen af bestemmelserne i artikel 55 giver anledning til flere problemer, bl.a. indebærer de en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, især for de operationer, der medfinansieres af Den Europæiske Socialfond, og for de små operationer, der finansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) eller Samhørighedsfonden.

(4)	Disse problemer kan have negative konsekvenser for operationernes gennemførelsestakt, navnlig når der er tale om projekter på Fællesskabets prioriterede områder såsom miljø, social inddragelse, forskning, innovation og energi, og for de administrative byrder. Artikel 55 bør derfor forenkles.

(5)	Forenklingen bør gælde alle projekter, der modtager støtte fra strukturfondene eller Samhørighedsfonden i løbet af programmeringsperioden 2007-2013. Forenklingen bør derfor ske med tilbagevirkende kraft.

(6)	Forordning (EF) nr. 1083/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 55, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1083/2006 affattes således:

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. august 2006 på alle operationer, der modtager støtte fra strukturfondene eller Samhørighedsfonden i løbet af programmeringsperioden 2007-2013.

---

(1)  Samstemmende udtalelse af 16.12.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Udtalelse af 27.10.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.

---

24.12.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 348/20

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1342/2008

af 18. december 2008

om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det generelle formål med Rådets forordning (EF) nr. 423/2004 af 26. februar 2004 om foranstaltninger til genopretning af torskebestande (2) er at sikre, at torskebestandene i Kattegat, Nordsøen herunder Skagerrak og den østlige del af Den Engelske Kanal, farvandene vest for Skotland og Det Irske Hav i løbet af fem til ti år igen når op på de størrelser, som forskerne anbefaler efter forsigtighedsprincippet.

(2)

Ifølge den seneste videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har den fangstreduktion, som de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er), de tekniske foranstaltninger og de supplerende indsatsbegrænsende foranstaltninger, herunder overvågning og kontrol med henblik på at undgå fangst og landing af torsk ved ulovligt, urapporteret eller ureguleret fiskeri, tilsammen giver, langt fra været nok til at reducere fiskeridødeligheden til det niveau, der er nødvendigt, for at torskebestandene kan genopbygges, og ingen af de fire torskebestande omfattet af forordning (EF) nr. 423/2004 viser klare tegn på genopretning; i bestandene i Nordsøen er der dog visse tegn på forbedring.

(3)	Det synes nødvendigt at styrke ordningen og indføre en langsigtet plan for at opnå en bæredygtig udnyttelse af torskebestandene på basis af det maksimale bæredygtige udbytte.

(4)

Ifølge nye videnskabelige oplysninger, især om de langsigtede tendenser for de marine økosystemer, er det umuligt nøjagtigt at fastlægge, hvilke biomasseniveauer der skal tilstræbes på lang sigt. Derfor bør målet i den langsigtede plan ændres fra et mål, der er baseret på biomasse, til et mål, der er baseret på fiskeridødelighed, og det samme gør sig gældende for de tilladte fiskeriindsatsniveauer.

(5)	Torskebestanden i Nordsøen deles med Norge og forvaltes i fællesskab. Denne forordnings foranstaltninger skal tage behørigt hensyn til høringerne af Norge i henhold til fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge (3).

(6)

For det tilfældes skyld, at Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) ikke er i stand til at rådgive om en TAC, fordi den ikke har tilstrækkeligt nøjagtige og repræsentative data til rådighed, bør der indføres bestemmelser, der sikrer, at TAC'er kan fastsættes på en sammenhængende måde, også selv om dataene er utilstrækkelige.

(7)

For at sikre, at fiskeridødelighedsmålene nås, og for at bidrage til at reducere udsmid bør også fiskerimuligheder udtrykt som fiskeriindsats fastsættes på niveauer, der er forenelige med den flerårige strategi. Sådanne fiskerimuligheder bør i videst muligt omfang fastsættes efter fiskeredskabstype på basis af nuværende fiskeripraksis. Forvaltningsordningens effektivitet bør regelmæssigt tages op til revision, og det bør navnlig sikres, at ordningen for regulering af fiskeriindsatsen revideres, når torskebestandene har nået et niveau, som muliggør en udnyttelse, der giver det maksimale bæredygtige udbytte.

(8)

Der bør indføres nye mekanismer for at tilskynde fiskere til at deltage i programmer med henblik på at undgå fangst af torsk. Sådanne programmer med henblik på at undgå fangst af torsk eller reducere udsmid har større mulighed for at lykkes, når de udvikles i samarbejde med fiskerisektoren. I overensstemmelse hermed bør programmer, der udvikles i samarbejde med medlemsstaterne, betragtes som værende et effektivt middel til at fremme bæredygtighed, og deres udvikling bør tilskyndes. Medlemsstaterne bør endvidere udøve deres beføjelser til at give adgang til fiskeri efter torskebestande, for at tilskynde fiskerne til at fiske på en måde, der fremmer selektivt fiskeri og er mindre skadelig for miljøet.

(9)

Fastlæggelse og tildeling af fangstbegrænsninger, fastsættelse af minimums- og forsigtighedsniveauer for bestandene og fiskeridødelighedsniveauet samt den maksimale tilladte fiskeriindsats for hver indsatsgruppe pr. medlemsstat og udelukkelse af visse grupper af fartøjer fra den indsatsordning, der er fastlagt i denne forordning, er foranstaltninger af afgørende betydning i den fælles fiskeripolitik. Rådet bør forbeholde sig ret til selv og direkte at udøve gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår disse specifikke spørgsmål.

(10)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af visse bestemmelser i denne forordning navnlig vedrørende tilpasning af fiskeriindsatsbegrænsningen i forhold til den maksimale tilladte fiskeriindsats som fastlagt af Rådet bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(11)	Kontrolforanstaltninger ud over dem, der er fastsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (5), bør indføres for at sikre, at de er forenelige med foranstaltningerne i nærværende forordning.

(12)

Der bør fastlægges regler med henblik på, at den langsigtede plan, der indføres ved denne forordning, under hensyn til de relevante bestandes situation betragtes som en genopretningsplan i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (6), og som omhandlet i artikel 21, litra a), nr. i), i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (7), eller alternativt som en forvaltningsplan i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 2371/2002, og som omhandlet i artikel 1, litra a), nr. iv), i forordning (EF) nr. 1198/2006.

(13)	Forordning (EF) nr. 423/2004 bør ophæves og afløses af denne forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning opstilles der en plan for fire torskebestande i følgende geografiske områder:

a)

Kattegat

b)	Nordsøen, Skagerrak og den østlige del af Den Engelske Kanal

c)	farvandene vest for Skotland

d)	Det Irske Hav.

Artikel 2

Definitioner

Ved anvendelsen af denne forordning gælder følgende definitioner i tillæg til definitionerne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002:

a)	»indsatsgruppe«: en forvaltningsenhed i en medlemsstat, for hvilken der er fastsat en maksimal tilladt fiskeriindsats. Den er defineret ud fra en redskabsgruppe og et område i henhold til bilag I

b)	»samlet indsatsgruppe«: alle de indsatsgrupper i medlemsstaterne, der tilhører samme redskabsgruppe og område

c)	»fangst pr. indsatsenhed«: mængden af torsk, udtrykt i levende vægt, fanget pr. år pr. fiskeriindsatsenhed udtrykt i kW-dage

d)

»relevante aldersklasser«: tre, fire og fem år for torsk i Kattegat; to, tre og fire år for torsk i Det Irske Hav, Nordsøen, Skagerrak og den østlige del af Den Engelske Kanal; to, tre, fire og fem år for torsk i farvandene vest for Skotland; eller andre aldersklasser i henhold til eventuel udtalelse fra STECF.

Artikel 3

Geografiske definitioner

Ved anvendelsen af denne forordning gælder følgende definitioner af geografiske områder:

a)

»Kattegat«: den del af afsnit III a som afgrænset af ICES, der mod nord afgrænses af en ret linje fra Skagen Fyr til Tistlarna Fyr og derfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst og mod syd af en ret linje fra Hasenøre til Gnibens Spids, fra Korshage til Spodsbjerg og fra Gilbjerg Hoved til Kullen

b)	»Nordsøen«: ICES-underområde IV, den del af ICES-afsnit III a, der ikke hører med til Skagerrak og Kattegat, og den del af ICES-afsnit II a, der ligger i farvande under medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion

c)	»Skagerrak«: den del af ICES-afsnit III a, der mod vest afgrænses af en ret linje fra Hanstholm Fyr til Lindesnes Fyr og mod syd af en ret linje fra Skagen Fyr til Tistlarna Fyr og derfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst

d)	»den østlige del af Den Engelske Kanal«: ICES-afsnit VII d

e)	»Det Irske Hav«: ICES-afsnit VII a

f)	»farvandene vest for Skotland«: ICES-afsnit VI a og den del af ICES afsnit V b, der ligger i farvande under medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion.

Artikel 4

Beregning af fiskeriindsatsen

Ved anvendelsen af denne forordning beregnes en gruppe fartøjers fiskeriindsats som summen af produktet af hvert fartøjs kapacitet i kW og antallet af dage, hvert fartøj har været til stede i ét af de områder, der er angivet i bilag I. Ved en dag til stede i et område forstås enhver sammenhængende periode på 24 timer (eller del deraf), hvor et fartøj er til stede i området og ude af havn.

Artikel 5

Planens mål

1.   Planen i artikel 1 skal sikre bæredygtig udnyttelse af torskebestandene på basis af det maksimale bæredygtige udbytte.

2.   Målet i stk. 1 skal nås, samtidig med at fiskeridødeligheden for torsk bibeholdes som følger fordelt på de relevante aldersklasser:

Bestand	Fiskeridødelighed
Torsk i Kattegat	0,4
Torsk i farvandene vest for Skotland	0,4
Torsk i Det Irske Hav	0,4

3.   For torskebestanden i Nordsøen, Skagerrak og den østlige del af Den Engelske Kanal skal målet i stk. 1 nås, samtidig med at fiskeridødeligheden for torsk bibeholdes for de relevante aldersklasser som anført i artikel 8.

KAPITEL II

SAMLEDE TILLADTE FANGSTMÆNGDER

Artikel 6

Minimums- og forsigtighedsniveauer

Minimums- og forsigtighedsniveauet for gydebiomasse for de enkelte torskebestande fastsættes således:

Bestand	Minimumsgydebiomasseniveau i tons	Forsigtighedsgydebiomasseniveau i tons
Torsk i Kattegat	6 400	10 500
Torsk i Nordsøen, Skagerrak og den østlige del af Den Engelske Kanal	70 000	150 000
Torsk i farvandene vest for Skotland	14 000	22 000
Torsk i Det Irske Hav	6 000	10 000

Artikel 7

Procedure for fastsættelse af TAC'er for torskebestande i Kattegat, farvandene vest for Skotland og Det Irske Hav

1.   Rådet fastsætter hvert år en TAC for det følgende år for hver af torskebestandene i Kattegat, farvandene vest for Skotland og Det Irske Hav. TAC'en beregnes ved at trække nedenstående mængder fra det samlede optag af torsk, som STECF anslår svarer til fiskeridødeligheden omhandlet i stk. 2 og 3:

a)	en fiskemængde svarende til det forventede udsmid af torsk, der kommer fra den pågældende bestand

b)	i givet fald en mængde, der svarer til andre dødelighedskilder for torsk som følge af fiskeri, og som skal fastsættes efter forslag fra Kommissionen.

2.   TAC'en, der er baseret på STECF's rådgivning, skal opfylde alle følgende betingelser:

a)	hvis bestandens størrelse pr. 1. januar i TAC'ens anvendelsesår af STECF forudsiges at ligge under det minimumsgydebiomasseniveau, der er fastsat i artikel 6, skal fiskeridødeligheden i TAC'ens anvendelsesår reduceres med 25 % i forhold til fiskeridødeligheden året før

b)

hvis bestandens størrelse pr. 1. januar i TAC'ens anvendelsesår af STECF forudsiges at ligge under det forsigtighedsgydebiomasseniveau, der er fastsat i artikel 6, men at være over eller lig med det minimumsgydebiomasseniveau, der er fastsat i artikel 6, skal fiskeridødeligheden i TAC'ens anvendelsesår reduceres med 15 % i forhold til fiskeridødeligheden året før, og

c)	hvis bestandens størrelse pr. 1. januar i TAC'ens anvendelsesår af STECF forudsiges at ligge over eller være lig med det forsigtighedsgydebiomasseniveau, der er fastsat i artikel 6, skal fiskeridødeligheden i TAC'ens anvendelsesår reduceres med 10 % i forhold til fiskeridødeligheden året før.

3.   Hvis anvendelsen af stk. 2, litra b) og c), på basis af STECF's rådgivning vil resultere i en fiskeridødelighed, der ligger under den i artikel 5, stk. 2, angivne fiskeridødelighed, fastsætter Rådet TAC'en på et niveau, der giver en fiskeridødelighed som angivet i den nævnte artikel.

4.   Ved rådgivningen efter stk. 2 og 3 forudsætter STECF, at bestanden i året forud for TAC'ens anvendelsesår befiskes med en fiskeridødelighedstilpasning, der er lig med den reduktion af den maksimale tilladte fiskeriindsats, der gælder for det pågældende år.

5.   Uanset stk. 2, litra a), b) og c), og stk. 3, må Rådet ikke fastsætte TAC'en på et niveau, der er mere end 20 % lavere eller højere end TAC'en fastsat for året før.

Artikel 8

Procedure for fastsættelse af TAC'er for torskebestanden i Nordsøen, Skagerrak og den østlige del af Den Engelske Kanal

1.   Rådet fastsætter hvert år TAC'erne for torskebestanden i Nordsøen, Skagerrak og den østlige del af Den Engelske Kanal. TAC'erne beregnes ved at anvende de regler for reduktion, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra a) og b).

2.   TAC'erne beregnes først i overensstemmelse med stk. 3 og 5. Fra det år, hvor TAC'erne som følge af anvendelsen af stk. 3 og 5 bliver lavere end de TAC'er, der følger af anvendelsen af stk. 4 og 5, beregnes TAC'erne efter stk. 4 og 5.

3.   Først må TAC'erne ikke overstige et niveau, der svarer til en fiskeridødelighed, som er en fraktion af den skønnede fiskeridødelighed for de relevante aldersklasser i 2008: 75 % for TAC'erne i 2009, 65 % for TAC'erne i 2010 og derefter formindskelser på 10 % i de følgende år

4.   Dernæst hvis bestandens størrelse pr. 1. januar i året før TAC'ernes anvendelsesår:

a)	ligger over forsigtighedsniveauet for gydebiomasse, svarer TAC'erne til en fiskeridødelighed på 0,4 for de relevante aldersklasser

b)

ligger mellem minimumsniveauet for gydebiomasse og forsigtighedsniveauet for gydebiomasse, må TAC'erne ikke overstige et niveau, som svarer til en fiskeridødelighed for de relevante aldersklasser, der er lig med følgende formel: 0,4 — (0,2 * (forsigtighedsniveau for gydebiomasse — gydebiomasse)/(forsigtighedsniveau for gydebiomasse — minimumsniveau for gydebiomasse))

c)	ligger under grænseniveauet for gydebiomasse, må TAC'erne ikke overstige et niveau, der svarer til en fiskeridødelighedssats på 0,2 for de relevante aldersklasser.

5.   Uanset stk. 3 og 4, må Rådet ikke fastsætte TAC'erne for 2010 samt efterfølgende år på et niveau, der er mere end 20 % lavere eller højere end TAC'erne fastsat for året før.

6.   Såfremt torskebestanden som omhandlet i stk. 1 er blevet udnyttet med en fiskeridødelighedssats nær ved 0,4 i tre på hinanden følgende år, evaluerer Kommissionen anvendelsen af denne artikel og foreslår om nødvendigt relevante foranstaltninger til ændring deraf med henblik på at sikre udnyttelse af et maksimalt bæredygtigt udbytte.

Artikel 9

Procedure for fastsættelse af TAC'er i tilfælde af utilstrækkelige data

Hvis STECF som følge af mangel på tilstrækkeligt nøjagtige og repræsentative data ikke kan yde en rådgivning, der gør det muligt for Rådet at fastsætte TAC'erne i overensstemmelse med artikel 7 eller 8, beslutter Rådet følgende:

a)	hvis STECF anbefaler, at torskefangsterne reduceres mest muligt, fastsættes TAC'erne 25 % lavere end TAC'en for året før

b)	i alle andre tilfælde fastsættes TAC'erne 15 % lavere end TAC'en for året før, medmindre STECF giver udtryk for, at dette ikke er hensigtsmæssigt.

Artikel 10

Tilpasning af foranstaltninger

1.   Hvis målsatserne for fiskeridødelighed i artikel 5, stk. 2, er blevet nået, eller hvis STECF påpeger, at disse målsatser eller minimums- og forsigtighedsniveauerne for gydebiomasse i artikel 6 eller fiskeridødeligheden i artikel 7, stk. 2, ikke længere er fyldestgørende til at opretholde en lav risiko for nedfiskning og et maksimalt bæredygtigt udbytte, fastsætter Rådet nye værdier for disse niveauer.

2.   Hvis STECF påpeger, at en af torskebestandene ikke er i stand til at genopbygge sig selv som tilsigtet, beslutter Rådet:

a)	at fastsætte TAC'en for den relevante bestand på et lavere niveau end forudset i artikel 7, 8 og 9

b)	at fastsætte den maksimale tilladte fiskeriindsats på et lavere niveau end forudset i artikel 12

c)	eventuelt at fastsætte tilknyttede betingelser.

KAPITEL III

BEGRÆNSNING AF FISKERIINDSATSEN

Artikel 11

Fiskeriindsatsordning

1.   TAC'erne i artikel 7, 8 og 9 suppleres med en fiskeriindsatsordning, hvor medlemsstaterne får tildelt årlige fiskerimuligheder i form af fiskeriindsats.

2.   Rådet kan på forslag af Kommissionen og baseret på information fra medlemsstaterne og rådgivning fra STECF, jf. stk. 3, udelukke visse grupper af fartøjer fra anvendelsen af indsatsordningen, forudsat at:

a)	relevante data om torskefangster og udsmid er tilgængelige, så at STECF kan vurdere procentdelen af torskefangster taget af hver af de berørte grupper af fartøjer

b)	den procentdel af torskefangsten, som STECF har vurderet, ikke overstiger 1,5 % af de samlede fangster for hver af de berørte grupper af fartøjer og

c)	medtagelsen af disse grupper af fartøjer i indsatsordningen ville udgøre en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde i forhold til deres samlede indvirkninger på torskebestandene.

Hvis STECF ikke er i stand til at vurdere, at disse betingelser stadig er opfyldt, skal Rådet medtage hver af de berørte grupper af fartøjer i indsatsordningen.

3.   Medlemsstaterne fremlægger årligt relevante informationer til Kommissionen og STECF for at fastslå, at ovennævnte betingelser er og forbliver opfyldt i overensstemmelse med detaljerede regler, som Kommissionen skal vedtage.

Artikel 12

Fiskeriindsatstildeling

1.   Rådet træffer hvert år beslutning om den maksimale tilladte fiskeriindsats for hver indsatsgruppe pr. medlemsstat.

2.   Den maksimale tilladte fiskeriindsats beregnes ud fra en referenceværdi, der fastsættes således:

a)	for denne forordnings første anvendelsesår fastsættes referenceværdien for hver indsatsgruppe som den gennemsnitlige indsats i kW-dage i 2004-2006 eller 2005-2007 i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats præference baseret på STECF's rådgivning

b)	for denne forordnings følgende anvendelsesår sættes referenceværdien til at være lig med den maksimale tilladte fiskeriindsats året før.

3.   Indsatsgrupperne, for hvilke der gælder en årlig tilpasning af den maksimale tilladte fiskeriindsats, fastsættes på følgende grundlag:

a)

den mængde torsk, som fartøjerne i hver indsatsgruppe har fanget, vurderes på grundlag af data, som medlemsstaterne forelægger i overensstemmelse med artikel 18, 19 og 20 i Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 af 25. februar 2008 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik (8)

b)	der udarbejdes en liste over hvert af de i bilag I til denne forordning angivne områder for de samlede indsatsgrupper og de dertil hørende torskefangster, herunder udsmid. Listen udarbejdes på en sådan måde, at torskefangsten angives stigende for hver indsatsgruppe

c)	den akkumulerede torskefangst på lister opstillet i henhold til litra b) beregnes på følgende måde: For hver samlet indsatsgruppe beregnes summen af den pågældende indsatsgruppes torskefangst og torskefangsten i alle de samlede indsatsgrupper på de foregående pladser på listen

d)	den akkumulerede fangst beregnet i henhold til litra c) beregnes som en procentdel af alle de samlede indsatsgruppers samlede torskefangst i det samme område.

4.   For så vidt angår samlede indsatsgrupper, hvis akkumulerede fangst beregnet i henhold til stk. 3, litra b), i procent er lig med eller overstiger 20 %, foretages de årlige tilpasninger på de pågældende indsatsgrupper. Den maksimale tilladte fiskeriindsats beregnes ud fra en referenceværdi, der fastsættes således:

a)	hvis artikel 7 eller 8 anvendes, ved på referenceværdien at anvende samme procenttilpasning som fastsat i de nævnte artikler for fiskeridødelighed

b)	hvis artikel 9 anvendes, ved på referenceværdien at anvende samme procenttilpasning af fiskeriindsatsen som TAC-reduktionen.

5.   For andre indsatsgrupper end dem, der er omhandlet i stk. 4, bibeholdes den maksimale tilladte fiskeriindsats på referenceværdiniveauet.

Artikel 13

Tildeling af yderligere fiskeriindsats for meget selektive redskaber og fangstrejser, hvor man undgår fangst af torsk

1.   Medlemsstaterne kan øge den maksimalt tilladte fiskeriindsats for indsatsgrupper, hvis indsats er blevet tilpasset i overensstemmelse med artikel 12, stk. 4, jf. dog betingelserne i stk. 2-7.

2.   Den maksimale tilladte fiskeriindsats kan øges inden for den indsatsgruppe, hvori et eller flere fartøjers fiskeri:

a)	foregår med kun ét reguleret redskab om bord, hvis tekniske karakteristika i henhold til STECF's videnskabelige undersøgelser medfører, at der fanges mindre end 1 % torsk (meget selektive redskaber)

b)	medfører en fangstsammensætning bestående af mindre end 5 % torsk pr. fangstrejse (fangstrejser, hvor man undgår fangst af torsk)

c)	udføres i overensstemmelse med en plan for at undgå fangst af torsk eller reducere udsmid, hvorved fiskeridødeligheden for torsk blandt de deltagende fartøjer reduceres med mindst lige så meget som den i artikel 12, stk. 4, omhandlede indsatstilpasning eller

d)	foregår i farvandene vest for Skotland vest for en linje afgrænset af geodætiske linjer mellem de punkter, der er fastsat i bilag IV og målt efter WGS84-koordinatsystemet, forudsat at de deltagende fartøjer er udstyret med satellitbaseret fartøjsovervågningssystem (FOS).

3.   Fartøjer, der er omhandlet i stk. 2, overvåges oftere, navnlig for så vidt angår:

a)	udelukkende anvendelse af meget selektive redskaber på de pågældende fangstrejser i overensstemmelse med stk. 2, litra a)

b)	udsmidsmængden i overensstemmelse med stk. 2, litra b)

c)	reduktionen i fiskeridødeligheden i overensstemmelse med stk. 2, litra c)

d)	omfanget af fangster og udsmid, der finder sted vest for den linje, der er præciseret i stk. 2, litra d),

jf. dog medlemsstatsordninger for regelmæssig levering af data for så vidt angår overholdelse af de særlige vilkår i disse litraer.

4.   Den forøgede fiskeriindsats i henhold til denne artikel beregnes for hvert af fartøjerne i de pågældende indsatsgrupper, der fisker efter særlige vilkår som nævnt i stk. 2, litra a), b), c) og d), og må højst svare til den mængde, der skal til for at kompensere for den indsatstilpasning, der er omhandlet i artikel 12, stk. 4, for så vidt angår redskaber, der anvendes til disse aktiviteter.

5.   Forøger medlemsstaterne fiskeriindsatstildelingen, skal de underrette Kommissionen herom senest den 30. april i det år, hvor kompensationen for indsatstilpasningen skal ske. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om de fartøjer, der fisker efter de særlige vilkår i stk. 2, litra a), b), c) og d), den fiskeriindsats pr. indsatsgruppe, som medlemsstaten forventer, at disse fartøjer yder det pågældende år, og vilkårene for overvågning af fartøjernes indsats, herunder kontrolforanstaltninger.

6.   Medlemsstaterne meddeler senest den 1. marts hvert år Kommissionen den indsatsmængde, der er anvendt i forbindelse med aktiviteter i det foregående år.

7.   Kommissionen anmoder STECF om hvert år at sammenligne den reduktion i torskedødeligheden, der følger af anvendelsen af stk. 2, litra c), med den reduktion, den ville have forventet som følge af den indsatstilpasning, der er omhandlet i artikel 12, stk. 4. På baggrund af denne rådgivning kan Kommissionen foreslå tilpasninger af indsatsen, der kan anvendes det følgende år for den relevante redskabsgruppe.

Artikel 14

Medlemsstatens forpligtelser

1.   For de fartøjer, der fører en medlemsstats flag, fastlægger den pågældende medlemsstat en metode for tildeling af den maksimale tilladte fiskeriindsats til de enkelte fartøjer eller grupper af fartøjer ud fra en række kriterier, herunder:

a)	fremme af god fiskeripraksis, herunder fremme af dataindsamling, reduktion af udsmid og minimering af indvirkningen på ungfisk

b)	deltagelse i samarbejdsprogrammer med henblik på at undgå unødvendige bifangster af torsk

c)	lav miljøpåvirkning, herunder brændstofforbrug og drivhusgasemissioner

d)	proportionalitet med hensyn til tildeling af fiskerimuligheder i form af fiskekvoter.

2.   For hvert område i bilag I til denne forordning udsteder hver medlemsstat særlige fiskeritilladelser, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1627/94 af 27. juni 1994 om generelle bestemmelser for de særlige fiskeritilladelser (9), til fartøjer, der fører dens flag, og som fisker i det pågældende område og anvender redskaber, der tilhører en af de redskabsgrupper, der er omhandlet i bilag I til denne forordning.

3.   For hvert område i bilag I må den samlede kapacitet, udtrykt i kw, for de fartøjer, der har fået udstedt særlig fiskeritilladelse efter stk. 2, ikke overstige maksimumskapaciteten for de fartøjer, der i 2006 og 2007 fiskede med et reguleret redskab i det pågældende geografiske område.

4.   Hver medlemsstat opstiller og ajourfører en liste over fartøjer med særlig tilladelse, jf. stk. 2, og gør den tilgængelig for Kommissionen og de øvrige medlemsstater på sit officielle websted.

Artikel 15

Fiskeriindsatsregulering

Medlemsstaterne overvåger deres flådes kapacitet og aktivitet pr. indsatsgruppe og træffer de fornødne foranstaltninger, hvis den maksimale tilladte fiskeriindsats, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 12, er ved at være nået, så det sikres, at indsatsen ikke kommer til at overskride de fastsatte grænser.

Artikel 16

Udveksling af maksimal tilladt fiskeriindsats mellem medlemsstater og indsatsrekonstitution

1.   Den maksimale tilladte fiskeriindsats fastsat efter artikel 11 kan justeres af de berørte medlemsstater med henblik på:

a)	udvekslingen af kvoter efter artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002 og

b)	omfordeling og/eller fradrag efter artikel 23, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2371/2002 og artikel 21, stk. 4, artikel 23, stk. 1, og artikel 32, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2847/93.

2.   Den maksimale tilladte fiskeriindsats fastsat efter artikel 12 kan tilpasses af en medlemsstat, der ophører med at udveksle kvoter i nogen af de i artikel 3 nævnte områder i det omfang, denne medlemsstat foretog disse udvekslinger i den periode, hvor referenceværdierne blev fastsat, jf. artikel 12, stk. 2, og skal bruge yderligere indsats i en af de pågældende indsatsgrupper for at anvende den genvundne kvote. Denne indsatsrekonstitution ledsages af en reduktion af den samlede tilladte fiskeriindsats hos den medlemsstat, der har returneret kvoten, til den medlemsstat, der har fået kvoten, hvori det afspejles, i hvilket omfang dens indsatsgrupper har en mindre kvote, medmindre den medlemsstat, der returnerede kvoten, ikke anvendte den tilsvarende indsats til at fastsætte de ovennævnte referenceværdier.

3.   Uanset artikel 17, stk. 2, kan medlemsstaterne i 2009 ændre deres indsatstildeling ved at overføre fiskeriindsats og -kapacitet mellem de i artikel 3 nævnte geografiske områder, forudsat at denne overførsel indebærer de i artikel 13, stk. 2, litra a) og b), nævnte fiskeriaktiviteter. Sådanne overførsler meddeles Kommissionen. Den i artikel 12, stk. 2, litra a), nævnte maksimale tilladte fiskeriindsats ændres i overensstemmelse hermed.

Artikel 17

Udveksling af maksimal tilladt fiskeriindsats mellem indsatsgrupper

1.   En medlemsstat kan ændre sin indsatstildeling ved at overføre fiskerikapacitet mellem indsatsgrupper, jf. betingelserne i stk. 2-5.

2.   Overførsel er tilladt mellem redskabsgrupper, men ikke mellem geografiske områder, og den pågældende medlemsstat skal orientere Kommissionen om fangst pr. indsatsenhed (cpue) hos donorredskabsgruppen og den modtagende redskabsgruppe som et gennemsnit over de seneste tre år.

3.   Er donorredskabsgruppens cpue højere end den modtagende redskabsgruppes cpue, skal overførslen af kW-dage i reglen ske i forholdet 1:1.

4.   Er donorredskabsgruppens cpue lavere end den modtagende redskabsgruppes cpue, anvender medlemsstaten en korrektionsfaktor på den modtagende redskabsgruppes indsatsmængde, så der kompenseres for den modtagende redskabsgruppes højere cpue.

5.   Kommissionen anmoder STECF om at udarbejde standardkorrektionsfaktorer, der kan anvendes til overførsel af indsats mellem redskabsgrupper med forskellig cpue.

KAPITEL IV

KONTROL, INSPEKTION OG OVERVÅGNING

Artikel 18

Sammenhæng med forordning (EØF) nr. 2847/93

Kontrolforanstaltningerne i dette kapitel supplerer kontrolforanstaltningerne i forordning (EØF) nr. 2847/93.

Artikel 19

Logbogskontrol

1.   For fiskerfartøjer, der er udstyret med et FOS, skal medlemsstaterne ved hjælp af FOS-data kontrollere, at de data, som fiskeriovervågningscentrene modtager, svarer til de aktiviteter, der er registreret i logbogen. Sådan krydskontrol skal registreres elektronisk og opbevares i tre år.

2.   Hver medlemsstat ajourfører kontaktoplysningerne for indsendelse af logbøger og landingsopgørelser og gør dem tilgængelige på sit officielle websted.

Artikel 20

Vejning af førstegangslandet torsk

1.   Føreren af et fiskerfartøj skal sikre, at enhver mængde torsk på over 300 kg, der er fanget i områderne omhandlet i artikel 3, og som landes i en EF-havn, vejes om bord eller i landingshavnen før salg, eller inden den transporteres væk. De vægte, der anvendes til vejningen, skal være godkendt af de kompetente nationale myndigheder. Resultaterne af vejningen skal anvendes i den opgørelse, der er omhandlet i artikel 8 i forordning (EØF) nr. 2847/93.

2.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne tillade, at vejning af torsk finder sted på fiskeauktion på medlemsstatens område, forudsat at landingen har været underkastet fysisk inspektion, og at fisken er blevet forseglet inden direkte transport til fiskeauktionen og forbliver forseglet, indtil vejningen finder sted. Transportdokumentet skal indeholde oplysninger om den inspektion, der blev foretaget ved landingen.

Artikel 21

Inspektionsbenchmarks

Hver medlemsstat med fartøjer, som er omfattet af denne forordning, fastsætter specifikke inspektionsbenchmarks. Sådanne benchmarks revideres med regelmæssige mellemrum efter analyse af resultaterne. Inspektionsbenchmarks skal forbedres gradvis, indtil de målbenchmarks, der er fastsat i bilag II, er nået.

Artikel 22

Omladningsforbud

Omladning af torsk på havet er forbudt i de geografiske områder, der er omhandlet i artikel 3.

Artikel 23

Nationale kontrolhandlingsprogrammer

1.   Medlemsstater med fartøjer, som er omfattet af denne forordning, opstiller et nationalt kontrolhandlingsprogram, jf. bilag III.

2.   Medlemsstater med fartøjer, som er omfattet af denne forordning, gør inden den 31. januar hvert år deres nationale kontrolhandlingsprogrammer og en plan for gennemførelse deraf tilgængelige for Kommissionen og andre medlemsstater, som er berørt af denne forordning, på deres officielle websted.

3.   Kommissionen indkalder mindst én gang om året til møde i Komitéen for Fiskeri og Akvakultur for at evaluere overholdelsen og resultaterne af de nationale kontrolhandlingsprogrammer for de torskebestande, der er omfattet af denne forordning.

Artikel 24

Forudgående meddelelse

1.   Føreren af et EF-fiskerfartøj eller dennes stedfortræder skal mindst fire timer før ankomst til en havn eller et landingssted i en medlemsstat med mere end et ton torsk om bord give myndighederne i den pågældende medlemsstat meddelelse om:

a)	navnet på havnen eller landingsstedet

b)	det anslåede tidspunkt for ankomst til den pågældende havn eller det pågældende landingssted

c)	mængde i kg levende vægt af alle arter, af hvilke der er mere end 50 kg om bord.

2.   Myndighederne i en medlemsstat, hvor der skal landes mere end et ton torsk, kan kræve, at losningen af den ombordværende fangst først påbegyndes, når de har givet tilladelse hertil.

3.   Føreren af et EF-fiskerfartøj eller dennes stedfortræder, der ønsker at omlade eller losse fisk til havs, uanset mængde, eller at lande fisk i en havn eller på et landingssted i et tredjeland, skal mindst 24 timer før omladning eller landing til havs eller landing i et tredjeland meddele myndighederne i flagstaten de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 25

Udpegede havne

1.   Hvis et EF-fiskerfartøj ønsker at lande mere end to tons torsk i EF, skal fartøjsføreren sørge for, at sådan landing kun finder sted i udpegede havne.

2.   Hver medlemsstat udpeger havne, hvor landing af mere end to tons torsk skal finde sted.

3.   Hver medlemsstat offentliggør på deres officielle websted en liste over de udpegede havne og de relevante inspektions- og overvågningsprocedurer for disse havne, herunder betingelserne for registrering og rapportering af torskemængderne i hver landing.

Kommissionen videresender disse oplysninger til alle medlemsstater.

Artikel 26

Tolerance i forbindelse med vurdering af mængderne anført i logbogen

Uanset artikel 5, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2807/83 af 22. september 1983 om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om fangster (10) er den tilladte tolerance i forbindelse med vurderingen af de mængder af torsk i kg, der beholdes om bord, 8 % af tallet i logbogen.

Artikel 27

Separat stuvning af torsk

Det er forbudt om bord på EF-fiskerfartøjer at opbevare torsk, uanset mængde, i nogen form for beholdere blandet med andre marine organismer. Beholdere med torsk stuves under dæk på en sådan måde, at de holdes adskilt fra andre beholdere.

Artikel 28

Transport af torsk

1.   En medlemsstats kompetente myndigheder kan kræve, at enhver mængde torsk, der er fanget i et af de geografiske områder, der er nævnt i artikel 3, og hvis første landing finder sted i den pågældende medlemsstat, vejes under overværelse af kontrollører, inden den transporteres andetstedshen fra den første landingshavn. For torsk, der først landes i en havn, som er udpeget i henhold til artikel 24, skal repræsentative prøver, der omfatter mindst 20 % af antallet af fisk i landingen, vejes under overværelse af kontrollører, der er bemyndiget af medlemsstaterne, inden de udbydes til første salg og sælges. Med henblik herpå skal medlemsstaterne senest en måned efter denne forordnings ikrafttræden forelægge Kommissionen oplysninger om, hvilken ordning for prøvetagning der til blive anvendt.

2.   Uanset artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2847/93 skal alle torskemængder på over 50 kg, der transporteres andetstedshen fra det første landings- eller importsted, ledsages af en kopi af en af de opgørelser, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, i nævnte forordning, for de transporterede torskemængder. Undtagelsen i artikel 13, stk. 4, litra b), i nævnte forordning finder ikke anvendelse.

Artikel 29

Særlige kontrolprogrammer

Uanset artikel 34c, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93 kan de specifikke overvågningsprogrammer for de berørte torskebestande løbe i over to år fra deres ikrafttrædelsesdato.

KAPITEL V

BESLUTNINGSTAGNING OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 30

Beslutningsprocedure

Når det i denne forordning er foreskrevet, at beslutninger skal træffes af Rådet, træffer Rådet sådanne beslutninger med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.

Artikel 31

Ændringer af bilag I

Kommissionen kan på basis af STECF's rådgivning ændre bilag I til denne forordning efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002 og efter følgende principper:

a)	indsatsgrupper skal fastlægges så homogent som muligt under hensyntagen til, hvilke biologiske bestande der fanges, hvilken størrelse fisk der fanges som målart eller bifangst, og hvilken indvirkning indsatsgruppernes fiskeriaktiviteter har på miljøet

b)	indsatsgruppernes antal og størrelse skal være omkostningseffektiv for så vidt angår den administrative byrde sammenholdt med bevarelsesbehovene.

Artikel 32

Gennemførelsesbestemmelser

Gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 3, artikel 14, 16 og 17 i denne forordning vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002.

Artikel 33

Bistand under Den Europæiske Fiskerifond

1.   For så vidt angår de fire torskebestande, der er omhandlet i artikel 1, og i de år, hvor bestandene ligger under det relevante forsigtighedsniveau for gydebiomasse som omhandlet i artikel 6, er den langsigtede plan at betragte som en genopretningsplan i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 2371/2002 og som omhandlet i artikel 21, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr. 1198/2006.

2.   For så vidt angår de fire torskebestande, der er omhandlet i artikel 1, og i andre år end de i stk. 1 omhandlede, er den langsigtede plan at betragte som en forvaltningsplan i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 2371/2002 og som omhandlet i artikel 21, litra a), nr. iv), i forordning (EF) nr. 1198/2006.

Artikel 34

Revision

På grundlag af rådgivning fra STECF og efter høring af det relevante Regionale Rådgivende Råd evaluerer Kommissionen forvaltningsforanstaltningernes indvirkning på torskebestandene og på fiskeriet efter disse bestande senest det tredje år, forordningen anvendes, og derefter hvert tredje år, og den foreslår, når det er hensigtsmæssigt, relevante foranstaltninger til ændring af den.

Artikel 35

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 423/2004 ophæves.

Artikel 36

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2009.

---

(1)  Udtalelse af 21.10.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EUT L 70 af 9.3.2004, s. 8.

(3)  EFT L 226 af 29.8.1980, s. 48.

(4)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(5)  EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1.

(6)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(7)  EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1.

(8)  EUT L 60 af 5.2.2008, s. 1.

(9)  EFT L 171 af 6.7.1994, s. 7.

(10)  EFT L 276 af 10.10.1983, s. 1.

---

---

---

---

---

24.12.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 348/34

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1343/2008

af 23. december 2008

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtninger:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 24. december 2008.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.

---

---

24.12.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 348/36

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1344/2008

af 23. december 2008

om offentliggørelse for 2009 af den nomenklatur over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, der er fastsat ved forordning (EØF) nr. 3846/87

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 af 17. december 1987 om nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (2), særlig artikel 3, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

Nomenklaturen over eksportrestitutioner bør offentliggøres i den pr. 1. januar 2009 gældende fuldstændige udgave, som den følger af forordningerne om eksportordninger for landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 3846/87 foretages følgende ændringer:

1)	Bilag I affattes som angivet i bilag I til nærværende forordning.

2)	Bilag II affattes som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2009.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1.

---

---

---