EUR-Lex El acceso al Derecho de la Unión Europea

Volver a la página principal de EUR-Lex

Este documento es un extracto de la web EUR-Lex

Documento 32016D1172

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/1172 af 18. juli 2016 om ændring af afgørelse 2012/392/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger)

EUT L 193 af 19.7.2016, p. 106/107 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Estatuto jurídico del documento Vigente

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/1172/oj

19.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 193/106


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2016/1172

af 18. juli 2016

om ændring af afgørelse 2012/392/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 16. juli 2012 vedtog Rådet afgørelse 2012/392/FUSP (1) om oprettelse af Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger for at støtte kapacitetsopbygningen blandt de nigerske sikkerhedsaktører med henblik på bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet (EUCAP Sahel Niger).

(2)

Den 22. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/482/FUSP (2) om forlængelse af missionen indtil den 15. juli 2016.

(3)

Den 13. juli 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/1141 (3) om fastlæggelse af et finansielt referencegrundlag indtil den 15. juli 2016. Den 5. oktober 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/1780 (4) om revidering af det finansielle referencegrundlag med henblik på yderligere operationel planlægning.

(4)

Efter den strategiske revision anbefalede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité at tilpasse og forlænge mandatet for EUCAP Sahel Niger med to år indtil den 15. juli 2018, og at der bør fastsættes et finansielt referencegrundlag for perioden fra den 16. juli 2016 til den 15. juli 2017.

(5)

Ved skrivelse af 19. maj 2016 opfordrede Republikken Nigers regering Den Europæiske Union til at forlænge mandatet for EUCAP Sahel Niger med to år.

(6)

Afgørelse 2012/392/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

EUCAP Sahel Niger vil blive gennemført under forhold, som muligvis vil blive forværret og kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse 2012/392/FUSP foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Mål

Inden for rammerne af gennemførelsen af Den Europæiske Unions strategi for sikkerhed og udvikling i Sahel, har EUCAP Sahel Niger til formål at sætte de nigerske myndigheder i stand til at fastlægge og gennemføre deres egen nationale sikkerhedsstrategi. EUCAP Sahel Niger har også til formål at bidrage til udviklingen af en integreret, multidisciplinær, sammenhængende, holdbar og menneskerettighedsbaseret tilgang blandt de forskellige nigerske sikkerhedsaktører i bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet. Missionen skal desuden bistå de centrale og lokale nigerske myndigheder og sikkerhedsstyrker med at udvikle politikker, teknikker og procedurer med henblik på bedre kontrol med og bekæmpelse af ulovlig migration.«

2)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Opgaver

1.   Med henblik på at nå de i artikel 2 fastsatte mål skal EUCAP Sahel Niger:

a)

styrke den nigerske kommando og kontrol, interoperabilitet og planlægningskapacitet på strategisk niveau og samtidig støtte udviklingen af en national sikkerhedsstrategi og relaterede grænseforvaltningsstrategier i koordination med andre relevante aktører

b)

styrke de af de relevante sikkerhedsstyrkers tekniske færdigheder, der er nødvendige med henblik på at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet

c)

ved inddragelse på både strategisk og operationelt niveau tilskynde de interne sikkerhedsstyrker og, hvis det er hensigtsmæssigt, de væbnede styrker til at styrke de menneskelige ressourcer, logistikken og uddannelsespolitikken i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme, ulovlig migration og organiseret kriminalitet for at sikre holdbare EUCAP Sahel Niger-aktioner, herunder ved at yde teknisk støtte via projekterne

d)

på nationalt, regionalt og internationalt plan styrke koordinationen på området terrorbekæmpelse, bekæmpelse af ulovlig migration og organiseret kriminalitet og i relevant omfang undersøge et muligt bidrag til det regionale samarbejde såsom G5 Sahel

e)

til støtte for Unionens mål på migrationsområdet bistå de centrale og lokale nigerske myndigheder og sikkerhedsstyrker med at udvikle politikker, procedurer og teknikker med henblik på bedre kontrol med og styring af migrationsstrømme, bekæmpe ulovlig migration og nedbringe omfanget af kriminalitet forbunden hermed.

2.   EUCAP Sahel Niger fokuserer på de i stk. 1 omhandlede aktiviteter, der bidrager til forbedring af kontrollen med Nigers territorium, herunder i koordination med de nigerske væbnede styrker.

3.   EUCAP Sahel Niger må ikke udføre nogen udøvende funktioner.«

3)

I artikel 13, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUCAP Sahel Niger for perioden fra den 16. juli 2016 til den 15. juli 2017 udgør 26 300 000 EUR.«

4)

Artikel 16, andet afsnit, affattes således:

»Den anvendes indtil den 15. juli 2018.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 16. juli 2016.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2016.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2012/392/FUSP af 16. juli 2012 om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) (EUT L 187 af 17.7.2012, s. 48).

(2)  Rådets afgørelse 2014/482/FUSP af 22. juli 2014 om ændring af afgørelse 2012/392/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) (EUT L 217 af 23.7.2014, s. 31).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1141 af 13. juli 2015 om ændring af afgørelse 2012/392/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) (EUT L 185 af 14.7.2015, s. 18).

(4)  Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1780 af 5. oktober 2015 om ændring af afgørelse 2012/392/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) (EUT L 259 af 6.10.2015, s. 21).


Arriba