(1)

Digitale tjenester generelt og navnlig onlineplatforme spiller en stadig vigtigere rolle i økonomien, navnlig i det indre marked, ved at give virksomheder mulighed for at nå ud til brugere i hele Unionen, ved at lette den grænseoverskridende handel og ved at åbne helt nye forretningsmuligheder for et stort antal virksomheder i Unionen til gavn for forbrugerne i Unionen.

(2)

Samtidig har centrale platformstjenester blandt disse digitale tjenester en række kendetegn, som de virksomheder, der udbyder dem, kan udnytte. Et eksempel på sådanne kendetegn ved centrale platformstjenester er ekstreme stordriftsfordele, ofte som følge af marginale omkostninger tæt på nul for at tilføje erhvervsbrugere eller slutbrugere. Andre sådanne kendetegn ved centrale platformstjenester er meget stærke netværkseffekter, evnen til at forbinde mange erhvervsbrugere med mange slutbrugere via disse tjenesters flersidethed, en betydelig grad af afhængighed for både erhvervsbrugere og slutbrugere, fastlåsningseffekter, mangel på multihoming til samme formål for slutbrugere, vertikal integration og datadrevne fordele. Alle disse kendetegn, kombineret med urimelig praksis fra virksomheder, som udbyder de centrale platformstjenester, kan have den virkning, at den frie markedsadgang for så vidt angår de centrale platformstjenester vil blive undergravet betydeligt og indvirke på retfærdigheden i forretningsforholdet mellem virksomheder, som udbyder sådanne tjenester, og deres erhvervsbrugere og slutbrugere. I praksis medfører dette hurtige og potentielt vidtrækkende fald i erhvervsbrugeres og slutbrugeres valgmuligheder, og kan derfor give de virksomheder, der udbyder disse tjenester, en stilling som såkaldt gatekeeper. Samtidig bør det anerkendes, at tjenester, der opererer i ikkekommercielt øjemed, såsom samarbejdsprojekter, ikke bør betragtes som centrale platformstjenester i forbindelse med denne forordning.

(3)

Der er opstået et lille antal store virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, og som har betydelig økonomisk magt, hvilket kunne berettige, at de udpeges som gatekeepere i henhold til denne forordning. De er typisk kendetegnet ved, at de kan forbinde mange erhvervsbrugere med mange slutbrugere via deres tjenester, hvilket igen sætter dem i stand til at udnytte de fordele, såsom adgang til store mængder data, de har fra ét aktivitetsområde, på andre områder. Nogle af disse virksomheder udøver kontrol over hele platformsøkosystemer i den digitale økonomi og er strukturelt utrolig vanskelige at udfordre eller konkurrere med for eksisterende eller nye markedsaktører, uanset hvor innovative og effektive disse markedsaktører måtte være. Den frie markedsadgang indskrænkes navnlig på grund af tilstedeværelsen af meget høje adgangs- eller exitbarrierer, herunder høje investeringsomkostninger, som ikke eller ikke så let kan genindtjenes i tilfælde af exit, og fraværet af eller begrænset adgang til vigtige input i den digitale økonomi, såsom data. Resultatet heraf er, at sandsynligheden for, at de underliggende markeder ikke fungerer eller snart ikke længere gør det, øges.

(4)

Kombinationen af disse kendetegn ved gatekeepere vil i mange tilfælde sandsynligvis føre til alvorlige ubalancer i forhandlingsstyrken og som følge heraf urimelig praksis og urimelige betingelser for erhvervsbrugere samt for slutbrugere af de centrale platformstjenester, som udbydes af gatekeepere, til skade for priserne, kvaliteten, den fair konkurrence, valgmulighederne og innovationen i den digitale sektor.

(5)

Det følger heraf, at markedsprocesserne ofte er ude af stand til at sikre retfærdige økonomiske resultater med hensyn til centrale platformstjenester. Selv om artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) finder anvendelse på gatekeeperes adfærd, er anvendelsesområdet for nævnte bestemmelser begrænset til særlige tilfælde af markedsstyrke, f.eks. dominerende stilling på specifikke markeder og konkurrencebegrænsende adfærd, og håndhævelsen sker efterfølgende og kræver omfattende undersøgelse af ofte meget komplekse faktiske forhold fra sag til sag. Derudover håndterer den eksisterende EU-ret ikke, eller ikke effektivt, de udfordringer for et effektivt fungerende indre marked, som adfærd hos gatekeepere, der ikke nødvendigvis har en dominerende stilling i konkurrencerettens forstand, udgør.

(6)

Gatekeepere har en betydelig indvirkning på det indre marked, idet de leverer gateways til et stort antal erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugere overalt i Unionen og på forskellige markeder. De skadelige virkninger af urimelig praksis på det indre marked og den særligt svage frie markedsadgang for så vidt angår centrale platformstjenester, herunder de negative samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser af en sådan urimelig praksis, har fået nationale lovgivere og regulerende myndigheder i sektoren til at reagere. Der er allerede på nationalt plan vedtaget eller stillet forslag om en række reguleringsmæssige løsninger til at imødegå urimelig praksis og den frie markedsadgang for så vidt angår digitale tjenester eller i det mindste nogle af disse. Dette har skabt divergerende reguleringsmæssige løsninger, hvilket medfører fragmentering af det indre marked, hvorved risikoen for stigende efterlevelsesomkostninger på grund af forskellige nationale reguleringsmæssige krav øges.

(7)

Formålet med denne forordning er derfor at bidrage til et velfungerende indre marked ved at fastsætte regler, der sikrer åbenhed og retfærdighed for markederne i den digitale sektor i almindelighed og for erhvervsbrugere og slutbrugere af centrale platformstjenester, som udbydes af gatekeepere, i særdeleshed. Erhvervsbrugere og slutbrugere af centrale platformstjenester, der udbydes af gatekeepere, bør gives passende reguleringsmæssig beskyttelse i hele Unionen mod gatekeeperes urimelige praksis for at lette forretningsaktiviteter på tværs af grænserne i Unionen og derved forbedre det indre markeds funktion og fjerne eksisterende eller mulig ny fragmentering på de specifikke områder, der er omfattet af denne forordning. Selv om gatekeepere desuden ofte anvender globale eller i det mindste paneuropæiske forretningsmodeller og algoritmestrukturer, kan de indføre, og har i nogle tilfælde indført, forskellige forretningsbetingelser og praksis i forskellige medlemsstater, hvilket har tendens til at skabe skævheder i konkurrencevilkårene for brugerne af de centrale platformstjenester, der udbydes af gatekeepere, til skade for integrationen af det indre marked.

(8)

Ved at tilnærme forskellige nationale regler er det muligt at fjerne hindringer for den frie adgang til at udbyde og modtage tjenester, herunder detailtjenester, i det indre marked. Der bør derfor fastlægges et målrettet sæt af harmoniserede retlige forpligtelser på EU-plan for i det indre marked at sikre åbne og retfærdige digitale markeder med gatekeepere til gavn for Unionens økonomi som helhed og i sidste ende forbrugerne i Unionen.

(9)

Fragmentering af det indre marked kan kun effektivt afværges, hvis medlemsstaterne forhindres i at anvende nationale regler, der er omfattet af anvendelsesområdet for og forfølger samme mål som denne forordning. Dette udelukker ikke muligheden for at anvende andre nationale regler, der forfølger andre legitime mål af offentlig interesse som fastsat i TEUF, eller som forfølger tvingende almene hensyn som anerkendt i retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol (»Domstolen«), på gatekeepere som omhandlet i denne forordning.

(10)

Samtidig bør denne forordning, eftersom den har til formål at supplere håndhævelsen af konkurrenceretten, ikke berøre artikel 101 og 102 i TEUF, tilsvarende nationale konkurrenceregler og andre nationale konkurrenceregler for ensidig adfærd, som bygger på en individuel vurdering af markedsstillinger og -adfærd, herunder de faktiske eller potentielle konsekvenser heraf og det præcise omfang af den forbudte adfærd, og som giver virksomheder mulighed for at gøre effektivitetshensyn og objektive hensyn gældende som begrundelse for den pågældende adfærd, og nationale regler om fusionskontrol. Anvendelsen af nævnte regler bør ikke påvirke de forpligtelser, gatekeepere pålægges i henhold til denne forordning, og den ensartede og effektive anvendelse heraf i det indre marked.

(11)

Artikel 101 og 102 i TEUF og de tilsvarende nationale konkurrenceregler vedrørende konkurrencebegrænsende flersidig og ensidig adfærd og fusionskontrol har til formål at sikre ufordrejet konkurrence på markedet. Denne forordning forfølger et mål, som er et supplement til, men forskelligt fra målet om at sikre ufordrejet konkurrence på ethvert givent marked, som defineret i konkurrenceretlig forstand, nemlig at sikre, at markeder med gatekeepere er og forbliver åbne og retfærdige, uafhængigt af de faktiske, potentielle eller formodede virkninger på konkurrencen på et bestemt marked af en af denne forordning omfattet bestemt gatekeepers adfærd. Denne forordning har derfor til formål at beskytte en anden retlig interesse end den interesse, der beskyttes ved nævnte regler, og den bør ikke berøre deres anvendelse.

(12)

Denne forordning bør også finde anvendelse, uden at det berører de regler, som følger af andre EU-retsakter om visse aspekter af levering af tjenester, som er omfattet af denne forordning, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (4) og (EU) 2019/1150 (5) samt en forordning om et indre marked for digitale tjenester og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (6), 2005/29/EF (7), 2010/13/EU (8), (EU) 2015/2366 (9), (EU) 2019/790 (10) og (EU) 2019/882 (11) og Rådets direktiv 93/13/EØF (12) samt nationale bestemmelser, der sigter mod at håndhæve eller gennemføre nævnte EU-retsakter.

(13)

Svag fri markedsadgang og urimelig praksis i den digitale sektor ses hyppigere og er mere udtalt inden for visse digitale tjenester end andre. Dette gælder navnlig for udbredte og almindeligt anvendte digitale tjenester, der hovedsagelig direkte fungerer som mellemled mellem erhvervsbrugere og slutbrugere, og hvor karakteristika såsom ekstreme stordriftsfordele, meget stærke netværkseffekter, evne til at forbinde mange erhvervsbrugere med mange slutbrugere takket være disse tjenesters flersidethed, fastlåsningseffekter og mangel på multihoming eller vertikal integration er nogle af de mest hyppige. Ofte er der kun én eller meget få store virksomheder, der udbyder disse digitale tjenester. Disse virksomheder er hyppigst brudt igennem som gatekeepere for erhvervsbrugere og slutbrugere, med vidtrækkende virkninger. De har navnlig udviklet evnen til nemt at fastsætte kommercielle betingelser og vilkår på en ensidig og skadelig måde for deres erhvervsbrugere og slutbrugere. Det er således nødvendigt kun at fokusere på de digitale tjenester, hvis anvendelse er mest udbredt blandt erhvervsbrugere og slutbrugere, og hvor betænkeligheder vedrørende svag fri markedsadgang og urimelig praksis blandt gatekeepere er mere udtalt og presserende ud fra et indre marked-perspektiv.

(14)

Navnlig formår onlineformidlingstjenester, onlinesøgemaskiner, styresystemer, sociale onlinenetværkstjenester, videodelingsplatformstjenester, nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, cloudcomputingtjenester, digitale assistenter, webbrowsere og onlinereklametjenester, herunder reklameformidlingstjenester, alle at påvirke et stort antal slutbrugere og virksomheder, hvilket indebærer en risiko for urimelig forretningspraksis. De bør derfor medtages i definitionen af centrale platformstjenester og være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Onlineformidlingstjenester kan også være aktive inden for finansielle tjenesteydelser, og de kan fungere som mellemled for eller anvendes til at udbyde sådanne tjenesteydelser som ikke udtømmende opregnet i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (13). Med henblik på denne forordning bør definitionen af centrale platformstjenester være teknologineutral og bør forstås således, at den omfatter tjenester, der udbydes på eller ved hjælp af forskellige midler eller enheder, såsom internetforbundet TV eller indbyggede digitale tjenester i køretøjer. Under visse omstændigheder bør begrebet slutbrugere omfatte brugere, der traditionelt betragtes som erhvervsbrugere, men som i en bestemt situation ikke anvender de centrale platformstjenester til at udbyde varer eller tjenester til andre slutbrugere, som f.eks. virksomheder, der anvender cloudcomputingtjenester til eget brug.

(15)

Det forhold, at en digital tjeneste kan betragtes som en central platformstjeneste, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at give anledning til tilstrækkeligt alvorlige betænkeligheder med hensyn til fri markedsadgang eller urimelig praksis. Det er først, når en central platformstjeneste udgør en vigtig gateway og drives af en virksomhed med en betydelig indvirkning på det indre marked og en grundfæstet og varig stilling eller af en virksomhed, der forventeligt vil få en sådan stilling i nærmeste fremtid, at sådanne betænkeligheder opstår. Følgelig bør det målrettede sæt af harmoniserede regler i denne forordning kun finde anvendelse på virksomheder, der er udpeget på baggrund af disse tre objektive kriterier, og de bør kun finde anvendelse på de af deres centrale platformstjenester, som hver især udgør en vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugere. Det forhold, at det er muligt, at en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, ikke blot fungerer som mellemled mellem erhvervsbrugere og slutbrugere, men også mellem slutbrugere og slutbrugere, f.eks. i forbindelse med nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, bør ikke være til hinder for at konkludere, at en sådan virksomhed er eller kan være en vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugere.

(16)

For at sikre effektiv anvendelse af denne forordning på virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, og som med størst sandsynlighed vil opfylde disse objektive krav, og hvor urimelig praksis, der svækker den frie markedsadgang, er mest hyppig og har størst indvirkning, bør Kommissionen direkte kunne udpege de virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, som opfylder bestemte kvantitative tærskler, som gatekeepere. Disse virksomheder bør under alle omstændigheder være omfattet af en hurtig udpegelsesprocedure, der bør begynde, når denne forordning får virkning.

(17)

Det forhold, at en virksomhed har en meget betydelig omsætning i Unionen og udbyder en central platformstjeneste i mindst tre medlemsstater, er overbevisende tegn på, at den pågældende virksomhed har en betydelig indvirkning på det indre marked. Dette gælder ligeledes, hvis en virksomhed, der udbyder en central platformstjeneste i mindst tre medlemsstater, har en meget betydelig markedskapitalisering eller tilsvarende reel markedsværdi. Derfor bør en virksomhed, der udbyder en central platformstjeneste, formodes at have betydelig indvirkning på det indre marked, hvis den udbyder en central platformstjeneste i mindst tre medlemsstater, og hvis udbyderens realiserede koncernomsætning i Unionen svarer til eller overstiger en bestemt, høj tærskel, eller koncernens markedskapitalisering svarer til eller overstiger en bestemt høj absolut værdi. For virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester og tilhører virksomheder, som ikke er børsnoterede, bør den tilsvarende reelle markedsværdi anvendes som reference. Det bør være muligt for Kommissionen at anvende sine beføjelser til at vedtage delegerede retsakter til at udarbejde en objektiv metode til beregning af denne værdi.

En stor koncernomsætning realiseret i Unionen sammenholdt med tærsklen for antallet af brugere af centrale platformstjenester i Unionen er udtryk for relativt gode evner til at tjene penge på disse brugere. En høj markedskapitalisering i forhold til den samme tærskel for antallet af brugere i Unionen er udtryk for et relativt stort potentiale for at tjene penge på disse brugere i den nærmeste fremtid. Dette potentiale for at tjene penge afspejler i princippet igen den gateway-stilling, de pågældende virksomheder har. Begge indikatorer afspejler desuden de pågældende virksomheders økonomiske kapacitet, herunder deres mulighed for at udnytte deres adgang til de finansielle markeder til at styrke deres stilling. Dette kan f.eks. ske, når denne bedre adgang bruges til at erhverve andre virksomheder, hvilket igen har vist sig at have potentielle negative konsekvenser for innovationen. Markedskapitalisering kan også være udtryk for de pågældende virksomheders forventede fremtidige stilling og indvirkning på det indre marked, trods en potentielt relativt lav omsætning. Værdien af markedskapitaliseringen bør tage udgangspunkt i et niveau, der afspejler den gennemsnitlige markedskapitalisering af de største børsnoterede virksomheder i Unionen i løbet af en passende periode.

(18)

En markedskapitalisering på eller over tærsklen i det seneste regnskabsår bør medføre en formodning om, at en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, har en betydelig indvirkning på det indre marked, men hvis den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, kan opretholde markedskapitaliseringen på eller over tærsklen i tre eller flere år, bør dette anses for yderligere at bestyrke denne formodning.

(19)

Omvendt kan der være en række faktorer vedrørende markedskapitalisering, som vil kræve en tilbundsgående vurdering for at bedømme, om en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, bør anses for at have en betydelig indvirkning på det indre marked. Dette kan være tilfældet, hvis markedskapitaliseringen af den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, i de foregående regnskabsår har været betydeligt lavere end tærsklen, og volatiliteten i dens markedskapitalisering i løbet af den undersøgte periode har været uforholdsmæssig sammenlignet med den generelle volatilitet i aktiemarkedet, eller dens markedskapitaliseringsforløb i forhold til markedstendenserne har været uforeneligt med en hurtig og ensrettet vækst.

(20)

At have et meget stort antal erhvervsbrugere, der er afhængige af en central platformstjeneste for at kunne nå ud til et meget stort antal månedlige aktive slutbrugere, gør det muligt for den virksomhed, der udbyder tjenesten, at udnytte driften hos en betydelig del af erhvervsbrugerne til sin egen fordel og peger i princippet på, at den pågældende virksomhed er en vigtig gateway. De respektive relevante niveauer for disse antal bør fastsættes, så de repræsenterer en væsentlig procentdel af hele befolkningen i Unionen, når det handler om slutbrugere, og af hele populationen af virksomheder, der anvender centrale platformstjenester, for at fastsætte tærsklen for erhvervsbrugere. Aktive slutbrugere og erhvervsbrugere bør identificeres og beregnes på en sådan måde, at den pågældende centrale platformstjenestes rolle og rækkevidde afspejles på passende vis. For at skabe retssikkerhed for gatekeeperne bør elementerne til bestemmelse af antallet af aktive slutbrugere og erhvervsbrugere pr. central platformstjeneste fastsættes i et bilag til denne forordning. Sådanne elementer kan påvirkes af den teknologiske udvikling og andre udviklinger. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at ændre denne forordning ved at ajourføre metoden og listen over indikatorer, der anvendes til at bestemme antallet af aktive slutbrugere og aktive erhvervsbrugere.

(21)

En grundfæstet og varig stilling i forhold til driften eller forventningen om at få en sådan stilling i fremtiden forekommer navnlig, når den fri markedsadgang i forbindelse med den stilling, som den virksomhed, der udbyder den centrale platformstjeneste, indtager, er begrænset. Dette vil sandsynligvis være tilfældet, hvis denne virksomhed har udbudt en central platformstjeneste i mindst tre medlemsstater til et meget stort antal erhvervsbrugere og slutbrugere i en periode på mindst tre år.

(22)

Sådanne tærskler kan blive påvirket af udviklingen på markedet og den tekniske udvikling. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at præcisere metoden til at afgøre, om de kvantitative tærskler er opfyldt, og til regelmæssigt at tilpasse den til udviklingen på markedet og den teknologiske udvikling, hvis det er nødvendigt. Sådanne delegerede retsakter bør ikke ændre de kvantitative tærskler, der er fastsat i denne forordning.

(23)

En virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, bør under ganske særlige omstændigheder kunne bestride formodningen om, at virksomheden har en betydelig indvirkning på det indre marked, ved at påvise, at den, selv om den opfylder de kvantitative tærskler i denne forordning, ikke opfylder kravene til udpegelsen som gatekeeper. Bevisbyrden for, at formodningen på grundlag af opfyldelsen af de kvantitative tærskler ikke bør finde anvendelse, bør påhvile den pågældende virksomhed. Kommissionen bør i sin vurdering af den fremlagte dokumentation og de fremførte argumenter alene tage hensyn til de elementer, der direkte vedrører de kvantitative kriterier, nemlig indvirkningen fra virksomheden, der udbyder centrale platformstjenester, på det indre marked ud over indtægts- eller markedsloftet, såsom dens absolutte størrelse og antallet af medlemsstater, hvor den er til stede, hvor meget antallet af faktiske erhvervsbrugere og slutbrugere overskrider tærsklerne, og vigtigheden af virksomhedens centrale platformstjeneste i betragtning af den respektive centrale platformtjenestes aktiviteters samlede omfang samt antal år, hvor tærsklerne er opfyldt.

Enhver begrundelse, der hviler på økonomiske hensyn, og som søger at fastlægge en markedsafgrænsning eller påvise effektivitet som følge af en specifik form for adfærd fra den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, bør tilsidesættes, da den ikke er relevant for udpegelsen som gatekeeper. Hvis de fremførte argumenter ikke er tilstrækkeligt underbyggede, fordi de ikke klart rejser tvivl om formodningen, bør Kommissionen kunne afvise argumenterne inden for det tidsrum på 45 arbejdsdage, der er fastsat til udpegelsen. Kommissionen bør kunne træffe en afgørelse baseret på de disponible oplysninger om de kvantitative tærskler, hvis den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, modarbejder undersøgelsen ved at undlade at overholde de undersøgelsesforanstaltninger, der er truffet af Kommissionen.

(24)

Der bør også fastlægges bestemmelser om vurderingen af gatekeeperrollen for virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, og som ikke opfylder alle de kvantitative tærskler, under hensyntagen til de overordnede objektive krav om, at de har en betydelig indvirkning på det indre marked, fungerer som en vigtig gateway for erhvervsbrugere for at nå ud til slutbrugere og drager fordel af en grundfæstet og varig stilling i deres aktiviteter, eller at det er forventeligt, at de vil gøre det i den nærmeste fremtid. Når den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, er en mellemstor virksomhed, en lille virksomhed eller en mikrovirksomhed, bør vurderingen nøje tage hensyn til, om en sådan virksomhed vil være i stand til betydeligt at underminere den frie markedsadgang for så vidt angår de centrale platformstjenester, da denne forordning primært er rettet mod store virksomheder med betydelig økonomisk magt og ikke mellemstore virksomheder, små virksomheder eller mikrovirksomheder.

(25)

En sådan vurdering kan kun foretages i lyset af en markedsundersøgelse, samtidig med at der tages hensyn til de kvantitative tærskler. I sin vurdering bør Kommissionen forfølge målet om at bevare og fremme innovationen og kvaliteten af digitale produkter og tjenester, i hvilken grad priserne er rimelige og konkurrencedygtige, og i hvilken grad kvaliteten eller valgmulighederne for erhvervsbrugere og slutbrugere er eller forbliver høj. Der kan inddrages elementer, som er specifikke for de virksomheder, der udbyder de pågældende centrale platformstjenester, såsom ekstreme stordriftsfordele eller synergieffekter, meget stærke netværkseffekter, datadrevne fordele, evnen til at forbinde mange erhvervsbrugere med mange slutbrugere takket være disse tjenesters flersidethed, fastlåsningsvirkninger, mangel på multihoming, konglomeratselskabsstruktur eller vertikal integration. Derudover kan en meget høj markedskapitalisering, en meget høj egenkapitalværdi i forhold til fortjeneste eller en meget høj omsætning afledt af slutbrugere af én central platformstjeneste anvendes som indikatorer for sådanne virksomheders påvirkningspotentiale og for en skævvridning af markedet til deres fordel. Sammen med markedskapitalisering er høje relative vækstrater eksempler på dynamiske parametre, der er særlig relevante for at identificere de virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, og om hvilke det er forventeligt, at de vil opnå en grundfæstet og varig stilling. Kommissionen bør kunne træffe en afgørelse ved at slutte modsætningsvis ud fra de foreliggende fakta, hvis den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, i væsentlig grad modarbejder undersøgelsen ved at undlade at overholde de undersøgelsesforanstaltninger, som er truffet af Kommissionen.

(26)

En særlig undergruppe af regler bør finde anvendelse på de virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, og for hvilke det er forventeligt, at de vil få en grundfæstet og varig stilling på markedet i den nærmeste fremtid. De samme specifikke kendetegn ved centrale platformstjenester gør dem tilbøjelige til at tippe: Når først en virksomhed, der udbyder den centrale platformstjeneste, har opnået en vis fordel i forhold til konkurrenter eller potentielle konkurrenter med hensyn til størrelse eller formidlingsstyrke, kan dens stilling blive uangribelig, og situationen kan udvikle sig til, at den sandsynligvis vil blive grundfæstet og varig i den nærmeste fremtid. Virksomheder kan forsøge at fremkalde denne tipning og udvikle sig til gatekeepere ved at udnytte nogle af de urimelige betingelser og den urimelige praksis, som er reguleret ved denne forordning. I en sådan situation forekommer det passende at gribe ind, før markedet tipper uopretteligt.

(27)

En sådan tidlig indgriben bør dog være begrænset til kun at pålægge de forpligtelser, der er nødvendige og passende for at sikre, at de pågældende tjenester fortsat kan udfordres, og gøre det muligt at undgå risikoen for urimelige betingelser og urimelig praksis. Forpligtelser, der forhindrer den virksomhed, som udbyder centrale platformstjenester, i at have en grundfæstet og varig stilling inden for sine aktiviteter, såsom forpligtelser, der forhindrer udnyttelse, og forpligtelser, som fremmer skift og multihoming, er mere direkte rettet mod dette formål. For at sikre proportionalitet bør Kommissionen endvidere kun anvende de forpligtelser fra denne undergruppe, som er nødvendige og forholdsmæssige for at nå målene i denne forordning, og bør regelmæssigt undersøge, hvorvidt sådanne forpligtelser bør fastholdes, afskaffes eller tilpasses.

(28)

Anvendelse alene af de forpligtelser, der er nødvendige og forholdsmæssige for at opfylde målene i denne forordning, bør gøre det muligt for Kommissionen at gribe rettidigt og effektivt ind under fuld overholdelse af proportionaliteten af de overvejede foranstaltninger. Det bør også gøre det muligt at forsikre faktiske eller potentielle markedsdeltagere om fri markedsadgang og rimelighed for så vidt angår de pågældende tjenester.

(29)

Gatekeeperne bør opfylde de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, med hensyn til hver af de centrale platformstjenester, som er anført i den relevante udpegelsesafgørelse. Forpligtelserne bør, hvor det er relevant, gælde under hensyntagen til den konglomeratlignende stilling, som gatekeepere har. Endvidere bør Kommissionen have mulighed for ved en afgørelse at pålægge gatekeeperen gennemførelsesforanstaltninger. Disse gennemførelsesforanstaltninger bør udformes på en effektiv måde under hensyntagen til kendetegnene ved de centrale platformstjenester og mulige omgåelsesrisici og under overholdelse af proportionalitetsprincippet og de berørte virksomheders og tredjeparters grundlæggende rettigheder.

(30)

Den hastige udvikling i og den komplekse teknologiske art af centrale platformstjenester kræver en regelmæssig gennemgang af gatekeepernes status, herunder dem, som forventes at have en grundfæstet og varig stilling på markedet i deres aktiviteter i den nærmeste fremtid. For at give alle markedsdeltagerne, herunder gatekeeperne, fornøden sikkerhed med hensyn til de relevante retlige forpligtelser, er det nødvendigt at fastsætte en frist for sådanne regelmæssige gennemgange. Det er også vigtigt at gennemføre sådanne gennemgange regelmæssigt og som minimum hvert tredje år. Endvidere er det vigtigt at præcisere, at ikke alle ændringer af de faktiske forhold, på grundlag af hvilke en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, blev udpeget som gatekeeper, bør kræve en ændring af udpegelsesafgørelsen. En ændring er kun nødvendig, hvis ændringen af de faktiske forhold også fører til en ændring af vurderingen. Hvorvidt dette er tilfældet, bør bygge på en vurdering fra sag til sag af de faktiske forhold og omstændigheder.

(31)

For at sikre fri markedsadgang og rimelighed for så vidt angår centrale platformstjenester, der udbydes af gatekeepere, er det nødvendigt at fastsætte en række harmoniserede regler på en klar og utvetydig måde med hensyn til disse tjenester. Der er behov for sådanne regler for at afhjælpe risikoen for skadelige virkninger af gatekeeperes praksis, hvilket vil være til gavn for erhvervsklimaet i de berørte tjenester, for brugerne og i sidste ende for samfundet som helhed. Forpligtelserne svarer til de former for praksis, der anses for at undergrave den frie markedsadgang eller for at være urimelige, eller begge dele, under hensyntagen til egenskaberne ved den digitale sektor, og som har en særligt negativ direkte indvirkning på erhvervsbrugere og slutbrugere. De forpligtelser, der er fastsat ved denne forordning, bør specifikt kunne tage hensyn til arten af de centrale platformstjenester, der udbydes. Forpligtelserne i denne forordning bør ikke kun sikre fri markedsadgang og rimelighed med hensyn til de centrale platformstjenester, der er anført i udpegelsesafgørelsen, men også med hensyn til andre digitale produkter og tjenester, som gatekeepere udnytter deres gateway-stilling til, og som ofte udbydes sammen med eller til støtte for de centrale platformstjenester.

(32)

Med henblik på denne forordning bør fri markedsadgang vedrøre virksomheders evne til effektivt at overvinde adgangs- og ekspansionsbarrierer og udfordre gatekeeperen på grundlag af fordelene ved deres produkter og tjenester. Kendetegnene ved centrale platformstjenester i den digitale sektor, såsom netværkseffekter, betydelige stordriftsfordele og dataafledte fordele, har begrænset den frie markedsadgang for disse tjenester og de relaterede økosystemer. En sådan svag fri markedsadgang mindsker incitamenterne til at innovere og forbedre produkter og tjenester for gatekeeperen og dennes erhvervsbrugere, konkurrenter og kunder og påvirker dermed innovationspotentialet i den bredere onlineplatformøkonomi negativt. Den frie markedsadgang for tjenester i den digitale sektor kan også være begrænset, hvis der er mere end én gatekeeper til en central platformstjeneste. Denne forordning bør derfor forbyde visse former for praksis fra gatekeepernes side, som kan hæve adgangs- eller ekspansionsbarriererne, og pålægge gatekeepere visse forpligtelser, der er medvirkende til at sænke disse barrierer. Forpligtelserne bør også tage højde for situationer, hvor gatekeeperens stilling kan være så grundfæstet, at konkurrencen mellem platforme ikke er effektiv på kort sigt, således at der er behov for at skabe konkurrence mellem platforme eller øge den.

(33)

Med henblik på denne forordning bør urimelighed vedrøre en ubalance mellem erhvervsbrugeres rettigheder og forpligtelser, der medfører, at gatekeeperen opnår en uforholdsmæssig fordel. Markedsdeltagere, herunder erhvervsbrugere af centrale platformstjenester og alternative udbydere af tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for sådanne centrale platformstjenester, bør have mulighed for i tilstrækkelig grad at kunne udnytte fordelene ved deres innovative indsats eller andre bestræbelser. På grund af deres gateway-stilling og bedre forhandlingsposition er det muligt, at gatekeepere udviser adfærd, der ikke tillader andre fuldt ud at udnytte fordelene ved deres egne bidrag, og ensidigt fastsætter ulige betingelser for anvendelsen af deres centrale platformstjenester eller tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for deres centrale platformstjenester. Sådanne ulige betingelser udelukkes ikke af, at gatekeeperen tilbyder en bestemt tjeneste gratis til en specifik gruppe af brugere, og de kan også bestå i at udelukke eller diskriminere erhvervsbrugere, navnlig hvis erhvervsbrugerne konkurrerer med tjenester, der udbydes af gatekeeperen. Denne forordning bør derfor pålægge gatekeepere forpligtelser, der imødegår en sådan adfærd.

(34)

Fri markedsadgang og rimelighed hænger sammen. Mangel på eller svag fri markedsadgang for en bestemt tjeneste kan give gatekeepere mulighed for at udøve urimelig praksis. Tilsvarende kan en gatekeepers urimelige praksis mindske erhvervsbrugeres eller andre parters muligheder for at udfordre gatekeeperens stilling. En særlig forpligtelse i denne forordning kan derfor tage højde for begge forhold.

(35)

De forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, er derfor nødvendige for at imødegå konstaterede offentlige politiske betænkeligheder, idet der ikke findes nogen alternative og mindre indgribende foranstaltninger, som ville opnå det samme resultat, under hensyntagen til behovet for at opretholde den offentlige orden, beskytte privatlivets fred og bekæmpe svigagtig og vildledende handelspraksis.

(36)

Gatekeepere indsamler ofte direkte personoplysninger om slutbrugere med henblik på at udbyde onlinereklametjenester, når slutbrugerne anvender tredjepartswebsteder og softwareapplikationer. Tredjeparter stiller også personoplysninger til rådighed for gatekeepere om deres slutbrugere med henblik på at gøre brug af visse tjenester, som udbydes af gatekeepere i forbindelse med deres centrale platformstjenester, såsom. kundemålgrupper. Behandling af personoplysninger fra tredjeparter ved brug af centrale platformstjenester med henblik på at udbyde onlinereklametjenester giver gatekeepere potentielle fordele med hensyn til akkumulering af data og forhøjer derigennem adgangsbarriererne. Dette skyldes, at gatekeepere behandler personoplysninger fra et betydeligt større antal tredjeparter end andre virksomheder. Tilsvarende fordele opstår som følge af i) at kombinere slutbrugeres personoplysninger indsamlet fra en central platformstjeneste med data indsamlet fra andre tjenester, ii) at krydsanvende personoplysninger fra en central platformstjeneste i andre tjenester, der udbydes separat af gatekeeperen, navnlig tjenester, der ikke udbydes sammen med eller til støtte for den relevante centrale platformstjeneste, og omvendt, eller iii) at slutbrugere tilmeldes forskellige tjenester hos gatekeepere med henblik på at kombinere personoplysninger. For at sikre, at gatekeepere ikke urimeligt underminerer den frie markedsadgang for centrale platformstjenester, bør gatekeeperne give slutbrugere mulighed for frit at vælge at deltage i en sådan databehandlings- og tilmeldingspraksis ved at tilbyde et mindre personliggjort, men tilsvarende alternativ og uden at gøre brug af den centrale platformstjeneste eller visse af dens funktionaliteter betinget af slutbrugerens samtykke. Dette bør ikke berøre situationer, hvor gatekeeperen behandler personoplysninger eller tilmelder slutbrugere til en tjeneste i henhold til retsgrundlaget i artikel 6, stk. 1, litra c), d) og e), i forordning (EU) 2016/679, men ikke i nævnte forordnings artikel 6, stk. 1, litra b) og f).

(37)

Det mindre personliggjorte alternativ bør ikke være anderledes eller af ringere kvalitet end den tjeneste, der udbydes til de slutbrugere, der giver samtykke, medmindre forringelsen af kvaliteten er en direkte konsekvens af, at gatekeeperen ikke er i stand til at behandle sådanne personoplysninger eller tilmelde slutbrugerne en tjeneste. Det bør ikke være vanskeligere at undlade at give samtykke end at give det. Når gatekeeperen anmoder om samtykke, bør den proaktivt fremlægge en brugervenlig løsning for slutbrugeren med henblik på at give, ændre eller tilbagetrække samtykke på en udtrykkelig, klar og ligetil måde. Navnlig bør samtykke gives i form af en klar bekræftelse eller erklæring, der indebærer en frivillig, specifik, informeret og utvetydig tilkendegivelse af accept fra slutbrugerens side som defineret i forordning (EU) 2016/679. Slutbrugeren bør ved afgivelse af samtykke og kun, når dette er relevant, informeres om, at undladelse heraf kan føre til et mindre personliggjort tilbud, men at den centrale platformstjeneste i øvrigt vil forblive uændret, og at der ikke vil blive fjernet nogen funktionaliteter. Hvis samtykke ikke kan gives direkte til gatekeeperens centrale platformstjeneste, bør slutbrugerne undtagelsesvis kunne give samtykke gennem hver af de tredjepartstjenester, der gør brug af den centrale platformstjeneste, således at gatekeeperen kan behandle personoplysninger med henblik på at udbyde onlinereklametjenester.

Endelig bør det være lige så nemt at trække et samtykke tilbage som at give det. Gatekeepere bør ikke udforme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader på en måde, der vildleder, manipulerer eller på anden måde væsentligt forvrider eller forringer slutbrugernes mulighed for frit at give samtykke. Navnlig bør det ikke være tilladt gatekeepere mere end én gang om året at anmode slutbrugere om samtykke til det samme behandlingsformål, til hvilket de oprindeligt ikke gav samtykke, eller til hvilket de har trukket deres samtykke tilbage. Denne forordning berører ikke forordning (EU) 2016/679, herunder dens håndhævelsesramme, som fortsat finder fuld anvendelse på krav fra registrerede vedrørende en overtrædelse af deres rettigheder i henhold til nævnte forordning.

(38)

Børn har krav på særlig beskyttelse af deres personoplysninger, navnlig med hensyn til anvendelse af deres personoplysninger til kommerciel kommunikation eller oprettelse af brugerprofiler. Beskyttelse af børn online er et vigtigt mål for Unionen og bør afspejles i den relevante EU-ret. I denne forbindelse bør der tages behørigt hensyn til en forordning om et indre marked for digitale tjenester. Intet i nærværende forordning fritager gatekeepere fra forpligtelsen til at beskytte børn som fastsat i den relevante EU-ret.

(39)

I visse tilfælde kan gatekeeperne, f.eks. ved at pålægge kontraktlige vilkår og betingelser, begrænse muligheden for, at erhvervsbrugere af deres onlineformidlingstjenester kan tilbyde produkter eller tjenester til slutbrugere på mere favorable betingelser, herunder prismæssige, via andre onlineformidlingstjenester eller via direkte onlinesalgskanaler. Hvis sådanne begrænsninger vedrører tredjeparters onlineformidlingstjenester, begrænser de den frie markedsadgang platformene imellem, hvilket igen begrænser slutbrugernes valgmuligheder med hensyn til alternative onlineformidlingstjenester. Når sådanne begrænsninger vedrører direkte onlinesalgskanaler, begrænser de på urimelig vis erhvervsbrugernes frihed til at anvende sådanne kanaler. For at sikre, at erhvervsbrugere af gatekeeperes onlineformidlingstjenester frit kan vælge alternative onlineformidlingstjenester eller direkte onlinesalgskanaler og differentiere de betingelser, i henhold til hvilke de tilbyder deres produkter eller tjenester til slutbrugere, bør det ikke være tilladt for gatekeepere at begrænse erhvervsbrugere i at differentiere de kommercielle betingelser, herunder prisen. En sådan begrænsning bør finde anvendelse på enhver foranstaltning med tilsvarende virkning, såsom højere provisionssatser eller sletning af erhvervsbrugernes tilbud fra listen.

(40)

For at forhindre yderligere styrkelse af deres afhængighed af gatekeepernes centrale platformstjenester og for at fremme multihoming bør disse gatekeeperes erhvervsbrugere frit kunne fremme og vælge den distributionskanal, de finder mest hensigtsmæssig med henblik på at interagere med de eventuelle slutbrugere, som de pågældende erhvervsbrugere allerede har erhvervet via de centrale platformstjenester, som gatekeeperen udbyder, eller ad andre kanaler. Dette bør gælde for salgsfremstød, herunder gennem en softwareapplikation fra erhvervsbrugeren, og enhver form for kommunikation og indgåelse af aftaler mellem erhvervsbrugere og slutbrugere. En erhvervet slutbruger er en slutbruger, som allerede er indgået i et forretningsforhold med erhvervsbrugeren, og hvor gatekeeperen, såfremt dette er relevant, direkte eller indirekte har modtaget et vederlag af erhvervsbrugeren for at facilitere den pågældende erhvervsbrugers oprindelige erhvervelse af slutbrugeren. Sådanne forretningsforhold kan være på betalt eller gratis basis, såsom gratis prøveperioder eller gratisdele af tjenester, og kan være indgået enten i gatekeeperens centrale platformstjeneste eller via enhver anden kanal. Omvendt bør slutbrugerne også frit kunne vælge tilbud fra sådanne erhvervsbrugere og indgå aftaler med dem enten via gatekeeperens centrale platformstjenester, hvis det er relevant, eller fra en af erhvervsbrugerens direkte distributionskanaler eller en anden indirekte kanal, som en sådan erhvervsbruger benytter.

(41)

Slutbrugernes mulighed for at få adgang til indhold, abonnementer, funktioner eller andre elementer, som ikke indgår i gatekeeperens centrale platformstjenester, bør ikke undermineres eller begrænses. Navnlig bør den situation undgås, hvor gatekeepere begrænser slutbrugernes adgang til og anvendelse af sådanne tjenester via en softwareapplikation på deres centrale platformstjeneste. For eksempel bør abonnenter på onlineindhold, der ikke er købt via en softwareapplikation, en softwareapplikationsbutik eller en digital assistent, ikke forhindres i at få adgang til sådant onlineindhold på en softwareapplikation på gatekeeperens centrale platformstjeneste, blot fordi det ikke er købt via en sådan softwareapplikation, softwareapplikationsbutik eller digital assistent.

(42)

For at sikre et retfærdigt kommercielt miljø og beskytte den frie markedsadgang i den digitale sektor er det vigtigt at sikre erhvervsbrugeres og slutbrugeres, herunder whistlebloweres, ret til at give udtryk for bekymring med hensyn til urimelig praksis fra gatekeeperes side og tage eventuelle spørgsmål om manglende overholdelse af relevant EU-ret eller national ret op over for de relevante administrative eller andre offentlige myndigheder, herunder nationale retter. For eksempel er det muligt, at erhvervsbrugere eller slutbrugere ønsker at klage over forskellige former for urimelig praksis, såsom diskriminerende adgangsbetingelser, uberettiget lukning af erhvervsbrugerkonti eller uklare grunde til at fjerne produkter fra lister. Enhver praksis, der på nogen måde besværliggør eller forhindrer disse brugere i at give udtryk for deres bekymring eller i at udnytte klagemuligheder, f.eks. i form af fortrolighedsklausuler eller andre skriftlige vilkår i aftaler, bør derfor forbydes. Dette forbud bør ikke berøre erhvervsbrugeres og gatekeeperes ret til i deres aftaler at fastsætte vilkår for brug, herunder brug af lovlige klagebehandlingsmekanismer, herunder enhver form for alternative tvistløsningsmekanismer eller særlige domstoles kompetencer i overensstemmelse med den respektive EU-ret eller nationale ret. Dette bør heller ikke berøre den rolle, som gatekeepere spiller for bekæmpelsen af ulovligt onlineindhold.

(43)

Visse tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for gatekeeperens relevante centrale platformstjenester, såsom identifikationstjenester, webbrowsermotorer, betalingstjenester eller tekniske tjenester, der understøtter udbud af betalingstjenester, såsom betalingssystemer til køb i apps, er altafgørende for, at erhvervsbrugere kan udøve deres virksomhed, og giver dem mulighed for at optimere tjenester. Navnlig er hver browser bygget på en webbrowsermotor, som er bestemmende for centrale browserfunktionaliteter som hastighed, pålidelighed og webkompatibilitet. Når gatekeepere driver og påtvinger brug af bestemte webbrowsermotorer, kan de fastlægge, hvilke funktionaliteter og standarder der finder anvendelse ikke blot for deres egne webbrowsere, men også for konkurrerende webbrowsere og dermed for websoftwareapplikationer. Derfor bør gatekeepere ikke udnytte deres stilling til at kræve, at deres afhængige erhvervsbrugere bruger nogen af de tjenester, som gatekeeperen selv udbyder sammen med eller til støtte for centrale platformstjenester, som led i det udbud af tjenester eller produkter, som de pågældende erhvervsbrugere udbyder. For at undgå en situation, hvor gatekeepere indirekte påtvinger erhvervsbrugere egne tjenester, som udbydes sammen med eller til støtte for centrale platformstjenester, bør gatekeepere også have forbud mod at kræve, at slutbrugere anvender sådanne tjenester, hvis kravet herom stilles i forbindelse med den tjeneste, der udbydes til slutbrugerne af den erhvervsbruger, der anvender gatekeeperens centrale platformstjeneste. Forbuddet har til formål at beskytte erhvervsbrugerens frihed til at vælge andre tjenester som alternativ til gatekeeperens, men bør ikke fortolkes som en forpligtelse for erhvervsbrugeren til at tilbyde sine slutbrugere sådanne alternativer.

(44)

Adfærden med at kræve, at erhvervsbrugere eller slutbrugere abonnerer på eller registrerer sig hos andre centrale platformstjenester hos gatekeepere, der er anført i udpegelsesafgørelsen, eller som møder de i denne forordning fastsatte tærskler for aktive slutbrugere og erhvervsbrugere, som en betingelse for at bruge, få adgang til, tilmelde sig eller registrere sig hos en central platformstjeneste, giver gatekeepererne mulighed for at indfange og fastlåse nye erhvervsbrugere og slutbrugere til deres centrale platformstjenester ved at sikre, at erhvervsbrugere ikke kan få adgang til en central platformstjeneste uden også som minimum at registrere sig eller oprette en konto med henblik på at modtage en anden central platformstjeneste. Denne adfærd giver desuden gatekeepere en potentiel fordel med hensyn til akkumulering af data. Som sådan kan denne adfærd skabe adgangsbarrierer og bør forbydes.

(45)

De betingelser, hvorunder gatekeepere udbyder onlinereklametjenester til erhvervsbrugere, herunder både annoncører og udgivere, er ofte uigennemsigtige og uklare. Denne uklarhed hænger delvist sammen med nogle få platformes praksis, men skyldes også den rene kompleksitet ved vor tids programmatiske annoncering. Denne sektor anses for at være blevet mindre gennemsigtig efter indførelsen af ny lovgivning til beskyttelse af privatlivets fred. Dette medfører ofte, at annoncører og udgivere mangler oplysninger og viden om betingelserne for de onlinereklametjenester, de køber, og underminerer deres mulighed for at skifte mellem virksomheder, der udbyder onlinereklametjenester. Endvidere vil omkostningerne til onlinereklametjenester på disse betingelser sandsynligvis blive højere, end de ville være i et mere retfærdigt, mere gennemsigtigt og åbent platformsmiljø. Disse højere omkostninger vil sandsynligvis afspejles i de priser, som slutbrugerne betaler for mange daglige produkter og tjenester, som afhænger af onlinereklametjenester. Gennemsigtighedsforpligtelserne bør derfor kræve, at gatekeeperne, når de anmodes herom, giver de annoncører og udgivere, til hvem de yder onlinereklametjenester, gratis oplysninger, som giver begge parter mulighed for at forstå den pris, der er betalt for de forskellige onlinereklametjenester, der er ydet som led i den relevante reklameværdikæde.

Disse oplysninger bør efter anmodning gives til en annoncør for den enkelte reklame i forbindelse med den pris og de gebyrer, der opkræves af den pågældende annoncør, og, med forbehold af en aftale mellem den udgiver, der ejer den fortegnelse, hvor reklamen vises, det vederlag, som er modtaget af den pågældende samtykkende udgiver. Daglig levering af de pågældende oplysninger vil gøre det muligt for annoncørerne at modtage oplysninger, der er tilstrækkeligt detaljerede til, at omkostningerne ved anvendelse af gatekeeperens onlinereklametjenester kan sammenlignes med omkostningerne ved anvendelse af alternative virksomheders onlinereklametjenester. Såfremt visse udgivere ikke giver samtykke til, at de relevante oplysninger deles med annoncøren, bør gatekeeperen give annoncøren oplysninger om det daglige gennemsnitlige vederlag, som disse udgivere har modtaget for de relevante reklamer. Den samme forpligtelse og de samme principper for deling af relevante oplysninger om udbud af onlinereklametjenester bør gælde for anmodninger fra udgivere. Eftersom gatekeepere kan anvende forskellige prisfastsættelsesmodeller til udbud af onlinereklametjenester til annoncører og udgivere, f.eks. en pris pr. eksponering, pr. visning eller ethvert andet kriterium, bør gatekeeperne også angive den metode, som de enkelte priser og vederlag er beregnet efter.

(46)

Under visse omstændigheder har en gatekeeper en dobbeltrolle som virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, hvorved den udbyder en central platformstjeneste og eventuelt andre tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for den pågældende centrale platformstjeneste, til dens erhvervsbrugere, samtidig med at der konkurreres eller tilstræbes konkurrence med de samme erhvervsbrugere om udbud af de samme eller lignende tjenester eller produkter til de samme slutbrugere. Under sådanne omstændigheder kan en gatekeeper udnytte sin dobbeltrolle til at anvende data, der er genereret eller stillet til rådighed af dens erhvervsbrugere i forbindelse med de pågældende erhvervsbrugeres aktiviteter, når de anvender de centrale platformstjenester eller tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for de pågældende centrale platformstjenester, til fordel for sine egne tjenester eller produkter. Erhvervsbrugerens data kan også omfatte eventuelle data, der er genereret eller stillet til rådighed som led i dens slutbrugeres aktiviteter. Dette kan f.eks. være tilfældet, når en gatekeeper stiller en onlinemarkedsplads eller en softwareapplikationsbutik til rådighed for erhvervsbrugere og samtidig udbyder tjenester som virksomhed, der udbyder onlinedetailtjenester eller softwareapplikationer. For at forhindre gatekeepere i at drage urimelig fordel af deres dobbeltrolle er det nødvendigt at sikre, at de ikke anvender eventuelle aggregerede eller ikkeaggregerede data, som kan indeholde anonymiserede data og personoplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige, til at udbyde tilsvarende tjenester som deres erhvervsbrugere. Denne forpligtelse bør gælde for gatekeeperen som helhed, herunder, men ikke begrænset til, den forretningsenhed, der konkurrerer med erhvervsbrugerne af en central platformstjeneste.

(47)

Erhvervsbrugere kan også købe onlinereklametjenester fra en virksomhed, som udbyder centrale platformstjenester, med henblik på at udbyde varer og tjenester til slutbrugere. I sådanne tilfælde kan det ske, at dataene ikke er genereret på den centrale platformstjeneste, men udbydes til den centrale platformstjeneste af erhvervsbrugeren eller genereres ud fra dennes aktiviteter via den pågældende centrale platformstjeneste. I visse tilfælde kan den centrale platformstjeneste, der udbyder reklametjenester, have en dobbeltrolle som både virksomhed, der udbyder onlinereklametjenester, og virksomhed, der udbyder tjenester, der konkurrerer med erhvervsbrugere. Følgelig bør den forpligtelse, der forbyder en gatekeeper med en dobbeltrolle at anvende erhvervsbrugeres data, også gælde med hensyn til de data, som en central platformstjeneste har modtaget fra virksomheder med det formål at udbyde onlinereklametjenester i tilknytning til denne centrale platformstjeneste.

(48)

I relation til cloudcomputingtjenester bør denne forpligtelse til ikke at anvende erhvervsbrugeres data også omfatte data, som gatekeeperens erhvervsbrugere har stillet til rådighed eller genereret i forbindelse med deres brug af gatekeeperens cloudcomputingtjeneste eller gennem dens softwareapplikationsbutik, der giver slutbrugere af cloudcomputingtjenester adgang til softwareapplikationer. Denne forpligtelse bør ikke påvirke gatekeeperens ret til at anvende aggregerede data til at udbyde andre tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for dens centrale platformstjeneste, såsom dataanalysetjenester, forudsat at det sker i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF samt med nærværende forordnings relevante forpligtelser vedrørende sådanne tjenester.

(49)

En gatekeeper kan anvende forskellige midler til at begunstige sine egne eller en tredjeparts tjenester eller produkter i sit styresystem, sin digitale assistent eller sin webbrowser til skade for de samme eller lignende tjenester, som slutbrugerne kan opnå gennem andre tredjeparter. Dette kan f.eks. ske, når bestemte softwareapplikationer eller tjenester er installeret på forhånd af en gatekeeper. For at give slutbrugerne mulighed for at vælge bør gatekeeperen ikke forhindre dem i at afinstallere eventuelle softwareapplikationer i deres styresystem. Det bør kun være muligt for gatekeeperen at forhindre en sådan afinstallation, når sådanne softwareapplikationer er afgørende for styresystemets eller enhedens funktion. Gatekeepere bør også give slutbrugerne mulighed for let at ændre standardindstillingerne for styresystemet, den digitale assistent og webbrowseren, når disse standardindstillinger begunstiger deres egne softwareapplikationer og tjenester. Dette omfatter visning af en valgskærm, første gang en bruger anvender en i udpegelsesafgørelsen anført onlinesøgemaskine, digital assistent eller webbrowser hos gatekeeperen, hvorved slutbrugerne får mulighed for at vælge en alternativ standardtjeneste, når gatekeeperens styresystem leder slutbrugerne til de pågældende onlinesøgemaskiner, digitale assistenter eller webbrowsere, og når gatekeeperens digitale assistent eller webbrowser leder brugeren til den i udpegelsesafgørelsen anførte onlinesøgemaskine.

(50)

De regler, som en gatekeeper fastsætter for distribution af softwareapplikationer, kan i visse tilfælde begrænse slutbrugernes mulighed for at installere og anvende tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker på den pågældende gatekeepers hardware eller styresystemer og begrænse slutbrugernes mulighed for at få adgang til sådanne softwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker, der ikke er en del af den pågældende gatekeepers centrale platformstjenester. Sådanne restriktioner kan begrænse softwareapplikationsudvikleres mulighed for at anvende alternative distributionskanaler og slutbrugeres mulighed for at vælge mellem forskellige softwareapplikationer fra forskellige distributionskanaler og bør forbydes, da det anses for urimeligt og sandsynligvis vil svække den frie markedsadgang for angår centrale platformstjenester. For at sikre fri markedsadgang bør gatekeeperen desuden give tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker mulighed for at lade slutbrugeren bestemme, om den pågældende tjeneste skal være standard, og gøre det nemt at gennemføre ændringen.

For at sikre, at tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker ikke bringer gatekeeperens hardwares eller styresystems integritet i fare, bør det være muligt for den pågældende gatekeeper at gennemføre forholdsmæssige tekniske eller kontraktlige foranstaltninger for at nå dette mål, hvis gatekeeperen påviser, at sådanne foranstaltninger er nødvendige og berettigede, og at der ikke findes mindre indgribende midler til at sikre hardwarens eller styresystemets integritet. Hardwarens eller styresystemets integritet bør omfatte eventuelle designvalg, der skal foretages og fastholdes for at sikre, at hardwaren eller styresystemet er beskyttet mod uautoriseret adgang, ved at sørge for, at de sikkerhedskontroller, der er specificeret for den pågældende hardware eller det pågældende styresystem, ikke kan kompromitteres. For at sikre, at tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker ikke underminerer slutbrugernes sikkerhed, bør det desuden være muligt for gatekeeperen at gennemføre strengt nødvendige og forholdsmæssige foranstaltninger og indstillinger, bortset fra standardindstillinger, der sætter slutbrugerne i stand til effektivt at beskytte sikkerheden i forbindelse med tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker, hvis gatekeeperen påviser, at sådanne foranstaltninger og indstillinger er strengt nødvendige og berettigede, og at der ikke findes mindre indgribende midler til at nå dette mål. Gatekeeperen bør forhindres i at gennemføre sådanne foranstaltninger som standardindstillinger eller præinstallationer.

(51)

Gatekeepere er ofte integreret vertikalt og tilbyder bestemte produkter eller tjenester til slutbrugere via deres egne centrale platformstjenester eller gennem en erhvervsbruger, over hvem de udøver kontrol, hvilket ofte fører til interessekonflikter. Dette kan omfatte situationer, hvor en gatekeeper udbyder sine egne onlineformidlingstjenester via en onlinesøgemaskine. Når disse produkter eller tjenester tilbydes på den centrale platformstjeneste, kan gatekeeperne forbeholde deres egne tilbud en bedre stilling med hensyn til rangordning og relateret indeksering og crawling end produkter eller tjenester fra tredjeparter, som også opererer på den pågældende centrale platformstjeneste. Dette kan f.eks. forekomme for produkter eller tjenester, herunder andre centrale platformstjenester, der er rangordnet i de resultater, der vises af onlinesøgemaskiner, eller som er delvist eller helt indlejret i søgeresultater fra onlinesøgemaskiner, grupper af resultater inden for et bestemt emne, der vises sammen med resultaterne fra en onlinesøgemaskine, og som behandles eller anvendes af bestemte slutbrugere som en tjeneste, der er forskellig fra eller supplerer onlinesøgemaskinen.

Andre tilfælde omfatter softwareapplikationer, der distribueres via softwareapplikationsbutikker, eller videoer, der distribueres via en videodelingsplatform, eller produkter eller tjenester, som får en fremtrædende placering eller visning i et newsfeed på en social onlinenetværkstjeneste, eller produkter eller tjenester, der er rangordnet i søgeresultater eller vises på en onlinemarkedsplads, eller produkter eller tjenester, der tilbydes gennem en digital assistent. En sådan måde at forbeholde gatekeeperens eget tilbud en bedre stilling kan finde sted, selv før der rangordnes efter en søgning, såsom i forbindelse med crawling og indeksering. F.eks. kan gatekeeperen allerede i forbindelse med crawling som en søgeproces, hvorved nyt og opdateret indhold findes, samt indeksering, som indebærer lagring og organisering af det indhold, der er fundet under crawlingprocessen, fremhæve sit eget indhold frem for tredjeparters indhold. Under disse omstændigheder har gatekeeperen en dobbeltrolle som formidler for tredjepartsvirksomheder og som virksomhed, der direkte udbyder produkter eller tjenester. Sådanne gatekeepere har følgelig mulighed for direkte at underminere den frie markedsadgang for disse produkter eller tjenester på disse centrale platformstjenester til skade for erhvervsbrugere, der ikke er under gatekeeperens kontrol.

(52)

I sådanne situationer bør gatekeeperen ikke udøve nogen som helst form for forskelsbehandling eller særbehandling i forhold til rangordning på den centrale platformstjeneste og relateret indeksering og crawling, hverken via retslige, kommercielle eller tekniske hjælpemidler, til fordel for produkter eller tjenester, som den selv tilbyder, eller via en erhvervsbruger, som den kontrollerer. For at sikre, at denne forpligtelse er effektiv, bør de betingelser, der gælder for en sådan rangordning, også generelt være rimelige og gennemsigtige. Rangordning bør i denne forbindelse omfatte alle former for relativ fremtrædende placering, herunder visning, vurdering, links eller stemmeresultater, og bør også omfatte tilfælde, hvor en central platformstjeneste kun præsenterer eller formidler ét resultat til slutbrugeren. For at sikre, at denne forpligtelse er effektiv og ikke kan omgås, bør den også gælde for enhver foranstaltning, der har en tilsvarende virkning på forskels- eller særbehandlingen i forbindelse med rangordningen. De retningslinjer, der er vedtaget i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2019/1150, bør også fremme gennemførelsen og håndhævelsen af denne forpligtelse.

(53)

Gatekeepere bør ikke begrænse eller forhindre slutbrugernes frie valg ved teknisk eller på anden vis at gøre det umuligt at skifte mellem eller abonnere på andre softwareapplikationer og -tjenester. Dette vil give flere virksomheder mulighed for at tilbyde deres tjenester og dermed i sidste ende give slutbrugerne flere valgmuligheder. Gatekeepere bør sikre, at der er frit valg, uanset om de er producenter af eventuel hardware, hvormed sådanne softwareapplikationer eller tjenester tilgås, og bør ikke opstille kunstige tekniske eller andre barrierer for at gøre det umuligt eller ineffektivt at skifte. Blot at tilbyde et bestemt produkt eller tjeneste til forbrugere, herunder i form af præinstallation, og at forbedre tilbuddet til slutbrugere, såsom ved prisnedsættelser eller bedre kvalitet, bør ikke betragtes som en forbudt barriere for at skifte.

(54)

Gatekeepere kan hindre slutbrugernes mulighed for at få adgang til onlineindhold og -tjenester, herunder softwareapplikationer. Derfor bør der fastlægges regler for at sikre, at slutbrugernes ret til adgang til et åbent internet ikke bringes i fare af gatekeepernes adfærd. Gatekeepere kan også teknisk begrænse slutbrugernes mulighed for effektivt at skifte mellem forskellige virksomheder, der udbyder internetadgangstjenester, navnlig gennem deres kontrol over hardware eller styresystemer. Dette fordrejer de lige konkurrencevilkår for internetadgangstjenesterne og skader i sidste ende slutbrugerne. Det bør derfor sikres, at gatekeepere ikke uretmæssigt begrænser slutbrugernes muligheder for at vælge, hvilken virksomhed der skal levere deres internetadgangstjeneste.

(55)

En gatekeeper kan udbyde tjenester eller hardware såsom bærbare enheder, der har adgang til hardware eller softwarefunktioner i en enhed, som tilgås eller kontrolleres via et styresystem eller en digital assistent, med henblik på at tilbyde specifikke funktionaliteter til slutbrugerne. I så fald kræver konkurrerende tjeneste- eller hardwareudbydere såsom udbydere af bærbare enheder lige så effektiv interoperabilitet med og adgang med henblik på interoperabilitet til den samme hardware eller de samme softwarefunktioner for at kunne udbyde et konkurrencedygtigt tilbud til slutbrugerne.

(56)

Gatekeepere kan også have en dobbeltrolle som udviklere af styresystemer og producenter af enheder, herunder af eventuel teknisk funktionalitet en sådan enhed måtte have. For eksempel kan en gatekeeper, der er producent af en enhed, begrænse adgangen til nogle af funktionaliteterne i denne enhed, såsom sikre elementer og processorer inden for near-field-communication-teknologi, autentifikationsmekanismer og den software, der anvendes til disse teknologier, som kan være påkrævet med henblik på effektiv levering af en tjeneste, der udbydes sammen med eller til støtte for den centrale platformstjeneste af gatekeeperen, og af enhver potentiel tredjepartsvirksomhed, der udbyder en sådan tjeneste.

(57)

Hvis dobbeltroller udnyttes på en måde, der forhindrer alternative udbydere af tjenester eller hardware i at opnå adgang på lige vilkår til det samme styresystem, den samme hardware eller de samme softwarefunktioner, som er tilgængelige for eller anvendes af gatekeeperen ved udbuddet af dens egne supplerende eller støttende tjenester eller hardware, kan dette i betydelig grad underminere ved sådanne alternative udbyderes innovation samt slutbrugernes valgmuligheder. Det bør derfor kræves af gatekeeperne, at de gratis sikrer effektiv interoperabilitet med og adgang med henblik på interoperabilitet til det samme styresystem, den samme hardware eller de samme softwarefunktioner, som er tilgængelige eller anvendes i forbindelse med, at de udbyder deres egne supplerende og understøttende tjenester og hardware. En sådan adgang kan ligeledes kræves af softwareapplikationer i forbindelse med de relevante tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for den centrale platformstjeneste, med henblik på effektivt at udvikle og udbyde funktionaliteter, der er interoperable med dem, der udbydes af gatekeepere. Formålet med forpligtelserne er gennem grænseflader eller lignende løsninger at give konkurrerende tredjeparter mulighed for at sammenkoble sig med de respektive funktioner lige så effektivt som gatekeeperens egne tjenester eller hardware.

(58)

De betingelser, på hvilke gatekeepere udbyder onlinereklametjenester til erhvervsbrugere, herunder både annoncører og udgivere, er ofte uigennemsigtige og uklare. Dette medfører ofte, at annoncører og udgivere mangler oplysninger om effekten af en bestemt reklame. For yderligere at fremme rimeligheden, gennemsigtigheden og åbenheden for så vidt angår de onlinereklametjenester, der er anført i udpegelsesafgørelsen, samt dem, der er fuldt integreret med andre centrale platformstjenester fra den samme virksomhed, bør gatekeepere, når de anmodes derom, give annoncører og udgivere og tredjeparter, der er godkendt af annoncører og udgivere, gratis adgang til gatekeeperens præstationsmåleværktøjer og til de data, herunder aggregerede og ikkeaggregerede data, som er nødvendige for, at annoncører, godkendte tredjeparter såsom reklamebureauer, der handler på vegne af en virksomhed, som indrykker annoncer, samt udgivere kan foretage deres egen uafhængige verifikation af udbuddet af de relevante onlinereklametjenester.

(59)

Gatekeepere drager fordel af adgang til store mængder data, som de indsamler, når de udbyder centrale platformstjenester og andre digitale tjenester. For at sikre, at gatekeeperne ikke underminerer den frie markedsadgang for centrale platformstjenester eller den dynamiske digitale sektors innovationspotentiale ved at begrænse skift eller multihoming, bør slutbrugere samt tredjeparter, der er godkendt af en slutbruger, gives effektiv og øjeblikkelig adgang til de data, de har stillet til rådighed, eller som er blevet genereret i kraft af deres aktivitet på gatekeeperens relevante centrale platformstjenester. Dataene bør modtages i et format, der øjeblikkeligt og effektivt kan tilgås og anvendes af slutbrugeren eller den af slutbrugeren godkendte relevante tredjepart, som dataene overføres til. Gatekeepere bør også ved hjælp af passende tekniske foranstaltninger af høj kvalitet, såsom applikationsprogrammeringsgrænseflader, sikre, at slutbrugere eller tredjeparter, der er godkendt af slutbrugerne, frit kan overføre dataene løbende og i realtid. Dette bør også gælde for eventuelle andre data på forskellige aggregeringsniveauer, der er nødvendige for effektivt at muliggøre sådan portabilitet. For at undgå tvivl supplerer gatekeeperens forpligtelse til at sikre effektiv dataportabilitet i henhold til denne forordning retten til dataportabilitet i henhold til forordning (EU) 2016/679. Fremme af skift eller multihoming bør igen medføre flere valgmuligheder for slutbrugere og fungerer som et incitament for gatekeepere og erhvervsbrugere til innovation.

(60)

Erhvervsbrugere, der bruger centrale platformstjenester udbudt af gatekeepere, og sådanne erhvervsbrugeres slutbrugere leverer og genererer en stor mængde data. For at sikre, at erhvervsbrugere har adgang til de relevante data, der genereres heraf, bør gatekeeperen på deres anmodning give effektiv adgang gratis til sådanne data. Sådan adgang bør også gives til tredjeparter, der er kontraheret af erhvervsbrugeren, og som fungerer som behandler af disse data for erhvervsbrugeren. Adgangen bør omfatte adgang til data, som leveres eller genereres af de samme erhvervsbrugere og de samme slutbrugere til disse erhvervsbrugere i forbindelse med andre tjenester, der udbydes af den samme gatekeeper, herunder tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for centrale platformstjenester, når dette er uløseligt forbundet med den relevante anmodning. Med henblik herpå bør en gatekeeper ikke anvende nogen kontraktlige eller andre begrænsninger til at forhindre erhvervsbrugere i at få adgang til relevante data og bør give erhvervsbrugere mulighed for at indhente samtykke fra deres slutbrugere til at tilgå og hente sådanne data, hvis et sådant samtykke er påkrævet i henhold til forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Gatekeepere bør også sikre kontinuerlig adgang til sådanne data i realtid ved hjælp af passende tekniske foranstaltninger, f.eks. gennem indførelse af programmeringsgrænseflader for applikationer af høj kvalitet eller integrerede værktøjer for erhvervsbrugere med mindre transaktionsmængder.

(61)

Værdien af onlinesøgemaskiner for deres respektive erhvervsbrugere og slutbrugere stiger i takt med, at det samlede antal sådanne brugere stiger. Virksomheder, der udbyder onlinesøgemaskiner, indsamler og gemmer aggregerede datasæt med oplysninger om, hvad brugerne har søgt efter, og hvordan de har interageret med de resultater, som de har fået leveret. Virksomheder, der udbyder onlinesøgemaskiner, indsamler disse data fra søgninger, der er foretaget på deres egen onlinesøgemaskine og, hvis det er relevant, søgninger, der er foretaget på platforme tilhørende deres forretningspartnere i senere led. Gatekeepernes adgang til sådanne data om rangordning, forespørgsel, klik og visning er en vigtig barriere for markedsadgang og ekspansion, hvilket underminerer den frie markedsadgang for onlinesøgemaskiner. Gatekeepere bør derfor være forpligtede til at give adgang, på retfærdige, rimelige og ikkediskriminerende vilkår, til disse data om rangordning, forespørgsel, klik og visning i relation til gratis og betalt søgning, som genereres af forbrugerne på onlinesøgemaskiner, til andre virksomheder, der udbyder sådanne tjenester, således at disse tredjepartsvirksomheder kan optimere deres tjenester og konkurrere med de relevante centrale platformstjenester. Sådan adgang bør også gives til tredjeparter, der er kontraheret af en udbyder af onlinesøgemaskine, og som fungerer som behandlere af disse data for onlinesøgemaskinen. Når en gatekeeper giver adgang til sine søgedata, bør gatekeeperen sikre beskyttelse af slutbrugernes personoplysninger, herunder mod mulige genidentifikationsrisici, med passende midler såsom anonymisering af sådanne personoplysninger uden væsentligt at forringe kvaliteten eller anvendeligheden af dataene. De relevante data er anonymiseret, når personoplysningerne er ændret uigenkaldeligt på en sådan måde, at oplysningerne ikke er knyttet til en identificeret eller identificerbar fysisk person, eller når personoplysningerne er gjort anonyme på en sådan måde, at den registrerede ikke eller ikke længere er identificerbar.

(62)

For så vidt angår softwareapplikationsbutikker, onlinesøgemaskiner og sociale onlinenetværkstjenester anført i udpegelsesafgørelsen bør gatekeepere offentliggøre og indføre generelle adgangsbetingelser, der bør være retfærdige, rimelige og ikkediskriminerende. Disse generelle betingelser bør indeholde bestemmelser om en EU-baseret alternativ tvistbilæggelsesmekanisme, som er let tilgængelig, upartisk, uafhængig og gratis for erhvervsbrugeren, uden at det berører erhvervsbrugerens egne omkostninger og forholdsmæssige foranstaltninger, der har til formål at forhindre erhvervsbrugeres misbrug af tvistbilæggelsesmekanismen. Tvistbilæggelsesmekanismen bør ikke berøre erhvervsbrugeres ret til at indbringe en klage for de retslige myndigheder i overensstemmelse med EU-retten og national ret. Navnlig er gatekeepere, der giver adgang til softwareapplikationsbutikker en vigtig gateway for erhvervsbrugere, der forsøger at nå ud til slutbrugere. I betragtning af ubalancen i forhandlingsstyrken mellem disse gatekeepere og erhvervsbrugerne af deres softwareapplikationsbutikker bør disse gatekeepere ikke have mulighed for at fastsætte almindelige vilkår, herunder prisvilkår, som ville være urimelige eller føre til uberettiget forskelsbehandling.

Prisfastsættelse eller andre generelle adgangsbetingelser bør anses for urimelige, hvis de fører til ubalance mellem de rettigheder og forpligtelser, der påtvinges erhvervsbrugere, eller giver gatekeeperen en fordel, som ikke står i rimeligt forhold til den af gatekeeperen udbudte tjeneste til erhvervsbrugerne, eller medfører ulemper for erhvervsbrugere i forbindelse med udbud af de samme eller lignende tjenester som gatekeeperens. Følgende benchmarks kan fungere som målestok for rimeligheden af generelle adgangsbetingelser: de priser, der opkræves, eller de betingelser, der pålægges, for de samme eller lignende tjenester af andre udbydere af softwareapplikationsbutikker, de priser, der opkræves, eller de betingelser, der pålægges, af udbyderen af softwareapplikationsbutikken for forskellige tilknyttede eller lignende tjenester eller til forskellige typer slutbrugere, de priser, der opkræves, eller de betingelser, der pålægges, af udbyderen af softwareapplikationsbutikken for den samme tjeneste i forskellige geografiske områder, de priser, der opkræves, eller de betingelser, der pålægges, af udbyderen af softwareapplikationsbutikken for den samme tjeneste, som gatekeeperen udbyder til sig selv. Denne forpligtelse bør ikke udgøre en ret til adgang, og den bør ikke berøre den mulighed, som udbydere af softwareapplikationsbutikker, onlinesøgemaskiner og sociale onlinenetværkstjenester har for at påtage sig det påkrævede ansvar for bekæmpelse af ulovligt og uønsket indhold som omhandlet i en forordning om et indre marked for digitale tjenester.

(63)

Gatekeepere kan hæmme erhvervsbrugeres og slutbrugeres mulighed for at afmelde sig en central platformstjeneste, som de tidligere har abonneret på. Der bør derfor fastsættes regler for at undgå en situation, hvor gatekeepere underminerer erhvervsbrugeres og slutbrugeres ret til frit at vælge, hvilken central platformstjeneste de anvender. For at sikre erhvervsbrugeres og slutbrugeres frie valg bør en gatekeeper ikke kunne gøre det unødvendigt vanskeligt eller kompliceret for erhvervsbrugere eller slutbrugere at afmelde sig en central platformstjeneste. At lukke en konto eller afmelde sig bør ikke gøres mere kompliceret end at åbne en konto eller abonnere på den samme tjeneste. Gatekeepere bør ikke opkræve yderligere gebyrer, når de opsiger kontrakter med deres slutbrugere eller erhvervsbrugere. Gatekeepere bør sikre, at betingelserne for opsigelse af kontrakter altid er forholdsmæssige og kan gennemføres af slutbrugerne uden unødige hindringer, som f.eks. med hensyn til grundene til opsigelse, opsigelsesvarsel eller opsigelsesform. Dette berører ikke gældende national lovgivning, som finder anvendelse i overensstemmelse med EU-retten om rettigheder og forpligtelser vedrørende betingelser for slutbrugeres opsigelse af leveringen af centrale platformstjenester.

(64)

Den manglende interoperabilitet gør det muligt for gatekeepere, der udbyder nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, at drage fordel af stærke netværkseffekter, hvilket bidrager til svækkelsen af den frie markedsadgang. Desuden udbyder gatekeepere ofte nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester som en del af deres platformsøkosystem, uanset om slutbrugerne multihomer, og dette forværrer yderligere adgangsbarriererne for alternative udbydere af sådanne tjenester og øger slutbrugernes omkostninger ved at skifte. Uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 (14) og navnlig de betingelser og procedurer, der er fastsat i artikel 61 deri, bør gatekeepere derfor gratis og på anmodning sikre interoperabilitet med visse af de grundlæggende funktionaliteter i deres nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, som de udbyder til deres egne slutbrugere, for tredjepartsudbydere af sådanne tjenester.

Gatekeepere bør sikre interoperabilitet for tredjepartsudbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, der tilbyder eller agter at tilbyde deres nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester til slutbrugere og erhvervsbrugere i Unionen. For at lette den praktiske gennemførelse af en sådan interoperabilitet bør den pågældende gatekeeper være forpligtet til at offentliggøre et standardtilbud, der fastsætter de tekniske detaljer og de generelle vilkår og betingelser for interoperabilitet med sine nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester. Det bør være muligt for Kommissionen, hvis det er relevant, at høre Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for at afgøre, om de tekniske detaljer og de generelle vilkår og betingelser, der er offentliggjort i standardtilbuddet, og som gatekeeperen har til hensigt at gennemføre eller har gennemført, sikrer overholdelse af denne forpligtelse.

Under alle omstændigheder bør gatekeeperen og den anmodende udbyder sikre, at interoperabiliteten ikke underminerer et højt sikkerheds- og databeskyttelsesniveau i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastsat i nærværende forordning og den relevante EU-ret, navnlig forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Forpligtelsen vedrørende interoperabiliteten bør ikke berøre de oplysninger og valgmuligheder, der skal stilles til rådighed for slutbrugere for så vidt angår gatekeeperens og den anmodende udbyders nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester i henhold til nærværende forordning og anden EU-ret, navnlig forordning (EU) 2016/679.

(65)

For at sikre, at de forpligtelser, der er fastsat ved denne forordning, er effektive, og samtidig sikre, at disse forpligtelser er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at sikre fri markedsadgang og imødegå de skadelige virkninger af den urimelige praksis fra gatekeeperes side, er det vigtigt at definere og afgrænse dem klart for at gøre det muligt for gatekeeperen at overholde dem fuldt ud, samtidig med, at den relevante ret, og navnlig forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF samt lovgivning vedrørende forbrugerbeskyttelse, cybersikkerhed, produktsikkerhed og tilgængelighedskrav, herunder direktiv (EU) 2019/882 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (15), overholdes. Gatekeeperne bør sikre overholdelse af nærværende forordning gennem design. Derfor bør de nødvendige foranstaltninger så vidt muligt være integreret i det teknologiske design, der anvendes af gatekeeperne.

Det kan i visse tilfælde være hensigtsmæssigt, at Kommissionen efter en dialog med den pågældende gatekeeper og efter at have givet tredjeparter mulighed for at fremsætte bemærkninger nærmere præciserer visse af de foranstaltninger, som den pågældende gatekeeper bør vedtage for effektivt at overholde forpligtelser, der muligvis skal præciseres nærmere, eller, i tilfælde af omgåelse, alle forpligtelser. En sådan yderligere præcisering bør navnlig være mulig, hvis gennemførelsen af en forpligtelse, der muligvis skal præciseres nærmere, kan blive berørt af forskelle i tjenesterne inden for en enkelt kategori af centrale platformstjenester. Med henblik herpå bør gatekeeperen have mulighed for at anmode Kommissionen om at indlede en proces, hvorved Kommissionen nærmere kan præcisere nogle af de foranstaltninger, som den pågældende gatekeeper bør vedtage for effektivt at overholde de pågældende forpligtelser.

Kommissionen bør have skønsbeføjelse med hensyn til, om og hvornår en sådan yderligere præcisering bør gives, samtidig med at principperne om ligebehandling, proportionalitet og god forvaltningsskik overholdes. I denne forbindelse bør Kommissionen redegøre for de vigtigste grunde, der ligger til grund for dens vurdering, herunder eventuelle håndhævelsesprioriteter. Denne proces bør ikke udnyttes til at underminere nærværende forordnings effektivitet. Desuden berører denne proces ikke Kommissionens beføjelser til at vedtage en afgørelse om en gatekeepers manglende opfyldelse af enhver af de forpligtelser, der er fastsat i nærværende forordning, herunder muligheden for at pålægge bøder eller tvangsbøder. Kommissionen bør have mulighed for at genåbne proceduren, herunder hvis de præciserede foranstaltninger viser sig ikke at være effektive. En genåbning på grund af en ineffektiv præcisering vedtaget ved en afgørelse bør gøre det muligt for Kommissionen at ændre præciseringen fremadrettet. Kommissionen bør også kunne fastsætte en rimelig frist, inden for hvilken procedurerne kan genåbnes, hvis de præciserede foranstaltninger viser sig ikke at være effektive.

(66)

Som et yderligere element for at sikre proportionalitet bør gatekeeperne have mulighed for i nødvendigt omfang at anmode om suspension af en specifik forpligtelse under ganske særlige omstændigheder, som er uden for gatekeeperens kontrol, såsom et uforudset udefrakommende chok, der midlertidigt har elimineret en betydelig del af slutbrugernes efterspørgsel efter den pågældende centrale platformstjeneste, hvis gatekeeperen påviser, at overholdelse af en specifik forpligtelse vil bringe den økonomiske levedygtighed af gatekeeperens aktiviteter i Unionen i fare. Kommissionen bør identificere, hvilke ganske særlige omstændigheder der berettiger suspension, og regelmæssigt tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse for at vurdere, om betingelserne for indrømmelse af suspension stadig foreligger.

(67)

Under ganske særlige omstændigheder, der er snævert begrundet i hensynet til folkesundheden eller den offentlige sikkerhed som fastsat i EU-retten og fortolket af Domstolen, bør Kommissionen kunne træffe afgørelse om, at en specifik forpligtelse ikke finder anvendelse på en specifik central platformstjeneste. Hvis sådanne samfundsinteresser skades, kan det være tegn på, at omkostningerne ved håndhævelse af en bestemt forpligtelse for samfundet som helhed i visse specifikke undtagelsesvise tilfælde er for store og dermed uforholdsmæssige. Kommissionen bør, hvor det er relevant, kunne lette overholdelsen ved at vurdere, om en begrænset og behørigt begrundet suspension eller undtagelse er berettiget. Dette bør sikre proportionaliteten af forpligtelserne i denne forordning uden at undergrave de tilsigtede forudgående virkninger på rimeligheden og den frie markedsadgang. Hvis der indrømmes en sådan undtagelse, bør Kommissionen tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse hvert år.

(68)

Gatekeepere bør inden for tidsfristen for at opfylde deres forpligtelser i henhold til nærværende forordning gennem obligatorisk rapportering oplyse Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de agter at gennemføre eller har gennemført for at sikre effektiv overholdelse af disse forpligtelser, herunder foranstaltningerne vedrørende overholdelse af forordning (EU) 2016/679, i det omfang disse er relevante for overholdelsen af forpligtelserne i henhold til nærværende forordning, hvilket bør give Kommissionen mulighed for at varetage sine opgaver i henhold til nærværende forordning. Endvidere bør et klart og forståeligt ikkefortroligt resumé af sådanne oplysninger gøres offentligt tilgængeligt, samtidig med at der tages hensyn til gatekeeperes legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger. Denne ikkefortrolige offentliggørelse bør gøre det muligt for tredjeparter at vurdere, om gatekeeperne opfylder de forpligtelser, der er fastsat i nærværende forordning. En sådan rapportering bør ikke berøre Kommissionens eventuelle håndhævelsestiltag på noget tidspunkt efter rapporteringen. Kommissionen bør offentliggøre såvel et link til det ikkefortrolige resumé af rapporten som alle andre offentlige oplysninger online baseret på oplysningsforpligtelserne i henhold til nærværende forordning for at sikre, at sådanne oplysninger er tilgængelige på brugbar og fyldestgørende vis, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

(69)

Gatekeepernes forpligtelser bør først ajourføres efter en grundig undersøgelse af karakteren og indvirkningen af en specifik praksis, der efter en tilbundsgående undersøgelse kort forinden kan være identificeret som urimelig eller begrænsende for den frie markedsadgang på samme måde som urimelig praksis efter denne forordning, men som potentielt falder uden for anvendelsesområdet for de aktuelle forpligtelser. Kommissionen bør kunne iværksætte en undersøgelse med henblik på at fastslå, om der er behov for at få ajourføre eksisterende forpligtelser, enten på eget initiativ eller efter en begrundet anmodning fra mindst tre medlemsstater. Når medlemsstaterne fremsætter sådanne begrundede anmodninger, bør de have mulighed for at medtage oplysninger om nyligt indførte tilbud vedrørende produkter, tjenester, software eller funktioner, der giver anledning til betænkeligheder med hensyn til den frie markedsadgang eller rimeligheden, uanset om de indføres i forbindelse med eksisterende centrale platformstjenester eller på anden vis. Hvis Kommissionen efter en markedsundersøgelse finder det nødvendigt at ændre væsentlige elementer i denne forordning, såsom medtagelse af nye forpligtelser, som afviger fra de spørgsmål vedrørende fri markedsadgang eller rimelighed, der også er omhandlet i denne forordning, bør Kommissionen fremsætte et forslag om ændring af denne forordning.

(70)

Henset til den betydelige økonomiske magt, som gatekeepere har, er det vigtigt, at forpligtelserne bliver anvendt effektivt og ikke bliver omgået. Med henblik herpå bør de pågældende regler finde anvendelse på enhver praksis fra en gatekeepers side, uanset dens form og uanset om den er af kontraktlig, kommerciel eller teknisk eller anden karakter, for så vidt som den praksis svarer til den form for praksis, der er genstand for en af de forpligtelser, der er fastsat ved denne forordning. Gatekeepere bør ikke udvise adfærd, der ville underminere den effektive virkning af de forbud og forpligtelser, der er fastsat ved denne forordning. En sådan adfærd omfatter det design, der anvendes af gatekeeperen, præsentationen af slutbrugernes valg på en ikkeneutral måde eller ved hjælp af en brugergrænseflades struktur, funktion eller funktionsmåde eller en del heraf for at undergrave eller skade brugerens autonomi, beslutningstagning eller valg. Desuden bør gatekeeperen ikke have mulighed for at udvise nogen adfærd, der underminerer interoperabilitet som krævet i henhold til denne forordning, såsom ved f.eks. at anvende uberettigede tekniske beskyttelsesforanstaltninger, ved diskriminerende brugsvilkår, ved ulovligt at hævde ophavsret til applikationsprogrammeringsgrænseflader eller ved at give vildledende oplysninger. Gatekeepere bør ikke have mulighed for at omgå deres udpegelse ved kunstigt at segmentere, opdele, underopdele, fragmentere eller opsplitte deres centrale platformstjenester for at omgå de kvantitative tærskler, der er fastsat i denne forordning.

(71)

For at sikre, at vurderingen af gatekeepernes status er effektiv, og for at gøre det muligt at tilpasse listen over centrale platformstjenester, som en gatekeeper udbyder, bør gatekeeperne underrette Kommissionen om alle deres planlagte erhvervelser, inden de gennemføres, om andre virksomheder, som udbyder centrale platformstjenester, eller eventuelle andre tjenester, der udbydes i den digitale sektor, eller andre tjenester, der muliggør indsamling af data. Sådanne oplysninger bør ikke kun tjene formålene i vurderingsprocessen med hensyn til individuelle gatekeeperes status, men vil også give oplysninger, der er afgørende for at kunne overvåge bredere tendenser vedrørende fri markedsadgang i den digitale sektor, og kan derfor være en nyttig faktor at tage i betragtning i forbindelse med de markedsundersøgelser, der er fastsat bestemmelser om ved denne forordning. Endvidere bør Kommissionen underrette medlemsstaterne om sådanne oplysninger i betragtning af muligheden for at anvende oplysningerne til nationale fusionskontrolformål, og da det under visse omstændigheder er muligt for den nationale kompetente myndighed at henvise disse erhvervelser til Kommissionen med henblik på fusionskontrol. Kommissionen bør også hvert år offentliggøre en liste over de erhvervelser, som gatekeeperen har underrettet den om. For at sikre den nødvendige gennemsigtighed og anvendelighed af sådanne oplysninger til forskellige formål, der er omhandlet i denne forordning, bør gatekeeperne mindst give oplysninger om de virksomheder, der er berørt af fusionen, deres årlige omsætning i Unionen og på verdensplan, deres aktivitetsområde, herunder aktiviteter med direkte tilknytning til fusionen, transaktionsværdien eller et skøn herover, et resumé af fusionen, herunder dens art og begrundelse, samt en liste over de medlemsstater, der er berørt af operationen.

(72)

Hensynet til databeskyttelse og privatlivets fred for slutbrugere er relevant for enhver vurdering af potentielle negative virkninger af gatekeeperes konstaterede praksis i forbindelse med indsamling og akkumulering af store mængder data fra slutbrugerne. At sikre en tilstrækkelig grad af gennemsigtighed i den profileringspraksis, der anvendes af gatekeepere, herunder, men ikke begrænset til, profilering som omhandlet i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679, fremmer den frie markedsadgang for centrale platformstjenester. Gennemsigtighed lægger pres på gatekeeperne udefra for ikke at gøre dybdegående profilering af forbrugere til standard i branchen, eftersom potentielle nye aktører på markedet eller nystartede virksomheder ikke kan få adgang til data i samme omfang og dybde og på et tilsvarende niveau. Øget gennemsigtighed burde give andre virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, mulighed for bedre at skille sig ud ved at stille bedre garantier for beskyttelse af privatlivets fred.

For at sikre en minimumsgrad af virkningsfuldhed af denne gennemsigtighedsforpligtelse bør gatekeeperne som minimum give en uafhængigt revideret beskrivelse af det grundlag, hvorpå profilering foretages, herunder hvorvidt der anvendes personoplysninger og data udledt af brugeraktivitet i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, den anvendte behandling, formålet med at udarbejde profilen og derefter anvende den, profileringens varighed, virkningen af en sådan profilering for gatekeeperens tjenester, samt hvilke foranstaltninger der er truffet for effektivt at give slutbrugerne mulighed for at få kendskab til den relevante brug af en sådan profilering, samt skridt til at indhente deres samtykke eller give dem mulighed for at afvise at give samtykke eller trække et samtykke tilbage. Kommissionen bør overføre den reviderede beskrivelse til Det Europæiske Databeskyttelsesråd for at bidrage til en bedre håndhævelse af Unionens databeskyttelsesregler. Kommissionen bør tildeles beføjelser til at udvikle metoden og proceduren for den reviderede beskrivelse i samråd med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Det Europæiske Databeskyttelsesråd, civilsamfundet og eksperter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (16) og (EU) 2018/1725 (17).

(73)

For at sikre fuld og varig opfyldelse af målene i denne forordning bør Kommissionen kunne vurdere, hvorvidt en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, bør udpeges som gatekeeper uden at opfylde de kvantitative tærskler, der er fastsat i denne forordning, hvorvidt systematisk manglende overholdelse fra en gatekeepers side berettiger til at pålægge yderligere afhjælpende foranstaltninger, hvorvidt yderligere tjenester i den digitale sektor bør tilføjes til listen over centrale platformstjenester, og hvorvidt yderligere praksis, der på tilsvarende måde er urimelig og begrænser adgangen til de digitale markeder, bør undersøges. En sådan vurdering bør baseres på markedsundersøgelser, der skal foretages inden for en rimelig tidsramme ved hjælp af klare procedurer og frister, for at støtte den forudgående virkning af denne forordning på den frie markedsadgang og rimelighed i den digitale sektor og for at skabe den nødvendige grad af retssikkerhed.

(74)

Kommissionen bør være i stand til efter en markedsundersøgelse at konstatere, at en virksomhed, der udbyder en central platformstjeneste, opfylder alle de overordnede kvalitative kriterier for at blive udpeget som gatekeeper. Den pågældende virksomhed bør derefter i princippet overholde alle de relevante forpligtelser, som er fastsat ved denne forordning. Med hensyn til gatekeepere, der er udpeget af Kommissionen, fordi det kan forventes, at de vil have en grundfæstet og varig stilling på markedet inden for den nærmeste fremtid, bør Kommissionen kun pålægge de forpligtelser, der er nødvendige og passende for at forhindre, at den pågældende gatekeeper opnår en grundfæstet og varig stilling i sine aktiviteter. Med hensyn til sådanne nye gatekeepere bør Kommissionen tage hensyn til, at denne status i princippet er af midlertidig karakter, og det derfor bør afgøres på et givet tidspunkt, hvorvidt en sådan virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, bør pålægges de fulde gatekeeperforpligtelser, fordi den har opnået en grundfæstet og varig stilling, eller hvorvidt betingelserne for udpegelse i sidste ende ikke er opfyldt, og at alle tidligere pålagte forpligtelser derfor bør ophæves.

(75)

Kommissionen bør undersøge og vurdere, hvorvidt supplerende adfærdsrelaterede eller, hvis det er relevant, strukturelle afhjælpende foranstaltninger er berettigede for at sikre, at gatekeeperen ikke kan modvirke målene for denne forordning ved systematisk ikke at overholde en eller flere af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Dette er tilfældet, hvis Kommissionen over for en gatekeeper har udstedt mindst tre afgørelser om manglende overholdelse inden for en periode på otte år, som kan vedrøre forskellige centrale platformstjenester og forskellige forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og hvis gatekeeperen har fastholdt, udvidet eller yderligere styrket sin indvirkning på det indre marked, sine erhvervsbrugeres og slutbrugeres økonomiske afhængighed af gatekeeperens centrale platformstjenester eller sin grundfæstede stilling på markedet. En gatekeeper bør anses for at have fastholdt, udvidet eller styrket sin gatekeeperposition, hvis den pågældende gatekeeper trods Kommissionens håndhævelsestiltag fortsat har eller yderligere har konsolideret eller grundfæstet sin betydning som gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugerne.

Kommissionen bør i sådanne tilfælde have beføjelse til at pålægge afhjælpende foranstaltninger, hvad enten de er adfærdsrelaterede eller strukturelle, under behørig hensyntagen til proportionalitetsprincippet. I denne forbindelse bør Kommissionen have beføjelse til, i det omfang sådanne afhjælpende foranstaltninger er forholdsmæssige og nødvendige for at opretholde eller genoprette rimelighed og fri markedsadgang som påvirket af den systematiske manglende overholdelse, i en begrænset periode at forbyde gatekeeperen at indgå i en fusion vedrørende de centrale platformstjenester eller andre tjenester, der udbydes i den digitale sektor, eller tjenester, som muliggør indsamling af data, der berøres af den systematiske manglende overholdelse. For at muliggøre effektiv inddragelse af tredjeparter og muligheden for at afprøve de afhjælpende foranstaltninger, inden de anvendes, bør Kommissionen offentliggøre et detaljeret ikkefortroligt resumé af sagen og de foranstaltninger, der skal træffes. Kommissionen bør have mulighed for at genåbne proceduren, herunder hvis de angivne afhjælpende foranstaltninger viser sig ikke at være effektive. En genåbning på grund af ineffektive afhjælpende foranstaltninger vedtaget ved afgørelse bør gøre det muligt for Kommissionen at ændre foranstaltningerne fremadrettet. Kommissionen bør også kunne fastsætte en rimelig frist, inden for hvilken det bør være muligt at genåbne proceduren, hvis de afhjælpende foranstaltninger viser sig ikke at være effektive.

(76)

Hvis en gatekeeper under en undersøgelse af systematisk manglende overholdelse giver Kommissionen tilsagn, bør sidstnævnte kunne træffe en afgørelse, der gør disse tilsagn bindende for den pågældende gatekeeper, hvis den finder, at tilsagnene sikrer effektiv overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Den pågældende afgørelse bør også fastslå, at der ikke længere er grund til, at Kommissionen griber ind i forhold til den systematiske manglende overholdelse, der undersøges. Ved vurderingen af, om de tilsagn, som gatekeeperen har givet, er tilstrækkelige til at sikre effektiv overholdelse af forpligtelserne i henhold til denne forordning, bør Kommissionen have mulighed for at tage hensyn til test foretaget af gatekeeperen for at påvise effektiviteten af de givne tilsagn i praksis. Kommissionen bør kontrollere, at tilsagnsafgørelsen overholdes fuldt ud og opfylder sine mål, og have ret til at genåbne afgørelsen, hvis den finder, at tilsagnene ikke er effektive.

(77)

Tjenesterne i den digitale sektor og typerne af praksis i forbindelse med disse tjenester kan ændre sig hurtigt og i betydeligt omfang. For at sikre, at denne forordning altid er ajourført og er en effektiv og holistisk reguleringsmæssig respons på problemerne i forbindelse med gatekeepere, er det vigtigt, at der fastsættes bestemmelser om en regelmæssig gennemgang af listerne over centrale platformstjenester samt de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Dette er særlig vigtigt for at sikre, at en praksis, der sandsynligvis begrænser den frie markedsadgang for centrale platformstjenester eller er urimelig, bliver identificeret. Selv om det henset til den dynamiske og skiftende karakter af den digitale sektor er vigtigt at foretage en regelmæssig revision for at sørge for retssikkerhed for så vidt angår de reguleringsmæssige betingelser, bør enhver revision foretages inden for en rimelig og passende tidsramme. Markedsundersøgelser bør også sikre, at Kommissionen har et solidt dokumentationsgrundlag for at kunne vurdere, hvorvidt den bør stille forslag om at ændre denne forordning for at revidere, forlænge eller nærmere præcisere listerne over centrale platformstjenester. De bør ligeledes sikre, at Kommissionen har et solidt dokumentationsgrundlag for at kunne vurdere, hvorvidt den bør stille forslag om at ændre de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, eller hvorvidt den bør vedtage en delegeret retsakt for at ajourføre sådanne forpligtelser.

(78)

Med hensyn til gatekeeperes adfærd, som ikke er omfattet af de forpligtelser, der er fastsat i denne nærværende, bør Kommissionen have mulighed for at indlede en markedsundersøgelse af nye tjenester og ny praksis med henblik på at fastslå, om de forpligtelser, der er fastsat i nærværende forordning, skal suppleres ved hjælp af en delegeret retsakt, der er omfattet af anvendelsesområdet for beføjelsen vedrørende sådanne delegerede retsakter som fastsat i denne forordning, eller ved at fremsætte et forslag om ændring af nærværende forordning. Dette berører ikke Kommissionens mulighed for i relevante tilfælde at indlede en procedure i henhold til artikel 101 eller 102 i TEUF. En sådan procedure bør gennemføres i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (18). I hastetilfælde, hvor der er risiko for alvorlig og uoprettelig skade på konkurrencen, bør Kommissionen overveje at træffe foreløbige foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 1/2003.

(79)

I tilfælde af at gatekeepere udøver en praksis, der er urimelig eller begrænser den frie markedsadgang for de centrale platformstjenester, der allerede er udpeget i henhold til denne forordning, men uden at en sådan praksis udtrykkeligt er omfattet af de forpligtelser, som er fastsat i denne forordning, bør Kommissionen kunne ajourføre denne forordning gennem delegerede retsakter. Sådanne ajourføringer i form af delegerede retsakter bør være omfattet af samme undersøgelsesnorm, og en markedsundersøgelse bør derfor gå forud. Kommissionen bør også anvende en foruddefineret norm til at identificere sådanne typer af praksis. Denne retsnorm bør sikre, at den type forpligtelser, som gatekeepere til enhver tid kan blive stillet over for i henhold til denne forordning, er tilstrækkelig forudsigelige.

(80)

For at sikre effektiv gennemførelse og overholdelse af denne forordning bør Kommissionen have stærke undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, så den kan undersøge, håndhæve og overvåge de regler, der er fastsat i denne forordning, samtidig med at det sikres, at den grundlæggende ret til at blive hørt og til aktindsigt i forbindelse med håndhævelsesproceduren respekteres. Kommissionen bør også råde over disse undersøgelsesbeføjelser med henblik på at gennemføre markedsundersøgelser, herunder for at ajourføre og revidere denne forordning.

(81)

Kommissionen bør tillægges beføjelse til at anmode om de oplysninger, der er nødvendige med henblik på denne forordning. Kommissionen bør navnlig have adgang til relevante dokumenter, data, databaser, algoritmer og oplysninger, der er nødvendige for at indlede og foretage undersøgelser og føre tilsyn med overholdelsen af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, uanset hvem der er i besiddelse af sådanne oplysninger, og uanset deres form eller format, lagringsmedie eller det sted, hvor de opbevares.

(82)

Kommissionen bør kunne anmode virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder direkte om at fremlægge relevant dokumentation, relevante data og relevante oplysninger. Derudover bør Kommissionen med henblik på denne forordning kunne anmode om alle relevante oplysninger fra kompetente myndigheder i medlemsstaten eller fra enhver fysisk eller juridisk person. Når virksomheder efterkommer en afgørelse truffet af Kommissionen, har de pligt til at besvare faktuelle spørgsmål og udlevere dokumenter.

(83)

Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at foretage kontrolundersøgelser hos en virksomhed eller sammenslutning af virksomheder og til at kunne indhente udtalelser fra enhver person, der kan være i besiddelse af nyttige oplysninger, og registrere den pågældende persons udtalelser.

(84)

Foreløbige foranstaltninger kan være et vigtigt redskab til at sikre, at den overtrædelse, der undersøges, ikke medfører alvorlig og uoprettelig skade for erhvervsbrugere eller slutbrugere af gatekeepere, mens der pågår en undersøgelse. Dette redskab er vigtigt for at undgå en udvikling, der kan være meget vanskelig at vende ved en afgørelse truffet af Kommissionen ved procedurens afslutning. Kommissionen bør derfor have beføjelse til at pålægge foreløbige foranstaltninger i forbindelse med en procedure, der er indledt med henblik på eventuel vedtagelse af en afgørelse om manglende overholdelse. Denne beføjelse bør finde anvendelse i tilfælde, hvor Kommissionen umiddelbart har konstateret, at gatekeepere har tilsidesat forpligtelser, og hvor der er risiko for alvorlig og uoprettelig skade for erhvervsbrugere eller slutbrugere af gatekeepere. Foreløbige foranstaltninger bør kun finde anvendelse i en nærmere fastlagt periode, enten indtil afslutningen af Kommissionens procedure eller i en bestemt periode, som kan forlænges i det omfang, det er nødvendigt og hensigtsmæssigt.

(85)

Kommissionen bør kunne træffe de nødvendige tiltag til at overvåge effektiv gennemførelse og overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Sådanne tiltag bør omfatte Kommissionens mulighed for at udpege uafhængige eksterne eksperter og revisorer til at bistå Kommissionen i denne proces, herunder, hvor det er relevant, fra kompetente myndigheder i medlemsstaterne, såsom data- eller forbrugerbeskyttelsesmyndigheder. Kommissionen bør sikre tilstrækkelig rotation ved udpegelsen af revisorer.

(86)

Overholdelsen af forpligtelserne i henhold til denne forordning bør kunne håndhæves ved hjælp af bøder og tvangsbøder. Med henblik herpå bør passende bøder og tvangsbøder også fastsættes for manglende overholdelse af forpligtelserne og brud på procedurereglerne med forbehold af passende forældelsesfrister, i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og ne bis in idem-princippet. Kommissionen og de relevante nationale myndigheder bør koordinere deres håndhævelsesindsats for at sikre, at disse principper overholdes. Kommissionen bør navnlig tage hensyn til eventuelle bøder og sanktioner, der pålægges den samme juridiske person for de samme faktiske forhold gennem en endelig afgørelse i procedurer vedrørende en overtrædelse af andre EU-regler eller nationale regler, således at det sikres, at de samlede pålagte bøder og sanktioner svarer til alvoren af de begåede overtrædelser.

(87)

For at sikre en effektiv inddrivelse af bøder, der er pålagt sammenslutninger af virksomheder for de overtrædelser, de har begået, er det nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser det bør være muligt for Kommissionen at kræve, at medlemmerne af den pågældende sammenslutning af virksomheder betaler bøden, hvis den ikke er solvent.

(88)

I forbindelse med procedurer, der gennemføres i henhold til denne forordning, bør den berørte virksomhed have ret til at blive hørt af Kommissionen, og de vedtagne afgørelser bør offentliggøres bredt. Samtidig med at retten til god forvaltning, retten til aktindsigt og retten til at blive hørt sikres, er det vigtigt at beskytte fortrolige oplysninger. Endvidere bør Kommissionen, samtidig med at den respekterer oplysningernes fortrolige karakter, sikre, at alle oplysninger, som ligger til grund for afgørelsen, videregives i et omfang, der gør det muligt for afgørelsens adressat at forstå de faktiske omstændigheder og overvejelser, der førte til afgørelsen. Det er også nødvendigt at sikre, at Kommissionen kun anvender oplysninger, der er indsamlet i medfør af denne forordning, med henblik på denne forordning, medmindre andet specifikt er angivet. Endelig bør det under visse betingelser være muligt at anse visse forretningsdokumenter, såsom kommunikation mellem advokater og deres klienter, som fortrolige, hvis de relevante betingelser er opfyldt.

(89)

Når Kommissionen udarbejder ikkefortrolige resuméer til offentliggørelse, så interesserede tredjeparter effektivt kan fremsætte bemærkninger, bør den tage behørigt hensyn til virksomhedernes legitime interesse i, at deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger beskyttes.

(90)

En sammenhængende, effektiv og komplementær håndhævelse af de tilgængelige retlige instrumenter, som anvendes på gatekeepere, kræver samarbejde og koordinering mellem Kommissionen og nationale myndigheder inden for rammerne af deres kompetencer. Kommissionen og de nationale myndigheder bør samarbejde om og koordinere de tiltag, der er nødvendige for håndhævelse af de tilgængelige retlige instrumenter, der anvendes på gatekeepere som omhandlet i denne forordning, og overholde princippet om loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 4 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU). De nationale myndigheder bør bl.a. kunne støtte Kommissionen ved at forelægge Kommissionen alle nødvendige oplysninger, som de er i besiddelse af, eller ved på anmodning at bistå Kommissionen med udøvelsen af dens beføjelser, således at Kommissionen bedre kan udføre sine opgaver i henhold til denne forordning.

(91)

Kommissionen er den eneste myndighed, der har bemyndigelse til at håndhæve nærværende forordning. For at støtte Kommissionen bør det være muligt for medlemsstaterne at bemyndige deres kompetente myndigheder, der håndhæver konkurrenceregler, til at foretage undersøgelser vedrørende gatekeeperes mulige manglende overholdelse af visse forpligtelser i henhold til nærværende forordning. Dette kunne navnlig være relevant i tilfælde, hvor det ikke fra begyndelsen kan fastslås, om en gatekeepers adfærd kan være i strid med nærværende forordning, de konkurrenceregler, som den nationale kompetente myndighed har bemyndigelse til at håndhæve, eller begge dele. Den nationale kompetente myndighed, der håndhæver konkurrenceregler, bør rapportere til Kommissionen om sine konklusioner vedrørende gatekeeperes mulige manglende overholdelse af visse forpligtelser i henhold til nærværende forordning, således at Kommissionen kan indlede en procedure med henblik på at undersøge en eventuel manglende overholdelse som den eneste myndighed, der har beføjelse til at håndhæve de bestemmelser, der er fastsat ved nærværende forordning.

Kommissionen bør have fuld skønsbeføjelse til at træffe afgørelse om, hvorvidt en sådan procedure bør indledes. For at undgå overlappende undersøgelser i henhold til nærværende forordning bør den pågældende nationale kompetente myndighed underrette Kommissionen, inden den træffer sin første undersøgelsesforanstaltning vedrørende gatekeeperes mulige manglende overholdelse af visse forpligtelserne i henhold til nærværende forordning. De nationale kompetente myndigheder bør også arbejde tæt sammen og koordinere med Kommissionen, når de håndhæver nationale konkurrenceregler over for gatekeepere, herunder med hensyn til fastsættelse af bøder. Med henblik herpå bør de underrette Kommissionen, når de indleder procedurer baseret på nationale konkurrenceregler over for gatekeepere, og inden de pålægger gatekeepere forpligtelser i sådanne procedurer. For at undgå overlap bør det være muligt, at underretningen om udkastet til afgørelse i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 1/2003, hvor det er relevant, tjener som underretning i henhold til nærværende forordning.

(92)

For at sikre en harmoniseret anvendelse og håndhævelse af denne forordning er det vigtigt at sikre, at de nationale myndigheder, herunder de nationale retter, har alle de oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at deres afgørelser ikke er i strid med en afgørelse vedtaget af Kommissionen i henhold til denne forordning. Nationale retter bør kunne anmode Kommissionen om at fremsende oplysninger eller udtalelser om spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning. Samtidig bør Kommissionen have mulighed for at indgive mundtlige eller skriftlige bemærkninger til nationale retter. Dette berører ikke nationale retters mulighed for at anmode om præjudicielle afgørelser i henhold til artikel 267 i TEUF.

(93)

For at sikre sammenhæng og effektiv komplementaritet i gennemførelsen af denne forordning og andre sektorspecifikke forskrifter, der finder anvendelse på gatekeepere, bør Kommissionen drage fordel af ekspertisen i en særlig gruppe på højt niveau. Det bør også være muligt for denne gruppe på højt niveau at bistå Kommissionen ved hjælp af rådgivning, ekspertise og anbefalinger, når det er relevant, i generelle spørgsmål vedrørende gennemførelsen eller håndhævelsen af denne forordning. Gruppen på højt niveau bør sammensættes af de relevante europæiske organer og netværk, og dens sammensætning bør sikre et højt ekspertiseniveau og en geografisk balance. Medlemmerne af gruppen på højt niveau bør regelmæssigt aflægge rapport til de organer og netværk, de repræsenterer, om de opgaver, der udføres inden for rammerne af gruppen, og høre dem i den forbindelse.

(94)

Eftersom de afgørelser, der træffes af Kommissionen i medfør af denne forordning, kan underkastes prøvelse ved Domstolen i overensstemmelse med TEUF, bør Domstolen i overensstemmelse med artikel 261 i TEUF have fuld prøvelsesret med hensyn til bøder og tvangsbøder.

(95)

Det bør være muligt for Kommissionen at udarbejde retningslinjer for at give yderligere vejledning om forskellige aspekter af denne forordning eller for at bistå virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, med at gennemføre forpligtelserne i henhold til denne forordning. Det bør være muligt, at en sådan vejledning navnlig baseres på de erfaringer, som Kommissionen opnår gennem overvågning af overholdelsen af denne forordning. Udstedelse af eventuelle retningslinjer i henhold til denne forordning er Kommissionens prærogativ og sker efter eget skøn og bør ikke betragtes som et grundlæggende element til at sikre, at de berørte virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder overholder forpligtelserne i henhold til denne forordning.

(96)

Gennemførelsen af visse af gatekeepernes forpligtelser, såsom med hensyn til dataadgang, dataportabilitet eller interoperabilitet, kan lettes ved hjælp af tekniske standarder. I den forbindelse bør det være muligt for Kommissionen at anmode europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle dem, hvor det er hensigtsmæssigt og nødvendigt.

(97)

For at sikre åbne og fair markeder i den digitale sektor over alt i Unionen, hvor gatekeepere er til stede, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen med hensyn til ændring af metoden til fastsættelse af, om de kvantitative tærskler vedrørende aktive slutbrugere og aktive erhvervsbrugere for udpegelse af gatekeepere, som er indeholdt i et bilag til denne forordning, er opfyldt, med hensyn til yderligere præcisering af metodens supplerende elementer, der ikke er omfattet af det pågældende bilag til fastsættelse af, om de kvantitative tærskler for udpegelse af gatekeepere er opfyldt, og med hensyn til supplering af de eksisterende forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, når Kommissionen på grundlag af en markedsundersøgelse har konstateret, at der er behov for ajourføring af forpligtelserne til at gribe ind over for praksis, der begrænser den frie markedsadgang for centrale platformstjenester eller er urimelig, og den påtænkte ajourføring er omfattet af anvendelsesområde for beføjelsen vedrørende sådanne delegerede retsakter i denne forordning.

(98)

Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til denne forordning, er det navnlig vigtigt, at den gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (19). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(99)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at præcisere foranstaltninger, som gatekeeperne skal gennemføre for effektivt at overholde forpligtelserne i henhold til denne forordning, helt eller delvist at suspendere en specifik forpligtelse, der er pålagt en gatekeeper, helt eller delvist at fritage en gatekeeper fra en specifik forpligtelse, at præcisere de foranstaltninger, som en gatekeeper skal gennemføre, når den omgår forpligtelserne i henhold til denne forordning, at afslutte en markedsundersøgelse med henblik på udpegelse af gatekeepere, at pålægge afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af systematisk manglende overholdelse, at pålægge en gatekeeper foreløbige foranstaltninger, at gøre tilsagn bindende for en gatekeeper, at redegøre for sin konstatering af manglende overholdelse, at fastsætte tvangsbødens endelige størrelse, at fastlægge form, indhold og andre enkeltheder i underretninger, indgivelser af oplysninger, begrundede anmodninger og reguleringsmæssige rapporter fremsendt af gatekeepere, at fastlægge operationelle og tekniske ordninger med henblik på gennemførelse af interoperabilitet og metoden og proceduren for den reviderede beskrivelse af teknikker, der anvendes til profilering af forbrugere, at fastsætte praktiske ordninger for procedurer, forlængelse af frister, udøvelse af rettigheder under procedurer, vilkår for videregivelse samt samarbejde og koordinering mellem Kommissionen og de nationale myndigheder. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(100)

Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af en gennemførelsesretsakt om de praktiske ordninger for samarbejde og koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Rådgivningsproceduren bør anvendes i forbindelse med de resterende gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne forordning. Dette er begrundet ved, at de resterende gennemførelsesretsakter vedrører praktiske aspekter af de procedurer, der er fastlagt i denne forordning, såsom form, indhold og andre detaljer om forskellige proceduremæssige skridt, de praktiske ordninger for forskellige proceduremæssige skridt, såsom f.eks. forlængelse af proceduremæssige frister eller retten til at blive hørt, samt individuelle gennemførelsesafgørelser rettet til en gatekeeper.

(101)

I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011 bør hver medlemsstat være repræsenteret i det rådgivende udvalg og bestemme sammensætningen af sin delegation. En sådan delegation kan bl.a. omfatte eksperter fra de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som har den relevante ekspertise inden for et specifikt spørgsmål, der forelægges det rådgivende udvalg.

(102)

Whistleblowere kan gøre de kompetente myndigheder opmærksom på nye oplysninger, som kan hjælpe de kompetente myndigheder med at afdække overtrædelser af denne forordning og give dem mulighed for at pålægge sanktioner. Det bør sikres, at der er indført passende ordninger til at gøre det muligt for whistleblowere at advare de kompetente myndigheder om aktuelle eller potentielle overtrædelser af denne forordning og til at beskytte whistleblowerne mod repressalier. Med henblik herpå bør det i denne forordning fastsættes, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (20) finder anvendelse på indberetning af overtrædelser af denne forordning og på beskyttelse af personer, der indberetter sådanne overtrædelser.

(103)

For at øge retssikkerheden bør anvendelsen i henhold til denne forordning af direktiv (EU) 2019/1937 på indberetninger af overtrædelser af denne forordning og på beskyttelse af personer, der indberetter sådanne overtrædelser, afspejles i nævnte direktiv. Bilaget til direktiv (EU) 2019/1937 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Det er op til medlemsstaterne at sikre, at denne ændring afspejles i deres gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/1937, selv om vedtagelsen af nationale gennemførelsesforanstaltninger ikke er en betingelse for, at nævnte direktiv finder anvendelse på indberetning af overtrædelser af denne forordning og på beskyttelse af indberettende personer fra datoen for anvendelsen af denne forordning.

(104)

Forbrugere bør have ret til at håndhæve deres rettigheder i relation til de forpligtelser, gatekeepere pålægges i henhold til denne forordning, gennem anlæggelse af gruppesøgsmål i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 (21). Med henblik herpå bør denne forordning fastsætte, at direktiv (EU) 2020/1828 finder anvendelse på gruppesøgsmål, som anlægges som følge af gatekeeperes overtrædelser af bestemmelser i denne forordning, og som skader eller kan skade forbrugernes kollektive interesser. Bilaget til nævnte direktiv bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Det er op til medlemsstaterne at sikre, at denne ændring afspejles i deres gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med direktiv (EU) 2020/1828, selv om vedtagelsen af nationale gennemførelsesforanstaltninger i denne henseende ikke er en betingelse for, at nævnte direktiv finder anvendelse på disse gruppesøgsmål. Anvendelsen af direktiv (EU) 2020/1828 på gruppesøgsmål, som anlægges som følge af gatekeeperes overtrædelser af bestemmelser i denne forordning, og som skader eller kan skade forbrugernes kollektive interesser, bør løbe fra datoen for anvendelsen af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre nævnte direktiv, eller fra datoen for anvendelsen af denne forordning, alt efter hvilken dato der er den seneste.

(105)

Kommissionen bør med regelmæssige mellemrum evaluere denne forordning og nøje overvåge dens virkninger på den frie markedsadgang og rimeligheden af forretningsforhold i onlineplatformøkonomien, navnlig med henblik på at fastslå, om der er behov for ændringer i lyset af relevant teknologisk eller kommerciel udvikling. Nævnte evaluering bør omfatte en regelmæssig revision af listen over centrale platformstjenester og forpligtelserne for gatekeepere samt håndhævelse heraf for at sikre, at digitale markeder i hele Unionen er åbne og retfærdige. I den forbindelse bør Kommissionen også evaluere anvendelsesområdet for forpligtelsen vedrørende interoperabilitet mellem nummeruafhængige elektroniske kommunikationstjenester. For at få et bredt overblik over udviklingen i den digitale sektor bør evalueringen tage hensyn til medlemsstaternes og de relevante interessenters erfaringer. Det bør i denne henseende også være muligt for Kommissionen at tage hensyn til udtalelser og rapporter, som den får forelagt af Observationscentret for Onlineplatformøkonomien, der oprindeligt blev oprettet ved Kommissionens afgørelse C(2018) 2393 af 26. april 2018. Efter evalueringen bør Kommissionen træffe passende foranstaltninger. Kommissionen bør opretholde et højt beskyttelsesniveau og respekt for de fælles rettigheder og værdier, navnlig ligestilling og ikkeforskelsbehandling, som en målsætning ved den vurdering og revision af praksis og forpligtelser, der er fastlagt i denne forordning.

(106)

Uden at det berører budgetproceduren og ved hjælp af de eksisterende finansielle instrumenter, bør Kommissionen tildeles tilstrækkelige menneskelige, finansielle og tekniske ressourcer, så det sikres, at den kan udføre sine opgaver effektivt og udøve sine beføjelser med hensyn til håndhævelsen af denne forordning.

(107)

Målet for denne forordning, nemlig at sikre en åben og retfærdig digital sektor i almindelighed og centrale platformstjenester i særdeleshed med henblik på at fremme innovation, digitale produkters og tjenesters høje kvalitet, fair og konkurrencedygtige priser samt en høj kvalitet og valgmuligheder for slutbrugerne i den digitale sektor, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af gatekeepernes forretningsmodel og virksomhed samt omfanget og virkningerne af deres virksomhed, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(108)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42 i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 10. februar 2021 (22).

(109)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 16, 47 og 50. Denne forordning bør følgelig fortolkes og anvendes under overholdelse af disse rettigheder og principper —